Rosenvinge: Blød magt er det nye bacon

KLUMME: I en ustabil verden kan man vælge at satse på at blive stående ved at synliggøre egne værdier og have gode relationer til sin omverden. Derfor er blød oprustning så tiltalende, skriver Line Rosenvinge.

Blød magt findes. Vi har masser af den. Vi ligger nærmest i top ti på globale ranglister. Blød magt handler ikke om overlegne muskler, våben og økonomi. Det handler om at være det, som andre ser op til og måske selv gerne ville være. Ingen trusler, ægte respekt.

Blød magt siver. Den er ikke blød som sød vingummi, den er blød som i en følsomhed, der kravler under huden og lægger sig. Nogle mener, at man ikke kan tale og skrive om kunst, for gør man det, så er det som at tatovere sæbebobler. Den bløde magt skal man også passe på med at forgribe sig på, men man bør have fornemmelse og omsorg for den. Og ambitioner! Her er 'man' staten.

Ifølge konsulenthuset Portlands seneste rangliste over blød magt er Danmark det 13. stærkeste land i verden. Mediehuset Monocle giver Danmark en 10.-plads. På begge lister ligger vi over Rusland og Kina. Noget vi aldrig, aldrig kommer til når det gælder våben og økonomi. Så hvordan kan staten styrke, eller i det mindste fastholde, denne stærke position?

Svaret er: kunst og kultur. Alt det immaterielle. Vi går for at være et velfungerende demokrati og et trygt samfund, hvis borgere nyder godt af velfærdsstatens indretninger. Vi laver gode dramaserier, nyskabende arkitektur, sund mad og lever i det hele taget det gode liv. I en sådan grad, at der sidste år fra forskellige forfattere udkom bemærkelsesværdigt mange bøger, der introducerede udenforstående til den særlige hyggelige danske livsform.

Det er ikke bare hyggeligt. Det er også profiler som Francis Fukuyama, Anthony Giddens og  Bernie Sanders, der hylder den danske samfundsindretning. Når Danmark er stærk på blød magt, så gælder det hele pakken. Både umiddelbart, som livsstil, og politisk, som samfundsstrukturen. Diverse statslige og kommunale instanser bliver kontaktet af udlandet, som vil høre mere om detaljer ved samfundsstrukturen. Det er en form for kulturel eksport, som kunne blive større end bacon.

For selvom man ikke kan tatovere sæbebobler, så er der god grund til at forsøge sig med en samlet strategi for kulturdiplomati. Cultural Diplomacy er på ingen måder en nyopfindelse. Modne nationer har alle dage været bevidst om blød magt. I nyere tid, fra 1950'erne og frem, har navnlig USA ekselleret i blød magtovertagelse.

For hvilket andet land er det lykkedes at gøre sit nationalflag til et attraktivt, ikonisk mønster? Portland satte sidste år USA øverst på ranglisten over blød magt, men det var under Barack Obama. Med Donald Trump som præsident mister USA en pæn sjat sympati fra store dele af verdenssamfundet.

Danmark er røget ned både på Portlands og Monocles liste. Så meget desto mere grund til at se på hvad der gør Danmark attraktiv.

Savnes: Samlet strategi for blød oprustning. Taksøe-rapportens anbefalinger om Danmarks internationale engagement og strategiske interesser nævner gentagne gange samtænkning og koordinering. Dette gælder også for kulturdiplomatiet, der kunne vokse ved samtænkning og koordinering.

Mit bud er at kulturdiplomatiet savner ministerielt rodfæste, fordi det er altomfavnende. Det kan ligesåvel have hjemme hos Udenrigsministeriet som hos Kulturministeriet eller hos Udviklingsministeriet eller Erhvervsministeriet. Aktiviteter udtænkt i ét ministerium kan give mening også i et andet ministerium.

Hvis kulturdiplomati er en bastard, så burde den ikke afvises af den grund, men snarere velkommes flere steder. For at de relevante styrelser kan tage rigtigt fat, skal der være en fælles ambition fra de relevante ministerier. Eksisterende aktiviteter kunne stå langt stærkere.  

Mens vi venter på en eventuel dansk samtænkning af kulturdiplomati, så sker der heldigvis en vis koordinering regionalt. De nordiske lande, som ligger højt på ranglisterne over blød magt, arbejder i fællesskab for at opnå internationale politiske topposter. Her bliver den bløde magt omsat til konkret politisk indflydelse.

Kulturdiplomati kan antage mange former. Nordisk Råd gør noget og kunne gøre mere. Et klassisk eksempel er et nyligt program, som støtter samarbejds- og udviklingsprojekter mellem Norden og det nordvestlige Rusland. Projekterne omfatter medier, miljø og menneskerettigheder. Mere af det.   

Som Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, udtalte nyligt, så kunne det være en ide at agere strategisk på et lidt dybere plan. "For hvis man forstår blød magt som betydningen af, hvilke samfundsmodeller, der kan erobre menneskers drømme og livsvisioner, er den kamp bestemt ikke blevet mindre vigtig i dag." (Blød magt kan blive Danmarks vigtigste våben i en ustabil verden, Dagbladet Information den 21. januar 2017.)

I en ustabil verden kan man vælge at satse på at blive stående ved at synliggøre egne værdier og have gode relationer til sin omverden. Derfor er blød oprustning så tiltalende.

Politolog og professor ved Harvard University, Joseph Nye, som i sin tid introducerede begrebet blød magt, har senere talt om kløgtig magt, der rummer den bløde kulturelle såvel som den hårde militære magt. Blød oprustning er billigere end hård oprustning.

Så er spørgsmålet, om Danmark, hvis forsvarsbudget ligger under NATO's fælles budgetmål, kan leve højt på blød magt. Ikke kun. Men vi ved, at det virker, så hvorfor ikke gøre mere af det, som vi har råd til og er gode til?

......

Line Rosenvinge er kunstfaglig debattør og skribent, og hun har som regel en fod i kunsten og kulturen, men tænker også gerne højt om samfundsudvikling og -afvikling. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Rosenvinge: Fyr den af som en russer Rosenvinge: Fyr den af som en russer