Tommy Højmark Tønning
Lars KrarupS-spidskandidat igen klar til at tage kampen op i Herning
Tommy Tønning (S) vil være et troværdigt alternativ til Lars Krarup og Venstres flertalsstyre i Herning Kommune.
Sådan melder han selv ud i Herning Folkeblad, efter han uden modkandidater er blevet valgt som Socialdemokratiets spidskandidat i Herning Kommune til kommunalvalget i 2021. En titel, han også havde ved kommunalvalget i 2017.
Dengang fik Socialdemokratiet valgt fem byrådsmedlemmer og var tæt på et sjette. Siden valgte to medlemmer at forlade partiet til fordel for en nyoprettet borgerliste, og derfor består byrådsgruppen nu af Tommy Tønning, Lone Børlum og Vinnie Borbjerg.
Men det afholder ikke partiet fra at have et mål om at få valgt ni byrådsmedlemmer til valget om to år under sloganet »Sammen samler vi Herning Kommune«.
Tommy Tønning siger til avisen, at han tager udnævnelsen som spidskandidat som en tillidserklæring fra medlemmerne, og at han glæder sig over at stå i spidsen for et parti, der langsomt, men sikkert øger medlemstallet og opbygger en større indflydelse.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke












































