Rosenvinge: Blød magt er det nye bacon

KLUMME: I en ustabil verden kan man vælge at satse på at blive stående ved at synliggøre egne værdier og have gode relationer til sin omverden. Derfor er blød oprustning så tiltalende, skriver Line Rosenvinge.

Blød magt findes. Vi har masser af den. Vi ligger nærmest i top ti på globale ranglister. Blød magt handler ikke om overlegne muskler, våben og økonomi. Det handler om at være det, som andre ser op til og måske selv gerne ville være. Ingen trusler, ægte respekt.

Blød magt siver. Den er ikke blød som sød vingummi, den er blød som i en følsomhed, der kravler under huden og lægger sig. Nogle mener, at man ikke kan tale og skrive om kunst, for gør man det, så er det som at tatovere sæbebobler. Den bløde magt skal man også passe på med at forgribe sig på, men man bør have fornemmelse og omsorg for den. Og ambitioner! Her er 'man' staten.

Ifølge konsulenthuset Portlands seneste rangliste over blød magt er Danmark det 13. stærkeste land i verden. Mediehuset Monocle giver Danmark en 10.-plads. På begge lister ligger vi over Rusland og Kina. Noget vi aldrig, aldrig kommer til når det gælder våben og økonomi. Så hvordan kan staten styrke, eller i det mindste fastholde, denne stærke position?

Svaret er: kunst og kultur. Alt det immaterielle. Vi går for at være et velfungerende demokrati og et trygt samfund, hvis borgere nyder godt af velfærdsstatens indretninger. Vi laver gode dramaserier, nyskabende arkitektur, sund mad og lever i det hele taget det gode liv. I en sådan grad, at der sidste år fra forskellige forfattere udkom bemærkelsesværdigt mange bøger, der introducerede udenforstående til den særlige hyggelige danske livsform.

Det er ikke bare hyggeligt. Det er også profiler som Francis Fukuyama, Anthony Giddens og  Bernie Sanders, der hylder den danske samfundsindretning. Når Danmark er stærk på blød magt, så gælder det hele pakken. Både umiddelbart, som livsstil, og politisk, som samfundsstrukturen. Diverse statslige og kommunale instanser bliver kontaktet af udlandet, som vil høre mere om detaljer ved samfundsstrukturen. Det er en form for kulturel eksport, som kunne blive større end bacon.

For selvom man ikke kan tatovere sæbebobler, så er der god grund til at forsøge sig med en samlet strategi for kulturdiplomati. Cultural Diplomacy er på ingen måder en nyopfindelse. Modne nationer har alle dage været bevidst om blød magt. I nyere tid, fra 1950'erne og frem, har navnlig USA ekselleret i blød magtovertagelse.

For hvilket andet land er det lykkedes at gøre sit nationalflag til et attraktivt, ikonisk mønster? Portland satte sidste år USA øverst på ranglisten over blød magt, men det var under Barack Obama. Med Donald Trump som præsident mister USA en pæn sjat sympati fra store dele af verdenssamfundet.

Danmark er røget ned både på Portlands og Monocles liste. Så meget desto mere grund til at se på hvad der gør Danmark attraktiv.

Savnes: Samlet strategi for blød oprustning. Taksøe-rapportens anbefalinger om Danmarks internationale engagement og strategiske interesser nævner gentagne gange samtænkning og koordinering. Dette gælder også for kulturdiplomatiet, der kunne vokse ved samtænkning og koordinering.

Mit bud er at kulturdiplomatiet savner ministerielt rodfæste, fordi det er altomfavnende. Det kan ligesåvel have hjemme hos Udenrigsministeriet som hos Kulturministeriet eller hos Udviklingsministeriet eller Erhvervsministeriet. Aktiviteter udtænkt i ét ministerium kan give mening også i et andet ministerium.

Hvis kulturdiplomati er en bastard, så burde den ikke afvises af den grund, men snarere velkommes flere steder. For at de relevante styrelser kan tage rigtigt fat, skal der være en fælles ambition fra de relevante ministerier. Eksisterende aktiviteter kunne stå langt stærkere.  

Mens vi venter på en eventuel dansk samtænkning af kulturdiplomati, så sker der heldigvis en vis koordinering regionalt. De nordiske lande, som ligger højt på ranglisterne over blød magt, arbejder i fællesskab for at opnå internationale politiske topposter. Her bliver den bløde magt omsat til konkret politisk indflydelse.

Kulturdiplomati kan antage mange former. Nordisk Råd gør noget og kunne gøre mere. Et klassisk eksempel er et nyligt program, som støtter samarbejds- og udviklingsprojekter mellem Norden og det nordvestlige Rusland. Projekterne omfatter medier, miljø og menneskerettigheder. Mere af det.   

Som Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, udtalte nyligt, så kunne det være en ide at agere strategisk på et lidt dybere plan. "For hvis man forstår blød magt som betydningen af, hvilke samfundsmodeller, der kan erobre menneskers drømme og livsvisioner, er den kamp bestemt ikke blevet mindre vigtig i dag." (Blød magt kan blive Danmarks vigtigste våben i en ustabil verden, Dagbladet Information den 21. januar 2017.)

I en ustabil verden kan man vælge at satse på at blive stående ved at synliggøre egne værdier og have gode relationer til sin omverden. Derfor er blød oprustning så tiltalende.

Politolog og professor ved Harvard University, Joseph Nye, som i sin tid introducerede begrebet blød magt, har senere talt om kløgtig magt, der rummer den bløde kulturelle såvel som den hårde militære magt. Blød oprustning er billigere end hård oprustning.

Så er spørgsmålet, om Danmark, hvis forsvarsbudget ligger under NATO's fælles budgetmål, kan leve højt på blød magt. Ikke kun. Men vi ved, at det virker, så hvorfor ikke gøre mere af det, som vi har råd til og er gode til?

......

Line Rosenvinge er kunstfaglig debattør og skribent, og hun har som regel en fod i kunsten og kulturen, men tænker også gerne højt om samfundsudvikling og -afvikling. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Rosenvinge: Fyr den af som en russer Rosenvinge: Fyr den af som en russer
  • Anmeld

    Morten Anker Christensen · Menneske

    Værdier i Danmark

    Gode tanker om blød magt i en hårdkogt tid for verden. Et motto kunne være: Det er dansk at dele!
    Både som et land der vægter menneskerettigheder højt men også som et svar på stagnation i økonomi og beskæftigelse. Verdens problem er manglende efterspørgsel og det fås bedst ved at øge købekraften hos de fattige dele af verdens befolkninger. Derfor hjælper det også de rige at hjælpe de fattige.
    Migration er kun nødvendig hvis folk har det skidt hvor de er. Så løsningen kan kun være at give bedre vilkår for dem inden de begiver sig afsted. Alt andet fører kun til konflikt. Og konflikter koster dyrt. Meget dyrere end nødhjælp.

  • Anmeld

    Nicolaj Rasmussen

    Tja...

    Fint lille skriv og en god ide at sætte fokus på hvordan dansk magt skal anvendes. Men det er vigtigt at anerkende at blød magt ikke kan stå alene, og at der er begrænsninger for hvad man kan opnå med blød magt.

    Det er værd at huske på at Nye og Fukuyama kommer fra den liberale skole indenfor internationale relationer. Den liberale teori fungerede rigtig godt fra Sovjetunionens kollaps frem til det arabiske forår. Efterhånden som det arabiske forår blev til efterår, har liberalisme som IR-teori mildest talt været en smule udfordret.

    Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal tænke blød magt ind i vores overordnede nationale strategi. Men vi bliver nød til at anerkende at blød magt har en del begrænsninger, og ikke er et universalmiddel som med et snuptag kan løse alle de udfordringer vi står overfor.

    Forsat god dag

    Mvh
    Nicolaj Rasmussen

  • Anmeld

    marjon boelskov · pensionist

    ikke alt kan stå i en klumme

    Line Rosenvinger skriver om Blød Magt, sætter lys på den meget usete, ikke anerkendte dog meget væsentlige form for magt, som giver andre beslutninger og resultater end hård magt. Eminent som opfølger og som værn mod den hårde magts konsekvenser. De ville være DKs styrke, magt, at være kendt som det land, der kan bruge den bløde magt i sammenhæng med de nordiske lande. Så ville vi have en stemme internationalt, som kan værne os, og gøre os mere magtfulde i internationale fora. Hvor magt mest er ret. Der skal tales om det! Det skal hedde sig! Tak LR!