
Der er påstande i kronikken, som Altinget ikke kan verificere, men som er udtryk for den russiske ambassadørs opfattelse af situationen.
Vesten udviser ikke nogen vilje til at finde en politisk og diplomatisk løsning. Vesten nægter at anerkende Ruslands sikkerhedsbekymringer, ligesom Moskvas forslag om at tage hensyn til russiske interesser er blevet afvist. I stedet har Vesten insisteret på at holde et Nato-pistol mod Ruslands hoved.
Det er et bevidst valg fra Vestens side, der opfatter Rusland som en trussel mod sin globale dominans – en dominans, de i dag forsøger at fremstille som en "regelbaseret orden". Vesten fastsætter selv disse regler og afgør, hvornår de skal respekteres, og hvornår de kan ignoreres.
En sådan orden opdeler verden i "sine egne" og "de fremmede" og fremprovokerer konfrontatoriske tilgange i løsningen af internationale spørgsmål.
Niveauet af antirussisk hysteri i Danmark er helt ude af proportioner.
Vladimir V. Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark
Inden for rammerne af denne verdensorden har Vesten – især USA – lov til at invadere andre stater under falske påskud og i strid med folkeretten – herunder militært at besætte udenlandske oliefelter, blande sig i valgprocesser verden over, orkestrere "farvede" revolutioner, indføre politiske og økonomiske sanktioner mod uønskede aktører, føre handelskrige, beslaglægge fremmed ejendom og begrænse fri sejlads.
I Danmark antager man for eksempel, at Ruslands interesser ikke behøver at blive taget i betragtning, mens man derimod finder det nødvendigt at udvise "forståelse" og endda anerkende "legitimiteten" af USA’s nationale sikkerhedsinteresser i Grønland.
Det er netop denne vestlige verdensorden, som lande, der ønsker at bevare deres suverænitet, nationale identitet og fremtidstro, gør modstand imod. Dette forklarer den stigende globale tilslutning til sammenslutninger som BRIKS og Shanghai Cooperation Organisation.
Ukraine er et redskab for Vesten
Vesten betragtede Ukraine ud fra sine globale interesser og så Kyiv som et nyttigt redskab til at bekæmpe Rusland og dets voksende internationale indflydelse, især blandt landene i det globale syd.
Dette førte til det vestligt inspirerede Maidan-oprør og statskuppet i Kyiv i 2014 samt til torpederingen af Minsk-aftalerne, der ellers sigtede mod en fredelig "tilbagevenden" af Donbas i Ukraine.
Kyiv havde ingen reel interesse i Donbas, og Vesten bekymrede sig heller ikke om indbyggernes skæbne.
Indbyggerne i Donbas havde brug for beskyttelse – og der var ingen andre end Rusland til at forsvare dem.
Vladimir V. Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark
Før Rusland indledte sin særlige militæroperation i Ukraine i februar 2022, havde flere tusinde mennesker, herunder mange børn, mistet livet som følge af de ukrainske væbnede styrkers beskydning af Donbas. I Danmark nægtede man at tro på det og kaldte det russisk propaganda.
Indbyggerne i Donbas havde brug for beskyttelse – og der var ingen andre end Rusland til at forsvare dem.
Vesten har ingen interesse i fred
Vestens interesse i at opretholde en "evig" konflikt mellem Rusland og Ukraine blev tydelig i modstanden mod underskrivelsen af en fredsaftale efter de russisk-ukrainske forhandlinger i Istanbul i foråret 2022.
I den sammenhæng fremstår Danmarks forsikringer om, at det alene er Kyiv, der bestemmer vilkårene for fred med Rusland, snedige. Ukraine har i dag ingen reel suverænitet i udenrigspolitiske spørgsmål og er fuldt ud afhængig af Vestens støtte.
Vesten har ingen interesse i fredsforhandlinger – noget København bekræftede i 2023 ved at arrangere en simuleret forhandlingsproces om vilkårene for fred i Ukraine uden Ruslands deltagelse.
Nu er der en chance for at opnå fred i Ukraine, men i Danmark foretrækker man at tale om krig. Da den danske statsminister Mette Frederiksen under sikkerhedskonferencen i München blev spurgt om en plan for Ukraine, lød hendes svar: "At Ukraine vinder krigen".
EU kræver alligevel deltagelse i eventuelle fredsforhandlinger. Rusland vil på sin side tage højde for Europas rolle i at afspore Minsk-aftalerne, fremprovokere og efterfølgende optrappe konflikten i Ukraine.
Kyiv-regimets masseforbrydelser
Fred i Ukraine og et godt naboskab mellem Ukraine og Rusland passer ikke ind i Vestens langsigtede dagsorden.
Danmark hævder, at Ukraine ved at bekæmpe Rusland forsvarer fælleseuropæiske demokratiske værdier.
Danmark befinder sig i den alvorligste udenrigspolitiske krise i sin efterkrigshistorie. Og det er ikke Ruslands skyld.
Vladimir V. Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark
Men ved at fremme sådanne udsagn risikerer man at blive medskyldig i Kyiv-regimets daglige masseforbrydelser – ikke kun på slagmarken.
Vesten ser bort fra den systematiske undertrykkelse af den kanoniske ukrainske ortodokse kirke, opløsningen af oppositionspartier og uafhængige medier, tilskyndelsen af had mod russisk kultur og sprog, diskrimination af den russisktalende befolkning samt forfølgelsen af dissidenter.
Antirussisk hysteri
Niveauet af antirussisk hysteri i Danmark er helt ude af proportioner. Uden at fremlægge beviser gentager danske politikere og medier som et mantra påstanden om et muligt russisk angreb på Europa inden for tre til fem år.
Virkeligheden er dog en anden. Det er ikke Rusland, der truer Danmark, men derimod Danmark, som sammen med andre vestlige lande opfordrer til Ruslands militære og strategiske nederlag og ophævelsen af "røde linjer" for brug af vestlige våben.
For at sikre Ukraines fortsatte krigsførelse mod Rusland finansierer København gavmildt levering og produktion af våben, der anvendes til at dræbe russere, herunder civile. Ligesom under Anden Verdenskrig tillader Danmark nu også danske lejesoldater at deltage i kamphandlinger mod Rusland.
For at legitimere deres krigsliderlige retorik henviser danske politikere og journalister ofte til rapporter fra den danske militære efterretningstjeneste – dokumenter, der ukritisk afspejler den danske regerings politiske linje.
Rusland ønsker en varig fred
Statsminister Mette Frederiksen argumenterer for, at der ikke bør være nogen hindringer mellem Danmark og USA i sikkerhedsspørgsmål – ikke engang et A4-ark.
Som forventet nævner Forsvarets Efterretningstjenestes Udsyn fra december 2024 ikke et eneste ord om en potentiel trussel mod Danmarks territoriale integritet fra USA, selvom Donald Trumps holdning til Grønland var kendt på forhånd.
Fred i Ukraine og et godt naboskab mellem Ukraine og Rusland passer ikke ind i Vestens langsigtede dagsorden.
Vladimir V. Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark
Endnu en gang blev den mytiske russiske trussel valgt som rapportens gennemgående tema. Resultatet er tydeligt – Danmark befinder sig i den alvorligste udenrigspolitiske krise i sin efterkrigshistorie. Og det er ikke Ruslands skyld.
Danske politikere forsøger at fremstille Rusland som en eksistentiel trussel uden at overveje konsekvenserne – nemlig at de derved underminerer muligheden for fredelig sameksistens og i stedet baner vejen for en ukontrolleret optrapning.
Den vestlige offentlighed, politikere og eksperter fokuserer udelukkende på at forberede sig på krig. Denne konfrontationslogik driver verden mod et uundgåeligt og universelt sammenbrud.
I modsætning til Vestens tilgang vil Rusland opnå fred i Ukraine. Rusland har brug for en varig fred – ikke blot en våbenhvile eller en fastfrysning af konflikten. Dette kan kun ske, når de grundlæggende årsager til konflikten er fjernet, og de nye realiteter er anerkendt og formaliseret i juridisk bindende aftaler.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt







































