Sådan forløber Folketingets åbningsdebat

- Efter hvert ordførerindlæg (taletid 10 min.) har øvrige medlemmer adgang til 2 korte bemærkninger i forlængelse af hinanden. De korte bemærkninger skal være afviklet inden for 45 minutter efter ordførertalen. Ordførere har fortrinsret til korte bemærkninger.
- Ønsker en minister at tage ordet (taletid 3 min.) for at kommentere et indlæg fra et medlem, har det medlem, der har givet anledning til ministerens indlæg, adgang til 2 korte bemærkninger.
- Efter ordførernes indlæg i første runde får statsministeren ordet (taletid 30 min.) efterfulgt af adgang til korte bemærkninger for alle medlemmer i op til 1 time. Ordførere har fortrinsret til korte bemærkninger.
- Ordførerindlæg i anden runde (taletid 5 min.) afvikles med adgang til korte bemærkninger fra op til tre medlemmer.
- Efter ordførernes indlæg i anden runde afvikles eventuelle privatistindlæg (taletid 5 min.) med adgang til korte bemærkninger fra op til tre medlemmer.
- Efter statsministerens indlæg i anden runde (taletid 15 min.) er der adgang til korte bemærkninger i op til 30 min.
- Korte bemærkninger afvikles gennemgående med 1 minuts taletid i første omgang og 1 minut for taletid i anden omgang til begge parter.
En af Folketingets længste debatter finder sted torsdag, når det nye folketingsår skydes i gang med åbningsdebat i folketingssalen.
Åbningsdebatten starter kl 10.00 og tager udgangspunkt i den åbningstale, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holdt tirsdag.
Åbningsdebatten er traditionelt set en af de længste debatter i Folketinget og varer ofte til midnat. Under sidste års åbningsdebat var der næsten 650 indlæg, spørgsmål og svar i den over 10 timers lange debat, der først sluttede kort før klokken 23.00.
Ordførerne på talerstolen
Åbningsdebatten starter med ordførertaler fra alle partierne.
Partiernes ordførere får ordet i rækkefølge efter størrelsen på deres folketingsgruppe. Én efter én holder de hver deres ordførertale på Folketingets talerstol.
Det første parti, som får ordet, er derfor Venstre. I år er det Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, som holder partiets ordførertale. Efter hans indlæg har de øvrige folketingsmedlemmer mulighed for at kommentere og stille spørgsmål i korte bemærkninger.
Efter Venstre bliver det Socialdemokraternes politiske ordfører Maja Panduros tur, og herefter følger alle partiernes ordførere.
Når alle ordførere har været på talerstolen, får statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ordet i op til 30 minutter. Efter hendes indlæg kan alle medlemmer komme med korte bemærkninger - dog har ordførerne fortrinsret.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog














































