Debat

Rideforbund: Vilde heste forhindrer fri adgang til naturen

DEBAT: Det giver ikke meget mening at bo i et område med naturen uden for døren, hvis man ikke kan komme ud i den i hverdagen, skriver Morten Schram Rodtwitt og Kristiane Klindt.

Rytterne diskrimineres i den danske natur, skriver Morten Schram Rodtwitt og Kristiane Klindt fra Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening.
Rytterne diskrimineres i den danske natur, skriver Morten Schram Rodtwitt og Kristiane Klindt fra Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Schram Rodtwitt og Kristiane Klindt
Hhv. direktør, Dansk Ride Forbund, og sekretariatsleder, Dansk Islandshesteforening

Landet over bliver der etableret flere og flere indhegninger, og der udsættes store dyr som bison, kvæg og heste – og vi erfarer også, at flere større indhegninger allerede nu er på tegnebrættet.

De store dyr skal pleje naturarealer og gavne den lysåbne natur, og det sker primært på kommunale og statsejede naturarealer, hvor offentligheden har adgang.

Vi ryttere er glade for naturen. Uanset om vi er konkurrenceryttere inden for forskellige discipliner, eller vi primært er natur- og motionsryttere, så holder langt de fleste af os af at komme i naturen engang i mellem.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Derfor ønsker ryttere også et løft til naturen. Vi vil gerne have mere natur og vi vil også gerne styrke biodiversiteten, men vi mener, at det er væsentligt for befolkningens kærlighed til naturen, at vi kommer ud i naturen på mange forskellige måder.

Umuligt at ride sikkert med vilde heste
Rune Engelbreth Larsen ynder at udstille, at et segment af ryttere stejler over ”vildheste”. Faktum er, at et lille segment af ryttere finder det foreneligt at ride i indhegninger med ”vilde” heste.

Når der arbejdes med at skabe mere natur og øge biodiversiteten, så skal befolkningens adgang tænkes med helt fra start.

Morten Schram Rodtwitt og Kristiane Klindt
Hhv. direktør, Dansk Ride Forbund, og sekretariatsleder, Dansk Islandshesteforening

Ridende kan på ingen måde sikkert færdes i indhegninger med ”vilde” heste. Hestes naturlige flokadfærd gør det simpelthen ikke muligt.

Dette er også én af konklusionerne i et notat, som Københavns Universitet har lavet for Naturstyrelsen.

Af denne årsag har denne type indhegninger derfor altid medført enten omlægninger af stier eller direkte adgangsforbud for ridende både i Danmark og i det øvrige EU.

Det er korrekt, at der findes steder i Europa, hvor der arrangeres guidede rideture i enorme indhegninger med heste, men skal vi i Danmark have en natur, hvor man kun sikkert kan færdes, hvis man benytter guider og særligt dresserede heste?

Er det ikke relevant at forholde sig til, at vi i Danmark har et kulturlandskab, og at vi ikke har de store naturreservater som man har andre steder?

For langt de fleste ryttere vil indhegninger med kvæg eller ”vilde” heste være det samme, som at vi mister vores reelle tilgængelighed til området – og så er det for så vidt ligegyldigt, om vi lovmæssigt får adgang til områderne.

Får vi derimod store indhegninger, hvor der udsættes hjortevildt eller får, så er det en helt anden sag.

Her kan der findes tekniske løsninger omkring hensigtsmæssig placering af færiste og udformning af klaplåger, som gør, at vi og andre brugere af naturen sikkert kan færdes der.

Utilgængelig natur
Rune Engelbreth Larsen fremfører, at ryttere bare kan ride udenom indhegninger – eller finde et andet sted at ride.

Dette er en ganske let argumentering, men for den daglige ridetur for de ryttere, der bor i nærområdet, vil det kræve relativt små indhegninger på omkring 25 hektar, da rideturen ellers vil blive for lang og tidskrævende.

For vandrere, løbere og hundeluftere vil 25 hektar tilmed oftest være for stor en indhegning, til at man vil gå/løbe udenom, og her vil man fratage disse brugergrupper fornøjelsen ved at have bolignær natur.

Det giver ikke megen mening at bo i et område med naturen uden for døren, hvis man ikke kan komme ud i den i hverdagen.

Nuttethed fører til uhensigtsmæssig fodring
Også på andre punkter er det meget tydeligt, at Rune Engelbreth Larsen, som er forfatter og politisk skribent, ikke kender meget til heste, idet han angiver ”vilde” heste som særdeles publikumsvenlige.

Heste - også de såkaldte ”vilde” - er nysgerrige, og når de om vinteren har mangel på føde, vil de meget hurtigt finde ud af, at en plasticpose kan betyde foder.

Nej, de må ikke fodres, men de har en enorm ”nuttethedsfaktor”, og de vil blive udflugtsmål, som det er set på Langeland, og selvfølgelig vil nogle have brød eller æbler med.

I sådanne situationer hvor heste opsøger publikum, vil de uden tvivl have en særdeles skræmmende adfærd, selv på personer der har kendskab til heste.

Det er et faktum, at på trods af årtiers henstillinger fra biologer, ornitologer, parkforvaltninger og Miljøministeriet så fodrer mange – rigtig mange - borgere stadig ænderne og svanerne i den lille lokale sø. Så det er naivt at forestille sig, at den almindelige skovtursgæst vil følge henstillingen i forhold til heste med en langt større ”nuttethedsfaktor”.

Diskriminering af ryttere
I den seneste tid er der landet over lavet flere brugergrupper der har et samlet talerør for friluftslivet.

Vi ryttere oplever ikke – som Rune Engelbreth Larsen fremfører – at vi er i konflikt med de øvrige brugergrupper af skovene.

At lave store indhegninger og udsætte ”vilde” heste eller kvæg er nemlig ikke kun en hindring for ryttere. Det er også en hindring for hr og fru Danmark, der ønsker en naturoplevelse, for MTB’ere, for orienteringsløbere og for hundeluftere.

Ja, for alle der bare ønsker at komme ud i naturen, og i særlig grad for de sårbare.

Tilmed anfører Rune Engelbreth Larsen, at der i Danmark er taget mange hensyn til rytterne i dansk natur.

Vi ryttere betragter dansk natur som mere end de danske Statsskove. Vi glædes over den imødekommenhed der vises os her, men lovgivningsmæssigt er det lige præcis rytterne, der diskrimineres i den danske natur.

Vi kan som den eneste brugergruppe som udgangspunkt ikke færdes i private skove, og vi kan med skiltning hindres adgang på markveje og stier.

Befolkningens adgang skal tænkes med
Vores ønske er, at når der arbejdes med at skabe mere natur og øge biodiversiteten, så skal befolkningens adgang tænkes med helt fra start.

Det vil være i god tråd med de opfordringer, der kommer til os med at dyrke mere idræt i naturen, hvor coronavirus dikterer ”hold afstand”, og hvor der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved, om naturen øger folkesundheden.

For det gør den.

Vi må ikke ødelægge disse samfundsmæssige goder, men i stedet finde de løsninger og kompromisser, der skal til, for at vi får et samlet løft på alle parametre.

Hvis det helhjertet menes, at brugere af rewilding-områder fortsat skal have reel tilgængelighed til områderne – så skal vi have store indhegninger med hjortevildt, som vi allerede kender det fra Dyrehaven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00