S vil ikke bandlyse omstridt partistøtte-metode i egne rækker

PARTISTØTTE: Britt Bager modtog 100.000 kroner i partistøtte uden at opgive donorens navn, og Venstre har blåstemplet metoden. S vil hverken direkte forbyde eller acceptere metoden, siger partisekretæren, men det er i sidste ende op til den enkelte kreds.

Socialdemokratiet vil ikke direkte forbyde dets medlemmer at bruge en særlig metode til at modtage større støttebeløb anonymt, siger partisekretær Jan Juul Christensen. Også V accepterer metoden. Bagest ses politisk ordfører Britt Bager (V) og gruppeformand Karen Ellemann (V).
Socialdemokratiet vil ikke direkte forbyde dets medlemmer at bruge en særlig metode til at modtage større støttebeløb anonymt, siger partisekretær Jan Juul Christensen. Også V accepterer metoden. Bagest ses politisk ordfører Britt Bager (V) og gruppeformand Karen Ellemann (V).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Hvis man er medlem af Socialdemokratiet, må man så modtage et stort beløb i støtte til sin valgkamp og holde donoren anonym? Vel at mærke hvis pengene bliver givet i mindre portioner gennem flere forskellige selskaber, så man stadig kan overholde loven?

Det er svært at få et helt klart svar på, når man spørger partisekretær i S Jan Juul Christensen.

”Jeg ved ikke, om man kan sige, vi vil acceptere det. Jeg siger, at alt i forhold til lovens bogstav er det, som er det afgørende. Og så synes jeg, man skal lægge almindelig god dømmekraft ned over det,” siger han blandt andet.

Samtidig lader han forstå, at det vil være op til den enkelte kandidat eller kreds.

"Vi er et rimeligt decentralt parti, så i sidste ende er det jo deres beslutning," siger partisekretæren.

Læs hele interviewet længere nede i artiklen.

"I strid med lovens ånd"
Spørgsmålet om de hemmelige donationer er aktuelt efter en konkret sag i Venstre, hvor politisk ordfører Britt Bager er kommet i vælten.

I dag er loven sådan, at hvis man som dansk politiker eller parti får mere end 20.000 kroner fra den samme person, virksomhed eller forening, skal man offentliggøre, hvem pengene kommer fra.

Men hvis beløbet bliver delt op i flere dele og doneret gennem flere forskellige selskaber, kan man på lovlig vis lade giveren være anonym. Dén metode benyttede Britt Bager sig af op til valgkampen i 2015, hvor hun ifølge Politiken og Netavisen Pio modtog i alt 100.000 kroner fra samme person.

Det var ifølge juraprofessor Jørgen Albæk ”i strid med lovens ånd”.

Men i de to partier, som har skiftedes til at have statsministerposten i de seneste årtier – V og S – tager man ikke afstand fra metoden.

Venstres partisekretær har i en mail til Altinget bakket Britt Bager op, og partiet vil også fortsat acceptere den måde at bruge reglerne på. Omvendt har gruppeformand i DF Peter Skaarup meldt klart ud, at man ikke må bruge metoden i Dansk Folkeparti. Han opfordrer til at få lukket hullet i loven.

Socialdemokraterne har ikke deltaget i den heftige debat om Britt Bager-sagen.

Altinget har spurgt partisekretær Jan Juul Christensen, hvordan S ser på reglerne generelt:

Må man som socialdemokrat modtage 100.000 kroner i støtte fra en person uden at opgive navnet, hvis man får pengene gennem fem forskellige selskaber?

”Vi sørger jo for at gøre vores kandidater og deres kredse opmærksom på, hvordan loven er, og hvad man må og ikke må. Også i forhold til beløbsgrænser. Vi har en vejledning, vi sender ud, så jeg synes, vi prøver at gøre dem opmærksom på tingene.”

Har nogen af jeres kredse eller kandidater spurgt, om man må holde donorer anonyme på den her måde?

”Nej, det har vi faktisk ikke fået nogen henvendelser om fra nogen af vores lokale, nej.”

Når I vejleder medlemmerne, hvad siger I så om at modtage penge fra samme person gennem flere forskellige selskaber? For ifølge loven og vejledningen til den ser det jo ud til, at man i princippet gerne må gøre det.

”Ja, og det er jo meget den, som vores vejledning også er skrevet ud fra. Men det er ikke en problemstilling, vi har haft, mig bekendt.”

Så det her må man gerne i S?

”Man kan sige, at det, man må hos os, er at leve op til loven. Lovens bogstav er lovens bogstav, men man bør selvfølgelig også kigge på, hvad der har været tanken omkring det. Og der kan man sige, at hvis man har donationer over beløbsgrænsen, bør man selvfølgelig offentliggøre dem.”

Skal man også offentliggøre navnet, hvis pengene er givet i mindre portioner gennem forskellige selskaber?

”Der er jo altid en juridisk sondring mellem, om det er givet på den ene eller den anden måde, men hvis man synes, det er fra én og samme person, bør man selvfølgelig sikre sig, at det fremgår.”

Så hvis pengene kommer fra én person, men de bliver givet gennem forskellige selskaber, skal man oplyse navnet, synes I?

”Jeg siger, man skal leve op til loven. Det er det, vi siger. Og så synes jeg, man skal vurdere, om man synes, der er noget, der samlet set vurderes at være én bidragsyder. Men hvis det er juridisk fuldstændig selvstændige enheder, så er loven jo sådan, at man kan modtage det uden at oplyse navnet.”

Læs også

Hvis ét af jeres medlemmer kom og spurgte dig: ”En person, jeg kender, vil gerne støtte mig med 40.000 kroner. Han har to selskaber. Må han sende mig pengene gennem de to selskaber og være anonym?” Hvad ville du så svare?

”Der er jo mange forbehold, man skal igennem i forhold til det. Men som udgangspunkt ville jeg sige, at du skal sige til den, der gerne vil støtte, at hvis de ønsker at give mere end de 20.000 kroner, vil det være fint, hvis de også vil stå ved det.”

Men ville det være et krav, at man skal oplyse navnet?

”Det krav, vi har, er, at man følger lovens bogstav.”

Så du vil anbefale, at man oplyser navnet, men I kan i princippet godt acceptere metoden, så længe den er lovlig?

”Jeg ved ikke, om man kan sige, vi vil acceptere det. Jeg siger, at alt i forhold til lovens bogstav er dét, som er afgørende. Og så synes jeg, man skal lægge almindelig god dømmekraft ned over det.”

Så hvis man spørger dig som partisekretær, om man må gøre det på denne måde, vil du fraråde det?

”Som jeg siger, giver vi dem en vejledning, hvor vi skriver, hvad man må, og det er meget baseret på lovgivningen. Og vi har ikke været konfronteret med spørgsmålet om, hvordan man skal fortolke den grænse.”

Men så spørger jeg nu: Hvad ville du sige, hvis nogen i partiet gerne ville modtage penge på den måde?

”Jeg ville sige, at jeg synes, de skulle kigge på, om det er af en sådan karakter, at det vil være at betragte som fra én og samme person. Så skulle man sige til giveren, at så må du stå ved det.”

Du ville altså opfordre den lokale kreds eller kandidat til at oplyse navnet på donoren?

”Ja, alt over beløbsgrænsen skal man jo oplyse.”

Det står ikke hundrede procent klart for mig, om man må bruge metoden i Socialdemokratiet. Men jeg opfatter det sådan, at du ville anbefale medlemmet at opfordre donoren til at stå frem med navn, og hvis donoren holder fast i at ville være anonym, så kunne metoden godt glide igennem?

”Man kan opstille mange forskellige scenarier for, hvor sammenhængende eller adskilte selskaberne skal være. Dét, man skal være opmærksom på, er, at det enkelte selskab, der giver pengene, selv egenhændigt skal have truffet beslutningen om at give. Så er det jo fint nok.”

Men det kan jo godt være to enkeltmandsvirksomheder med samme ejer?

”Ja. Der kan sikkert være alle mulige eksempler. Det er lidt svært at forholde sig til en masse konkrete situationer.”

”Det, jeg kan sige generelt, er: Loven siger ét. Og så er der dét med, at man også kan se yderligere ud over det. Og der plejer jeg at sige: Vær nu bevidst om, at hvis I har nogen, der gerne vil give, så gør dem klart, hvad beløbsgrænserne er.”

Gruppeformand i DF Peter Skaarup siger meget klart, at man ikke må bruge den her metode i Dansk Folkeparti.  Men hos jer er det mere afhængig af omstændighederne?

”Nej, det kan du ikke sige. Det, jeg kan sige, er, at vi sender en vejledning ud, som vi beder vores kredse og kandidater om at bruge. Men vi er et rimeligt decentralt parti, så i sidste ende er det jo deres beslutning.”

S var med til at vedtage partistøttereglerne. Nu er der folk, der opfordrer til at få lukket det her hul i loven. Hvad synes I om det i Socialdemokratiet?

”Vi står bag den aftale, der er lavet, og indtil der er nogen, der begynder at indkalde til forhandlinger om den, står vi ved den.”

Det er blevet foreslået at sætte grænsen ned, så man skal offentliggøre navne på dem, der giver mere end 10.000 kroner. Synes I, det er en god grænse med de 20.000?

”Det er den grænse, der er for nuværende. Der er ikke blevet indkaldt til forhandling om det, så det er den grænse, der er.”

I har ikke nogen mening om grænsen?

”Nej, ikke på nuværende tidspunkt, for så skal man ind og kigge på det større billede og hele partistøtteloven.”

Hvorfor ikke bare droppe grænsen og gøre alt offentligt?

”Det kunne da også sagtens være, man skulle komme dertil på et tidspunkt. Men nu er der en aftale og et forlig, og så vil jeg ikke gå nærmere ind i det.”

Venstres partisekretær Claus Richter synes, det er ”et langt mere væsentligt spørgsmål” med den direkte og indirekte støtte, som I i rød blok og Socialdemokratiet ifølge Venstre får gennem fagbevægelsen. Anerkender du, at der også mangler gennemsigtighed for vælgerne der?

”Det må han jo dokumentere. Hvis han mener, der er noget dér, så må han jo dokumentere det.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britt Bager

Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21
master i journalistik (SDU 2011), cand.jur. (Aarhus Uni. 2012), cand.soc. (CBS 2013)

Claus Richter

Adm. direktør, Diabetesforeningen
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

Jan Juul Christensen

Fhv. kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavne
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00