Om  
Kathrine Olldag

R-profil får nyt job og dropper drøm om spidskandidatur

Tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre Kathrine Olldag trækker sig som mulig spidskandidat for partiet til europaparlamentsvalget i 2024. Hun skal i stedet være politisk chef i en brancheforening, der beskæftiger sig med cirkulær økonomi.

Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Xenia Heiberg Heurlin

Kathrine Olldag vil ikke længere kæmpe for at blive Radikale Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget i 2024. Det tidligere folketingsmedlem skal nemlig være politisk chef i brancheforeningen Cirkulær.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Hun vil dog stadig være at finde på stemmesedlen til EU-valget, oplyser Kathrine Olldag på Linkedin: 

"Mit nye job er desværre ikke foreneligt med at være aspirant til EP-spidskandidaturet, hvorfor jeg trækker mig ud af kampvalget. Jeg stiller dog fortsat op, og er at finde på kandidatlisten, men ikke i front".

Katrine Olldag meldte sig til kampen om at blive Radikale Venstres spidskandidat i juli. Det skete, efter Morten Helveg Petersen måneden inden meddelte, at han ikke ønskede at genopstille, og at spidskandidaturet således blev ledigt.

Efter Olldag har trukket sig som aspirant til spidskandidaturet, består puljen nu af seks kandidater. Heriblandt finder man tidligere folketingsmedlemmer for partiet Anne Sophie Callesen og Rasmus Helveg Petersen, samt den tidligere formand for Radikal Ungdom Sigrid Friis Frederiksen.

Den nye spidskandidat skal vælges i forbindelse med partiets landsmøde, som afholdes 16.-17. september. 

Nyt job

Fremover skal Kathrine Olldag være politisk chef i brancheforeningen Cirkulær, der tidligere hed Dansk Affaldsforening. Her skal hun beskæftige sig med politisk interessevaretagelse og arbejde for at styrke omstillingen til cirkulær økonomi.

Læs også

"Det er et drømmejob at være med til at bane vej politisk for den cirkulære økonomi, både i kommunerne, i Folketinget og i EU – og jeg glæder mig til at komme i gang,” siger Kathrine Olldag i pressemeddelelsen. 

Hun tiltræder sit nye job 1. oktober 2023 og stopper således i sit nuværende job som chefkonsulent hos Dansk Industri ved udgangen af september. Dermed når Kathrine Olldag blot at være på sin arbejdsplads i Industriens Hus i cirka otte måneder. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kathrine Olldag

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), politisk chef, Cirkulær, fhv. landsnæstformand, Radikale
cand.mag. (kunsthistorie og visuel kultur), diplom i offentlig ledelse

0:000:00