Sådan går det med forhandlingerne om udligning mellem kommunerne

STATUS: Regeringen forhandler løs for at lande en reform om en ny måde at fordele pengene mellem rige og fattige kommuner på. Hvor langt er de, hvem er inde og ude, og hvad er partierne uenige om? Få en status her.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Mette Frederiksen siger, hun vil tage fra de nordsjællandske kommuner og give mere til de fattigste. Thulesen Dahl beskylder statsministeren for at spille kommunerne ud mod hinanden. Og Venstre er sure på regeringen over, at den ikke vil udlevere alle de beregninger, der ligger til grund for regeringens udspil til fordeling af penge mellem kommunerne.

Det er noget af det, man foreløbig har hørt fra partierne i debatten om den udligningsreform, regeringen forsøger at lande en aftale om.

Men hvor er parterne egentlig i forhandlingsprocessen, og hvad er partierne uenige om?

Her er, hvad vi foreløbig ved:

Hvad sker der lige nu?
Regeringen forhandler bilateralt med en lang række af Folketingets partier. Det er finansminister Nicolai Wammen og social- og indenrigsminister Astrid Krag, der leder forhandlingerne, og skatteminister Morten Bødskov (S) er også med.

Der er forhandlinger med Nye Borgerlige og SF i dag onsdag, og regeringen forventer at køre løs med forhandlingsmøder ugen ud. Venstre er kaldt til forhandlinger sidst på ugen.

Parterne er i slutningen af det, man kan kalde den indledende fase. Partierne har stillet en masse spørgsmål og bestilt beregninger fra embedsværket for at se sort på hvidt, hvilke konsekvenser det vil få for de forskellige kommuner, når man skruer på kriterierne i den ene eller anden retning. Nu forventes parterne at bevæge sig ind i de reelle forhandlinger.

Hvilke partier forhandler regeringen med?
Til at begynde med blev samtlige partier indkaldt til møde med regeringen, men allerede efter sættemøderne meddelte regeringen, at Konservative og Liberal Alliance ikke behøvede at møde op til flere møder.

Regeringen forhandler fortsat med alle andre partier.

Hvorfor er Konservative og Liberal Alliance ude?
Regeringen vil fortsætte forhandlingerne med de partier, der ligger nærmest regeringens udspil, forklarede finansminister Nicolai Wammen (S) i en besked til DR

K og LA har ifølge deres egne ordførere ikke fået nogen nærmere forklaring end det. Konservative har været kritiske over for, at flere konservativt ledede kommuner er blandt dem, der i regeringens udspil skal betale mest til de andre kommuner.

Og Liberal Alliance har sagt, at de kun går ind for at give flere penge til kommuner, hvis regeringen kan vise, at disse ikke har råd til at give borgerne en ordentlig service.

Hvad mener regeringens støttepartier om udspillet fra regeringen?
Både Radikale, SF og Enhedslisten har erklæret sig positive over for regeringens udspil og meldt, at de er enige i linjen og ”retningen”. Altså, at man langt hen ad vejen flytter midler fra hovedstadskommuner til provinskommuner.

Men partierne har undret sig over, at kommuner som Lolland, Stevns og Lemvig ikke får mere ud af reformen. Og konkret har SF peget på, at der skal justeres på kriterierne for boliger, så man ikke kun bliver kompenseret for at have mange borgere i almene boliger, men også billige lejeboliger.

Læs også

Hvor står Venstre?
Venstre med forhandlerne Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen i spidsen har kritiseret regeringen skarpt for ikke at fremlægge alle de beregninger, der ligger bag udspillet til en reform. Men det er endnu et åbent spørgsmål, om partiet satser på at være med i en endelig aftale.

Regeringen har fremlagt et udspil, som blandt andet tilgodeser vestegnskommunerne i hovedstadsområdet, som blandt andet har en stor andel indbyggere med indvandrerbaggrund. Jakob Ellemann (V) har sagt, at vestegnskommunerne skal bidrage mere end i regeringsudspillet, og at der samlet set skal flere penge ind i reformen.

Mens S-regeringen lægger op til, at statens tilskud til en ny ordning skal øges med en halv milliard, vil Venstre tilføre halvanden.

Ellemann har også sagt, at "en udligningsmodel skal sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at kommuner ikke har incitament til at fastholde borgere i passivitet".

Hvem satser regeringen på at lande en aftale med?
Den vigtigste prioritet for regeringen er at få en bred aftale over midten, hvor Venstre også er med.

Udligningen mellem kommuner er et centralt velfærdsspørgsmål og afgørende for kommunernes planlægning og budgetter, så det er vigtigt, at aftalen bliver bred og langtidsholdbar. Også fordi Venstre sidder på borgmesterposten i 37 af landets 98 kommuner. Med en smal aftale uden Venstre risikerer S en masse ballade fra blå borgmestre, og det vil også gå ud over de røde partier ved kommunalvalget næste år.

Har man omvendt Venstre med i en aftale, vil stort set alle landets borgmestre komme fra et parti, der står bag den nye måde at fordele penge mellem kommunerne på.

Hvad med Dansk Folkeparti?
Hidtil har regeringen formentlig haft med i sine overvejelser, at man kunne prøve at lokke DF med i en aftale, hvis det mislykkes med Venstre, og på den måde få et borgerligt parti med på holdet.

Men med dagens interview fra Kristian Thulesen Dahl i Avisen Danmark ser det umiddelbart ud til at blive svært at komme i mål med den nødløsning. DF-formanden kalder den måde, Mette Frederiksen (S) og regeringen har lanceret sit udspil på, for nederdrægtig og beskylder hende for at spille kommunerne ud mod hinanden ved at hænge de rigeste kommuner ud.

Dansk Folkepartiet foreslår i stedet helt at fjerne kommunernes mulighed for at opkræve skatter og derefter fordele penge imellem sig. I stedet skal staten opkræve samme skat over hele landet og derefter fordele penge til kommunerne, efter hvor mange indbyggere de har, og hvordan befolkningen i den enkelte kommune er sammensat.

Med dét udgangspunkt ser det i hvert fald på overfladen ikke let ud for regeringen at komme DF i møde.

Hvornår lander der en aftale?
Regeringen håber, det kan blive i begyndelsen af marts, men med den kritik, der har været af forkerte tal og manglende mellemregninger, og med de foreløbige meldinger fra V og DF ser det ud til at blive svært at nå. Meget står og falder med, hvad Venstre gør. Måske bliver vi klogere på det i denne uge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00