Rød-Grøn Ungdom svarer DSU-formand: Vi sætter demokratiet på spil, hvis politikerne forbyder Israel-Palæstina-debat

Hele miseren omkring Israel-Palæstina-debatten til Skolevalget startede ikke med den faglige vurdering fra STUK, som præsidiet tog deres beslutning på baggrund af.

Den tog sin begyndelse med en sikkerhedsvurdering – en vurdering, som vi endnu ikke har fået bekræftet overhovedet, fandt sted. Det står stadig ubesvaret, hvad konklusionen blev, eller om den nogensinde blev færdiggjort, før præsidiet brød ind og gjorde den irrelevant.

Men havde en sådan sikkerhedsvurdering vist, at der på visse skoler ville være behov for politibeskyttelse til en skolevalgsdebat eller i forbindelse med undervisningen op til, så mener jeg i dybeste alvor, at politiet bør stille med de nødvendige ressourcer.

Politiet skal stå vagt om ytringsfrihed

Fra januar 2019 og frem mod Folketingsvalget i juni brugte politiet 100 millioner kroner på at beskytte Rasmus Paludan, fordi der lå en konkret sikkerhedstrussel mod ham på baggrund af hans ytringer.

Og det har jeg ingen kvaler med. Det mener jeg var en helt rigtig brug af ressourcerne.

Noget af det absolut vigtigste ved et demokrati, er friheden til at udveksle meninger og synspunkter. Også når det er svært.

Sarah Abildskov
Forkvinde, Rød-Grøn Ungdom

Det er nemlig politiets opgave at håndhæve loven, herunder vores grundlovssikrede rettigheder, og at opretholde sikkerheden.

Uagtet hvor komplet åndssvage jeg mener, Paludans ytringer – og koranafbrændinger – var og er, så vil jeg til enhver tid forsvare hans ret til at ytre sig.

Og jeg mindes, at jeg stod side om side med blandt andre Katrine Evelyn Jensen ved demonstrationerne mod koranloven. Vi var nemlig enige om, at det var et indgreb i ytringsfriheden, og at det var forkert.

Derfor undrer det mig faktisk, at Katrine Evelyn Jensen og jeg ikke står på samme side i det aktuelle spørgsmål.

Jeg er ikke ude på at negligere nogens bekymringer. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der synes, det er en svær debat at deltage i.

Jeg har selv modtaget virkelig ubehagelige beskeder og kommentarer for at deltage i debatten. Jeg er blevet kaldt en "terrorsympatisør med swastika-tørklæde", "feltmadras" og mere i samme boldgade.

Den foragt for den anden i den offentlige debat er giftig. Netop derfor mener jeg, vi har et ansvar for at danne den næste generation til at respektere den anden på trods af uenigheder og store følelser.

Vi kommer ikke hadet til livs med mundkurv på

Jeg tror ikke på, at foragten bliver mindre af, at debatten bliver tabuiseret.

Tværtimod. Jeg mener, det er ekstremt vigtigt at afmystificere debatten og belyse dens nuancer, hvis vi vil hadet til livs.

Jeg kan ikke garantere Katrine Evelyn Jensen, at der ikke er nogen elever, der i kampens hede vil komme med ubehagelige udbrud mod hendes medlemmer under en debat.

Men jeg kan garantere hende, at jeg og mine medlemmer vil stå op for DSU's unge debattører. For vi insisterer også på deres ret til at være rygende uenige med os.

Min agenda er ikke at puste til ilden i debatten. Min agenda er at vise eleverne, at udtalt uenighed er en naturlig del af demokratiet. Min agenda er at inspirere eleverne til at stå op for deres klassekammerater, selv når de er uenige politisk.

Det, synes jeg, er vores vigtigste opgave til skolevalget: At være forbilleder for udskolingseleverne, som er i gang med at danne deres politiske holdninger og blive demokratiske medspillere.

Det forpligter os på at vise, at vi står op for vores alle sammens rettigheder. Og i det ligger, at vi skal kunne tale om alt i folkeskolen. Også de emner, der kan være svære og vække store følelser.

Det er også holdningen hos Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening. Og det er trods alt eleverne og lærerne, det hele handler om.

Det er sprængfarligt at lægge låg på debatter

Evelyn Jensen peger specifikt på skoler med en høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund til at være særlig genstand for bekymring.

Men hverdagens eksperter – nemlig skolelederne på multietniske skoler – er uenige i den vurdering. Også de peger på, at det er langt mere sprængfarligt at lægge låg på debatten, og at man hellere bør "sikre faste rammer og klare spilleregler for snakken".

Og helt ærligt, så har jeg svært ved at forestille mig bedre rammer end skolevalget til at vende de politiske aspekter af spørgsmålet om at anerkende Palæstina.

Jeg har også fortsat til gode at høre et bedre bud på "de rigtige rammer" fra dem, der mener, at præsidiets beslutning er den rigtige.

Helt ærligt, så har jeg svært ved at forestille mig bedre rammer end skolevalget til at vende de politiske aspekter af spørgsmålet om at anerkende Palæstina.

Sarah Abildskov
Forkvinde, Rød-Grøn Ungdom

Kommer vi til at kunne veje eneste dilemma og nuance på 20 minutters debat? Nok ikke. Det gør vi heller ikke, når vi diskuterer totalt asylstop, hårdere straffe for personfarlig kriminalitet eller aktiv dødshjælp.

Kommer eleverne til at reproducere holdninger, de har med hjemmefra? Formentlig – det gør de nok også, når vi diskuterer topskat, landbrug eller udvisning af udlændinge.

Kommer lærerne til at kunne give en fra ende til anden juridisk og politisk gennemgang af spørgsmålet, som inkluderer alle relevante historiske nedslagspunkter i løbet af de tre ugers undervisningsforløb?

Sikkert ikke. Det samme gælder formentlig, når der er blevet undervist i kvoteflygtninge, atomkraft eller klimabistand.

Betyder det, at politikerne skal nedlægge veto mod de emner? Nej, det mener jeg bestemt ikke. Det er præmissen for skolevalget.

Vi skal byde uenigheder ind med åbne arme

Der er ingen, der forventer, at eleverne, lærerne eller debattørerne ved alt om alle mærkesagerne.

Det er en alt for høj standard at sætte for et hvilket som helst politisk emne. Og det er kun lige præcis denne mærkesag om at anerkende Palæstina som stat, som er blevet vejet op mod den type standarder.

Kun i dette spørgsmål er det et krav, at alle skal vide alt, før vi må tale om det. Det mener jeg er en helt forkert tilgang til både skolevalget og til demokratiet i det hele taget.

Jeg synes, vi må spørge os selv: For hvis skyld er det, at vi afholder skolevalg?

Hvis det er for elevernes skyld, så mener jeg, vi bør lytte til elevernes egne ønsker – og vi ved fra evalueringen af Skolevalget 2024, at eleverne ønsker at blive præsenteret for udenrigspolitiske emner.

Hvis det er for den langsigtede udvikling af demokratiets skyld, at vi afholder skolevalg, så er det endnu vigtigere, at vi byder debatten velkommen med åbne arme. For noget af det absolut vigtigste ved et demokrati, er friheden til at udveksle meninger og synspunkter. Også når det er svært.

Katrine Evelyn Jensen mener, vi sætter de unges sikkerhed på spil, hvis vi tillader debat om Israel-Palæstina ved skolevalget. Jeg mener, at vi sætter demokratiet på spil, hvis politikerne forbyder den.