Køb abonnement
Annonce
Om  
Rune Lykkeberg

Rune Lykkeberg modtager Holbergmedaljen

3. december 2012 kl. 13.05

Fra Holbergkomitéens motivering lyder det: "Rune Lykkeberg har mod til altid at gribe i egen barm før han går i kast med andres. Han er modig og snarrådig nok til altid at sigte på sig selv, sin egen praksis som intellektuel, og den tænkende elite som sådan, før han sigter på andre. Således også i Alle har ret, hvori han undersøger en grundlæggende modsigelse i samfundssamtalernes dybere lag, nemlig det tohovede væsen, hvis ene hoved bruger ordet ”demokrati” som plusord, som slogan, som absolut værdi i enhver sammenhæng, og hvis andet hoved i tide og utide sætter ind med den udemokratiske antagelse, at folk ikke er modne og ansvarlige nok til selv at styre deres liv. Det monster tager Lykkeberg ved hornene. I Alle har ret læser Lykkeberg ikke fortidens ikke- eller direkte antidemokratiske forfattere for at slå dem i hovedet med nutidens overlegne indsigter. Lykkeberg læser – for eksempel – Holberg for at se, hvad Holberg kan lære os om vores tid, om vores samfund, om ting der ligger neden under de diskussioner som vi fører med hinanden nu. Bogen er således et vigtigt dokument i og om det samfund den er skrevet til." Holbergmedaljen uddeles hvert år i forbindelse med Ludvig Holbergs (1648-1754) fødselsdag den 3. december. Den blev indstiftet i 1934 for at hædre en dansk forfatter ”som en anerkendelse for et litterært eller videnskabeligt værk eller for den pågældendes forfattervirksomhed som helhed (…) under hensyntagen til en vis åndelig forbindelse til Holbergs psyke”. Holbergkomitéen består af prof., dr.phil Erik A. Nielsen (formand for komitéen), formand for Statens Kunstråds Litteraturudvalg Grethe Rostbøll, forfatter Ursula Andkjær Olsen, forfatter Erling Jepsen og dr.phil Bent Holm. Medaljen overrækkes ved en reception fredag 7. december 2012 kl. 16.00 – 18.00 i Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10 A Baghuset, 1169 København K. Pressen er velkommen.
Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026