Sådan er det gået ved de seneste EU-afstemninger

Alt tyder på, at danskerne senest i begyndelsen af 2016 skal til stemmeurnerne og give deres mening til kende om, hvorvidt det danske retsforbehold skal afskaffes og erstattes med en tilvalgsordning. Det sker, efter det tirsdag lykkedes et bredt flertal i Folketinget, bestående af de EU-venlige partier, regeringen, SF, Venstre og Konservative, at nå til enighed om en aftale, der skal sikre, at Danmark bl.a. fortsætter med at være en del af det europæiske politisamarbejde, Europol, hvis danskerne i sidste ende stemmer ja.
Men hvordan er det gået i tidligere EU-afstemninger? Altinget har løbet dem alle sammen igennem, og vi starter helt fra begyndelsen.
1972: Folkeafstemning om medlemskab
2. oktober 1972 skulle danskerne bestemme, om Danmark skulle være med i EF (det tidligere EU). Det blev et klart ja. 63,4 procent stemte ja, mens 36,6 procent stemte nej, og dermed kunne Danmark indtræde i EF 1. januar 1973.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Messerschmidt vil tage stemmehandel op i præsidiet: "I alle andre sammenhænge kalder man det korruption"

































