Antallet af landsindsamlinger slår rekord

INDSAMLINGSBOOM: Antallet af landsindsamlinger til godgørende formål slår rekord efter ny indsamlingslov. Men selvom danskerne er ivrige efter at give ved dørene, vil flere organisationer knække halsen, vurderer ekspert.

18 foreninger og organisationer vil i 2016 udstyre frivillige med indsamlingsbøsser og stemme dørklokker hos danskerne. Det oplyser Indsamlingsnævnet.

Antallet er en kraftig stigning i forhold til 2015, hvor 11 godgørende formål satsede på en såkaldt husstandsindsamling. Og i midten af 00’erne var der ikke mere end en håndfuld foreninger ude på alléer, villaveje og trappeopgange årligt.

Årsagen til boomet i antallet af landsindsamlinger er en liberalisering af indsamlingsloven, der har givet plads til flere spillere, som gerne vil have en del af kagen.

Og for organisationer med kampagne-apparatet i orden kan en landsindsamling godt gå hen at blive et guldæg, forklarer Stig Fog, som er selvstændig rådgiver med årelang erfaring i indsamlingsbranchen.

“Du får typisk fire kroner ind, hver gang du lægger en krone. Det er ikke alle indsamlingsformer, hvor du kan opnå den overskudsgrad,” siger han.

Stig Fog afviser samtidig, at de mange husstandsindsamlinger vil mætte danskernes lyst til at støtte. Han henviser til en intern rapport, han for nylig har udarbejdet for de danske indsamlingsorganisationer. Den viser, at organisationerne tilsammen henter godt 100 millioner kroner ind via raslebøsserne, hvilket er en lille del af indsamlingsindtægter på i alt tre milliarder kroner. Alene arveindtægten er fire gange så høj, og den helt store guldkalv er fortsat indtægten fra private bidragsydere, der typsik er hvervet via face2face eller telemarketing.

"Grundlæggende er der penge nok, for de midler, organisationerne får ind via landsindsamlinger, fylder meget lidt i det samlede billede," siger Stig Fog.

Isobros generalsekretær, Robert Hinnerskov, er enig.

“Der er 28.000 ruter i Danmark, og det er stort set kun 3 til 4 organisationer, der dækker samtlige ruter. Så danskerne vil ikke opleve, at det bimler og bamler på dørene i forhold til tidligere,” siger han.

Kamp om de frivillige
Alligevel kan de mange indsamlingsorganisationer ikke bare læne sig tilbage og tælle pengene fra de støtte-ivrige danskere, advarer Stig Fog. Typisk er en indsamling organiseret via lokale ildsjæle, som er med til at rekruttere indsamlere, lave optællingsaftaler med banker og fordele ruter. Og ildsjælene hænger ikke på træerne.

“Det bliver en kamp om de frivillige. Hvis du gerne vil have en indsamling, der skal fungere på den her måde, så skal du have frivillige, der gerne vil stille op for dig. Det er det afgørende for, om det kommer til at lykkes for den enkelte organisation eller ej,” siger han.

Robert Hinnerskov vurderer også, at nøglen til at få succes med en landsindsamling ligger i evnen til at mobilisere frivillige.

“Man går jo ikke bare ud og organiserer så mange frivillige i et snuptag. Så der må man jo finde sig i, at der går lidt tid, før det bare spiller,” siger han.

Tæt på smertegrænsen
Gennem de sidste 10 år er der sket en stigning i antallet danskere, som årligt går ud med en raslebøsse. I 2006 lå tallet på 85.000, og sidste år rundede det godt 100.000.

Men grænsen er ved at være nået, vurderer Stig Fog. Derfor vil de næste to til tre år gå med, at indsamlingsorganisationerne vil “tilpasse sig den nye virkelighed”. De nuværende tilstande med små 20 årlige husstandsindsamlinger vil ikke vare ved.

“Sådan vil det være et stykke tid, men nogle af organisationerne vil ikke lykkes, og så holder de op igen,” siger Stig Fog, som vurderer, at man vil finde et naturligt leje på i størrelsesordenen 12-13 årlige husstandsindsamlinger.

En anden udfordring for denne bølge af husstandsindsamlinger er, at flere og flere er holdt op med at gå rundt med kontanterne i pungen. Men ved succesfuldt at få danskerne til at støtte via MobilePay i stedet, har man undgået et alt for stort indhug i forretningsmodellen.

“I 2006 lå beløbet på 1000 kroner per indsamler, og det gør det sådan set stadigvæk her i 2015. Men de penge er jo så blevet relativt set mindre værd. Så beløbet er det samme, men købekraften er faldende,” siger Stig Fog.

Om den udvikling vil fortsætte er imidlertid svært at spå om. Det er i hvert fald svært at skele til udlandet for at blive klogere. På grund af en relativt liberal dørsalgslov på området, står Danmark nemlig ret alene med vores hyppige brug af landsindsamlinger.

“Det der med at gå til husstande kender man slet ikke i England, og hvis du går til Norge og Sverige, så har du ganske få af denne her type indsamlinger. Der gør man det måske en gang om året i forbindelse med et tv-show, og så får du 100.000 bøsser ud på en gang,” siger Stig Fog.

Forrige artikel Radikale vil med i skatteaftale Radikale vil med i skatteaftale Næste artikel Ny direktør: En vellykket udflytning er mit ansvar Ny direktør: En vellykket udflytning er mit ansvar
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.