Kommentar af 
Louise Lindskrog

S-rådgiver: De blå partiers sexistiske strategi fejlede og gav Mette Frederiksen sejren

Vi har tidligere set eksempler på, at det har været effektivt for blå partier at spille på sexistiske stereotyper. Men den strategi slog fejl ved det seneste valg, og det varsler nye tider for dansk politik, skriver Louise Lindskrog.

Smædekampagnerne mod Mette Frederiksen og Hillary Clinton har det til fælles, at de ikke handler om politik – de handler om deres person, skriver Louise Lindskrog.
Smædekampagnerne mod Mette Frederiksen og Hillary Clinton har det til fælles, at de ikke handler om politik – de handler om deres person, skriver Louise Lindskrog. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Louise Lindskrog
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En af de vigtigste fortællinger om det netop overståede folketingsvalg er, at effekten af sexistiske smædekampagner er blevet mindre i Danmark anno 2022.

De borgerlige har i valgkampen, og de sidste 3,5 år, omhyggeligt og vedholdent arbejdet for at få alt handle om én ting: Mette Frederiksens påståede magtfuldkommenhed. En smædekampagne som i sine centrale træk ligner den mod Hillary Clinton i 2016.

Det var som om, at de på et tidspunkt gav op på at ramme Mette Frederiksen politisk. Og hvad er der så tilbage i kampagnekontorernes skuffer? Personfikseret smædekampagne, der er designet til at ramme kvinder der, hvor det gør mest ondt: nemlig på deres køn.

Narrativet om den magtfuldkomne Mette Frederiksen er ikke opstået hos danskerne. Det er født i de borgerliges spinkontorer.

Louise Lindskrog, politisk konsulent, Socialdemokratiet

Da Mette Frederiksen blev statsminister, havde hun en klar plan for, hvad hun ville med magten, og hun iværksatte den effektivt, så det lykkedes regeringen at træde dens visioner igennem. De blås forargelse over hendes evne til at tage magten og bruge den accelererede fra dag ét. Man får lyst til at spørge: Hvad havde I regnet med?

Narrativet om den magtfuldkomne Mette Frederiksen er ikke opstået hos danskerne (læs: valgresultatet). Det er født i de borgerliges spinkontorer. Når de valgte at gå benhårdt efter at spille på karaktertrækket magtfuldkommenhed, er det fordi de ved, at det har en stærkere resonans, fordi hun er kvinde.

Vi dømmer ikke kvinder og mænd ens. Det er et faktum, de sidste årtiers forskning på området viser: Hvis mandlige ledere agerer resultatorienteret og kontant, bliver de vurderet positivt, og den kritik de møder, vil primært omhandle deres arbejde.

Hvis kvinder gør det samme, bliver de vurderet negativt, og kritikken af dem vil i højere grad gå på deres person. Når kvinder bryder med de forventninger, vi har til deres køn, eksempelvis når de går efter magt og ledelsesposter eller agerer resultatorienteret og kontant, bliver de anset som unaturlige, ubehagelige eller usympatiske.

Det træder frem, når politiske partier laver målinger og fokusgruppeundersøgelser. Og det er viden, man kan udnytte strategisk mod kvinder, hvis man vil.

Smædekampagnerne mod Mette Frederiksen og Hillary Clinton har det til fælles, at de ikke handler om politik – de handler om deres person.

Kampagnerne følger den samme grundopskrift. Fremfør de to påstande: 1) Hun er magtfuldkommen, 2) Hun lyver. Gentag det dernæst igen og igen og igen. Gerne over flere år. Tilføj aggressivitet i jævne doser. Hvis journalister kalder dig ud på det – fortsæt. Til sidst sidder det fast.

Og så er det underordnet, om de konkrete sager der indblandes, bliver undersøgt og modbevist. For det handler dybest set ikke om mink, slettede sms'er, eller Hillary's missing emails. Det er langt mere ukonkret, diffust og svært at modbevise. Det handler om kvindernes karakter, som er magtsyg, egenrådig, magtfuldkommen, herskesyg (tilføj selv flere eksempler).

Kampagnerne følger den samme grundopskrift. Fremfør de to påstande: 1) Hun er magtfuldkommen, 2) Hun lyver. Gentag det dernæst igen og igen og igen.

Louise Lindskrog, politisk konsulent, Socialdemokratiet

Kampagneopskriften virker, fordi de er kvinder.

Når borgerlige partiledere får stående bifald fra deres tilhørere for at kræve en rigsretsag mod Mette Frederiksen, minder det umiskendeligt om Trumps aggressive udfald mod Hillary Clinton, "lock her up, lock her up".

Det samme gør billedet af Mette Frederiksen med teksten 'Mette for prison', som den tidligere VU-formand, Kristian Lausten, delte og efterfølgende forklarede med ordene: "Kampagnen her er et forsøg på at lave en satirisk reference mellem mailskandalen her og Hillary Clintons mailskandale i USA under den seneste præsidentvalgkamp".

Hillary Clinton fik øgenavnet 'Crooked Hillary' og blev gennem hele valgkampen beskyldt for at lyve og for at være magtsyg. Jakob Ellemann og Søren Pape har de seneste år gentaget, at Mette Frederiksen lyver og ikke overholder loven – som en plade der er gået i hak.

Som led i strategien sagde Ellemann i bedste Trump-stil, i forbindelse med afslutningsdebatten i folketingssalen, at man ikke skal helt til Rwanda for at se forfølgelse af politiske modstandere. Og som for at understrege at det er Mette Frederiksens magtfuldkommenhed, der er problemet, var Lars Løkke ude at sige, at han da gerne ville samarbejde med Socialdemokratiet – så længe det ikke var hende, der var formand.

Strategien nåede et lavpunkt på pressemødet om FE-sagen, hvor de to blå statsministerkandidater, med solen lige i smasken, politiserede den danske efterretningstjeneste i et forsøg på at fortsætte narrativet om den magtfuldkomne Mette Frederiksen.

Strategien nåede et lavpunkt på pressemødet om FE-sagen, hvor de to blå statsministerkandidater, politiserede den danske efterretningstjeneste i et forsøg på at fortsætte narrativet om den magtfuldkomne Mette Frederiksen.
Strategien nåede et lavpunkt på pressemødet om FE-sagen, hvor de to blå statsministerkandidater, politiserede den danske efterretningstjeneste i et forsøg på at fortsætte narrativet om den magtfuldkomne Mette Frederiksen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke noget nyt, at de borgerlige laver smædekampagner, der er designet til at begå karaktermord på kvindelige politiske ledere. Da Helle Thorning-Schmidt var statsminister, forsøgte Venstres presseafdeling ifølge journalist Lars Fogt at få ham til at skrive om Helles dyre vaner, når det gælder tasker og tøj. 

Det er ikke noget nyt, at de borgerlige laver smædekampagner, der er designet til at begå karaktermord på kvindelige politiske ledere.

Louise Lindskrog, politisk konsulent, Socialdemokratiet

Venstres ansatte havde gennemgået alle billeder af Helle Thorning-Schmidt i Scanpix' billeddatabase og udførligt skrevet ned, hvad hun havde på af tøj og hvilke tasker hun havde. Derefter havde de vurderet, hvad de enkelte ting kostede, og forslået journalisten Lars Fogt at bringe prisen på hendes garderobe under overskriften 'Gucci Helle'.

Ved at spille på en negativ sexistisk stereotyp forsøgte Venstre at fremstille hende som en overfladisk kvinde, der gik for meget op i sit udseende og brugte for mange penge på det.

Myten om den magtsyge kvinde er lige så gammel som vores folkestyre. Da Nina Bang blev minister i 1924, var aviserne fyldt med grove og nedladende karikaturtegninger af en mandhaftig kvinde, der dikterende og kontrollerende rev Stauning, Borgbjerg og de andre ministre rundt i deres lange skæg.

Da Ritt Bjerregaard indtog dansk politik i 1970'erne, blev hun udråbt som århundredes magtsyge isdronning. Hun blev anklaget for at bruge 'diktatoriske metoder', og når hun blev portrætteret, var det enten som diktator i militæruniform eller som en magtliderlig dominatrix med en pisk.

Under smædekampagnen mod Hillary kaldte Obama sexismen ud med ordene: 'Der er en grund til, at vi aldrig har haft en kvindelig præsident. Som samfund kæmper vi stadig med at acceptere stærke og magtfulde kvinder'.

Det er sigende for netop det, at Mette Frederiksen får mere kritik for at tage magten på sig og bruge den effektivt, end Jakob Ellemann får for at gå efter magten uden at vide, hvad han vil bruge den til.

Men valgresultatet viste, at der er nye strømninger i vælgerhavet: Danskerne købte ikke den sexistiske smædekampagne. Mette Frederiksen gik markant frem, Socialdemokratiet fik det bedste valg i 20 år og er størst i næsten hele Danmark. Uanset hvad evalueringen i de blå strategers spinkontorer siger, så vil det i fremtiden være sværere at udskamme kvinder for at gå efter magten.

Valgresultatet viste, at der er nye strømninger i vælgerhavet: Danskerne købte ikke den sexistiske smædekampagne.

Louise Lindskrog, politisk konsulent, Socialdemokratiet

Det betyder meget for den yngre generationer af kvinder, som har set den sexistiske smædekampagne falde til jorden med et brag, der malede danmarkskortet rødt.

Det efterlader en ladeport åben for kommende generationer af kvinder, der åbent og målrettet kan gå efter magt, uden at pakke det ind. Fordi Mette Frederiksen har taget nogle slag de seneste år – ligesom Helle Thorning-Schmidt gjorde det før hende, Ritt Bjerregaard før det, og Nina Bang endnu tidligere. Dét varsler nye tider i dansk politik.

Valgresultatet vil betyde noget for de negative kampagner, vi vil se i fremtiden. De borgerlige har haft så travlt med at kritisere Mette Frederiksen for at ville magten, at de har glemt at tage stilling til, hvad de selv vil med den. Måske vil nederlaget tvinge de blå strateger til at mosle sig ud af idékrisen og udvikle et politisk projekt.

Eller også vil de fortsætte i samme rille – i så fald får de travlt. For der står en ny generation af socialdemokratiske kvinder klar til skamløst at kræve magten og bruge den. Nogle af dem vil sågar være iført dyre kjoler og kostbare tasker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Lindskrog

Politisk udviklingskonsulent, Socialdemokratiet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)