Retssystemet er klassekampens næste frontlinje. Lytter I med fra eliten?

"Du ved, det' os, der' ned' fra bunden med systemet ind' i munden,

Dér, hvor onkler er i fængsel og hvor mødrene er unge."

Ordene kommer fra Tobias Rahims kæmpehit 'Bums for eliten'. På få minutter formår han at beskrive alt, hvad der er galt med vores retssamfund.

Siden indførslen af Grundloven har vi ellers set en forbedring i næsten alle områder af vores samfund. Klasseskellet er trods alt blevet mindre, end det var for 150 år siden. 

Men på retsområdet har vi ikke formået at knække balancen. Ikke fordi vi ikke ved, hvad der skal til, men fordi det gør for ondt i den såkaldte retsfølelse hos overklassen, når den skal forholde sig til, at det også kan være deres egen skyld, at "de fattige" kan komme til at træde ved siden af, og ikke mindst at de skal afgive privilegier, for at vi alle sammen får den samme adgang til retfærdighed.

Jeg har længe tænkt over, at der er sket et skred i vores retssamfund, at vi ikke længere er lige for loven, eller at vi i hvert fald ikke længere har den samme adgang til at opnå retfærdighed.

Faktisk skaber vores retssystem i dag mere ulighed end lighed

Rosa Lund (EL)

Faktisk skaber vores retssystem i dag mere ulighed end lighed, selvom retssamfundet ellers bygger på at skulle skabe lighed. 

Jeg har som retsordfører gennem mange år set utroligt mange skyggesider af et system, der nærmest er designet til at sikre, at de ressourcestærke glider igennem og kommer ud på den anden side, mens det samtidig fastholder dem med knap så mange ressourcer i et liv med kriminalitet.

Vi ved fra blandt andet Det Kriminalpræventive Råd, at der er en sammenhæng mellem kriminalitet og familieforhold. Mangel på rollemodeller, forældre, der ikke har højere uddannelse end grundskolen, og forældre, der selv har begået kriminalitet eller har misbrugsproblemer, er alt sammen forhold, der øger risikoen for, at man selv ender ud med at begå kriminalitet som ung.

Disse forhold kan naturligvis gøre sig gældende i alle lag af samfundet, men forekommer oftere i underklassen.

18 procent af de 16-17-årige, der har en forældre i fængsel, har ikke færdiggjort deres 9. klasse, og alligevel har vi en regering og et stort flertal i Folketinget, der mener, at det er børnenes eget ansvar at komme til at leve et normalt og kriminalitetsfrit liv.

Men årsagerne til, at man er stillet dårligere, er selvfølgelig langt flere end blot det faktum, at ens forældre ikke er overklasseramte. For en ting er, at vi som samfund ikke hjælper børn og unge – vi gør faktisk også det modsatte – straffer særligt udsatte børn og unge hårdere end deres jævnaldrende privilegerede klassekammerater.

Selvfølgelig har man altid et personligt ansvar, og vi kan ikke kun sige, at "det er samfundets skyld", men vi kommer ikke udenom, at man er i minus fra begyndelsen i retssystemet, hvis man kommer fra alle andre klasser end den øvre middelklasse eller overklassen.

Vi kommer ikke udenom, at man er i minus fra begyndelsen i retssystemet, hvis man kommer fra alle andre klasser end den øvre middelklasse eller overklassen.

Rosa Lund (EL)

Det har vi som samfund et ansvar for at tage et opgør med, så vi har den samme adgang til retfærdighed.

De sidste år så vi mange initiativer fra politikere på Christiansborg, som havde til formål at bekæmpe kriminalitet. Eksempelvis strafskærpelser, dobbelte strafzoner og bødereformer.

Fælles for alle initiativerne er, at de typisk er sat i verden for straffe de svageste i samfundet endnu hårdere, samtidig med at forbrydelser begået af den øvre halvdel af samfundet (typisk økonomisk kriminalitet, it-kriminalitet og lignende) forsat nærmest er straffrie.

Både fordi straframmerne ikke er så høje, men også fordi der ikke bliver efterforsket og opklaret særligt mange af den type forbrydelser, da de er ressourcekrævende for politiet.

Et af de mest oplagte eksempler på uligheden er, at man har indført dobbelte strafzoner i udsatte boligområder.

Eller som Rahim formulerer det:

"De laver ghetto-paragraf, og siger, loven, den er lige for alle

Men hvis du bor her, får du dobbeltstraf eller smidt din røv ud af landet

Og de si'r, de la'r dig slip', la'r dig gå, hvis du ba'r gi'r dem sandhed

Jeg' født på Herlev Hospital, men hvis det går galt, inddrager de passet."

Det betyder kort og godt, at hvis du sælger hash i Mjølnerparken, så skal du have en dobbelt så høj straf, som hvis du sælger kokain i Whiskeybæltet.

Hvis du sælger hash i Mjølnerparken, så skal du have en dobbelt så høj straf, som hvis du sælger kokain i Whiskeybæltet.

Rosa Lund (EL)

Er du ikke dansk statsborger, eller har du dobbelt statsborgerskab, risikerer du en udvisningsdom, også selvom du er født i Danmark.

Og læg så lige visitationszonerne oveni, hvor politiet frit og uden grundlag for mistanke kan stoppe og visitere enhver person, der går på gaden.

Undersøgelser viser, at brune mennesker oftere visiteres og sigtes, hvorefter tiltalen frafalder. Da der jo ikke er uendelige ressourcer i politiet, så kræver en øget indsats i et område eller i en visitationszone, en sænket indsats i et andet. Man finder kriminalitet, der hvor man leder, og på den måde har vi fremtidssikret uligheden i retssamfundet. Urimeligheden er tydelig.

Selvfølgelig skal man ikke begå kriminalitet, hverken som rig eller fattig. Selvfølgelig skal den kriminelle handling have en konsekvens.

Men retsstaten må og skal være for alle, og det er på ingen måde rimeligt, at du er dårligere stillet, blot fordi du ikke tilhører eliten – for hvis ikke alle er lige for loven, så er Danmark ikke et rigtigt demokrati.

Derfor synes jeg, du skal bruge din grundlovsdag på at lytte til og tænke over det, Tobias Rahim synger, for i et demokrati skal ingen være en bums for eliten.