Sådan kan coronapandemien ramme sundhedspolitikken

ANALYSE: Den længe efterspurgte reform af sundhedsvæsenet er nu skudt endnu længere ud i fremtiden. Men coronapandemien vil også ramme sundhedsområdet og sundhedspolitikken på andre måder.

Hvor syge vil danskerne blive af coronavirus, hvor mange vil blive smittet, og hvor meget sundhedspersonale bliver sat ud af spillet af sygdommen. Det er blandt de spørgsmål, som skaber usikkerhed om pandemiens konsekvenser i Danmark. 
Hvor syge vil danskerne blive af coronavirus, hvor mange vil blive smittet, og hvor meget sundhedspersonale bliver sat ud af spillet af sygdommen. Det er blandt de spørgsmål, som skaber usikkerhed om pandemiens konsekvenser i Danmark. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Sundhedsvæsenet er i gang med den største mobilisering siden Anden Verdenskrig. Så meget står klart, selvom coronapandemien indtil videre har resulteret i relativt få indlagte patienter på sygehusene.

Omstillingen til at kunne håndtere et ukendt antal coronasyge danskere, samtidig med at de alvorligt syge fortsat bliver behandlet, er uden fortilfælde i det moderne danske sundhedsvæsen.

LÆS: Regeringen suspenderer patientrettighederne

Nu bliver ikke-presserende undersøgelser, behandlinger og operationer udskudt. Personale oplæres i al hast til at kunne pleje og passe coronasyge.

Hvor mange og hvor hurtigt de alvorligt syge patienter vil komme på sygehusene, er endnu ret usikkert.

Bange for at være optimistiske
Både myndigheder, eksperter og fagfolk nævner primært worst-case-scenarierne. Både for at få befolkningen til at tage de smittebeskyttende foranstaltninger mere seriøst.

Men også fordi de færreste har lyst til at gætte for lavt. Forskellene på, hvor hårdt coronavirus rammer befolkningen i lande som Italien og Korea, er også med til at mindske eksperternes lyst til at udtale sig for kategorisk.

Hvor hårdt sundhedsvæsenet bliver ramt, afhænger også af, hvor mange ansatte der bliver sat ud af spillet, fordi de skal i karantæne eller bliver direkte syge. Alene Rigshospitalet havde sendt 100 ansatte i karantæne 12. marts.  

LÆS: Wammen: For tidligt at afklare sundhedsvæsenets økonomi

Derfor er der også usikkerhed om, hvor store eftervirkninger der vil være for sundhedsvæsenets økonomi og for patienterne.

Allerede nu står det dog klart, at der bliver en kortsigtet og langsigtet regning, der skal samles op i sundhedsvæsenet.

Korte og langsigtede regninger
Den helt kortsigtede er de ekstra indkøb og aflønninger, som pandemien allerede nu med sikkerhed kommer til at koste.

Med aflysningen af mange undersøgelser og behandlinger kommer der en større regning senere. Det ved man fra sygeplejekonflikten i 2008, hvor et kæmpe antal operationer og undersøgelser måtte udskydes.

Sundhedsvæsenet var inden pandemien presset på kapacitet. Og hvis man nu bagefter skal arbejde lange ventelister ned, så ved man fra sygeplejekonfliken, at det giver store ekstra lønudgifter. 

Regeringen kan samtidig blive nødt til at skulle suspendere budgetloven, hvis ikke regioner og kommuner skal risikere at få en økonomisk straf, hvis de ikke kan overholde budgetterne som følge af ekstraudgifterne til pandemien.

Og selv hvis regeringen finder mange ekstra penge til sundhedsvæsenet, så kan EU's krav til at tøjle de offentlige udgifter blive en  en hindring.  

LÆS: Vismand advarer om budgetlovens påvirkning på sundhedsvæsenet

Hvis pandemien bliver så omfattende, som de mere dunkle fremskrivninger tilsiger, bliver sundhedsvæsenet ramt endnu hårdere, i takt med at den kortsigtede og langsigtede regning bliver større.

En lavere økonomisk vækst i den danske økonomi i kølvandet på pandemien kan æde af det såkaldte økonomiske råderum. Lavere vækst i økonomien betyder stort set altid lavere bevillinger til sundhedsvæsenet, der så nogenlunde følger BNP-væksten i samfundet.

Lav økonomisk vækst vil samtidig gøre det endnu sværere for regeringen at strikke en spiselig udligningsreform sammen. Udligningsreformen er afgørende for, at regeringen kan finansiere en kommende sundhedsreform. Den kræver nemlig et økonomisk løft af de fattigste kommuner, der i dag ikke har økonomi til at skrue op for omfanget og kvaliteten af de opgaver, de udfører på sundhedsområdet.

Reform i koma
Og når vi nu taler sundhedsreform, så er coronapandemien også et hårdt slag for KL og de fleste andre sundhedsaktører, der indtil for få uger siden var samlet i et oprør mod regeringen. Et pres for at få regeringen til at fremskynde en reform af sundhedsvæsenet. Aktører og opposition kan nu i lang tid ikke presse på for en reform.

Hvad pandemien kommer til at betyde for regeringens planlægning af de årlige økonomiforhandlinger for kommunerne, er usikkert. Både fordi det er uvist, hvor længe Danmark vil være i undtagelsestilstand. Men også fordi det er uklart, hvor stor en del af Sundhedsministeriets og Finansministeriets ansatte, der er låst til at arbejde med pandemien og dens følger. Jo mindre forberedt regeringen er, jo færre konkrete ændringer og nye tiltag vil der blive lagt på bordet til økonomiforhandlingerne. 

Opsplitning af styrelser – svaghed eller styrke?
Sundhedsvæsenet er kendetegnet ved en evig konkurrence om opmærksomhed, penge og indflydelse på sundhedspolitikken.

For en tid er magtkampene dog lagt væk, og kritik af regeringen og myndigheder er også utænkelig i den næste periode.

Der kommer dog til at være en evaluering. Blandt andet går man nu i Sundhedsdanmark og tænker på, om det var en god ide, at daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) splittede Sundhedsstyrelsen op i et en hel bunke styrelser: Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen. Frygten er lige nu, at koordinationen kan blive svær, mens mere positive iagttagere håber på, at den store opdeling gør, at cheferne i hver styrelse bedre kan lede deres styrelser, fordi de har en organisation.

Det vil tiden vise.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00