Rosenkrantz-Theil afviser at fremrykke undersøgelse af fraværsstraf

EFFEKT: Muligheden i ghettopakken for at inddrage børnechecken fra forældre til børn med for højt skolefravær ser ud til at ramme de socialt mest udsatte familier. SF vil have evalueringen af fraværsstraffen fremrykket, men S afviser.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det finder vi ikke hensigtsmæssigt.

Sådan lyder regeringens afvisning af SF's ønske om at fremrykke undersøgelsen af den fraværsstraf, som giver kommuner mulighed for at fratage forældre til børn med for højt skolefravær børnechecken.

"Regeringen mener, at det er for tidligt at afgøre, om reglerne har haft den ønskede effekt. Lovgivningen bør have tid til at virke og danne grundlag for den revision af loven, som allerede er aftalt," lyder det i et folketingssvar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til SF's gruppeformand, Jacob Mark.

Ønsket om at foretage evalueringen af fraværsstraffen hurtigere end planlagt, sker på baggrund af, at folkeskolen.dk har afdækket, hvordan 22 af 32 familier i Næstved Kommune har fået frataget børnechecken.

Regeringen mener, at det er for tidligt at afgøre, om reglerne har haft den ønskede effekt. Lovgivningen bør have tid til at virke og danne grundlag for den revision af loven, som allerede er aftalt. 

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister, Socialdemokratiet

Kommunen har iværksat den økonomiske straf, fordi de pågældende forældres børn har haft over 15 procents ulovligt fravær i et kvartal. Og det giver kommunen hjemmel til – med henvisning til ghettopakken – at standse udbetalingen af børnechecken til familierne.

Samtidig viser afgørelserne fra kommunen ifølge folkeskolemediet, at de fleste af sagerne i forvejen er kendt som sociale sager i kommunen – og det er den detalje, der har fået SF's gruppeformand til at afsøge muligheden for en eventuel fremrykning af evalueringen.

Kilde til uenighed igen og igen
Fraværsstraffen indgår som en del af ghettopakken fra den forrige regeringsperiode.

Den består på trods af stærk modstand fra regeringens støttepartier, da Socialdemokratiet sammen med de borgerlige partier danner et stort flertal for aftalen.

Fraværsstraffen har været genstand for en heftig debat, og sagen føjer endnu et kapitel til uenigheden mellem regeringen og støttepartierne om, hvorvidt straffen vil have den ønskede effekt.

Dokumentation

Om fraværsstraffen
Loven tilsiger, at skolelederne på folkeskolerne skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har mere end 15 procents ulovligt fravær inden for et kvartal. Herefter er det op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal standses i det pågældende kvartal.

Fraværssanktionen stammer fra den forrige regerings ghettoudspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund − Ingen ghettoer i 2030'. 

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet havde 14.400 elever mere end 15 procents ulovligt fravær i et kvartal i skoleåret 2017/2018. 

Aftalen er vedtaget af V, K, DF, LA og S. Med aftalen blev det også vedtaget, at elever på skoler, hvor mere end 30 procent er bosat i et område, der har været på listen over udsatte boligområder inden for de sidste tre år, skal deltage i en obligatorisk sprogprøve.

Reglerne trådte i kraft 1. august.

Kilde: ft.dk og Børne- og Undervisningsministeriet.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00