Kommentar af 
Astrid Johanne Høg

Sagen om Katherine Diez viser, at kvinder har det nemmere i den offentlige debat

Det må være kvindernes tur til at tjekke deres privilegier, skriver Astrid Johanne Høg.

Det er om noget privilegieblindt, hvis kvinder ikke tror, at det primært er en fordel at være en ung, smuk kvinde i debatten, skriver Astrid Johanne Høg.
Det er om noget privilegieblindt, hvis kvinder ikke tror, at det primært er en fordel at være en ung, smuk kvinde i debatten, skriver Astrid Johanne Høg.Foto: Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Høg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal vi tro mange stemmer i den offentlige debat, er det ekstra hårdt at være en offentlig person og kvinde.

For eksempel stoppede Anne Kirstine Cramon i sin tid som kommentator for Berlingske med henvisning til de kommentarer, hun fik fra mandlige læsere.

Men alligevel gik jeg kun og ventede på forsvarskoret, da Katherine Diez-plagiatsagen for nylig blev oprullet i medierne.

Hvorfor?

Fordi offergørelsen af kvinder i den offentlige debat efterhånden kører som en gammel plade, der er gået i hak.

Kvindekortet trumfede moral

Der gik da heller ikke lang tid, før et kor meldte sig. De mente, at hun fik særlig hård behandling, fordi hun var kvinde.

Læs også

Eksempelvis hævder kønsforsker Christian Groes, at behandlingen af Diez er udtryk for en særlig skepsis rettet mod kvinder, der når til tops.

I Presselogen 21. januar blev sexistiske kommentarer om Diez' udseende fra trolde på nettet kædet sammen med mediernes granskning af hendes arbejde.

Dermed blev den forståelige og moralske handling, det er at komme til bunds i tyveriet af andres arbejde kædet sammen med sexisme. Det blev også diskuteret, om en mand ville have fået samme behandling.

Dermed bidrog også Diez selv til den offergørelse af kvinder, der skal låne troværdighed til fortællingen om, at kvindehad er et udtalt problem i samfundet

Astrid Johanne Høg

Man skal dog ikke længere tilbage end til sagen om Christian Bitz og hans tyveri af en andens design, for at finde noget, der på alle punkter ligner den "heksejagt", Diez måtte gennemgå. I modsætning til Diez var der ingen, der dengang gad at forsvare Christian Bitz.

Den åbenlyse forskel er, som jeg ser det, at Diez med sit gode udseende og feministiske profil egnede sig godt til rollen som kvinden på bålet. Netop her ligger kimen til min store irritation.

Det er et moralsk tilbageskridt for vores samfund, når politiske interesser begynder at trumfe ret og moral.

Tabermænd får for meget opmærksomhed

Da endnu 13 tilfælde af plagiat blev afsløret af Berlingske, smed Diez selv kvindekortet.

Hun udviste godt nok selvrefleksion, men hendes opdatering på Instagram var også krydret med overvejelser om, hvor mange kommentarer om hendes udseende, hun bliver udsat for på nettet, som om dette har noget som helst at gøre med beslutningen om at stjæle andres arbejde.

Læs også

Dermed bidrog Diez selv til den offergørelse af kvinder, der skal låne troværdighed til fortællingen om, at kvindehad er et udtalt problem i samfundet og medvirkende til, at der er færre kvinder på bestyrelsesposterne og i hjørnekontorerne.

Derfor er det kvindelige offer vigtigt for feministernes politiske sag. Problemet for dem er så, at det er svært at finde en "smoking gun", når det kommer til at bevise, at kvinder bliver holdt nede af patriarkatet.

Måske er det derfor, at ligegyldige tabermænds kommentarer på Reddit pludselig bliver så vigtige, at de diskuteres i Presselogen.

Sagen er, at had fra tabermænd på internettet ikke er repræsentativt for resten af samfundet. Det er et segment, vi heldigvis kan se bort fra.

Kort sagt er tabermændenes had ikke noget bevis på, at kvinder er undertrykt, men netop på, at kvinder har vundet

Astrid Johanne Høg

Kvinder er nemlig på vej frem alle steder - vi får længere uddannelser end mænd, vi lever længere, og det har for nylig vist sig at være mænd, der forskelsbehandles på baggrund af deres køn, når de søger job.

Kvinder har ikke mindst den altovertrumfende magt, at vi vælger, hvilke mænd, der må få børn - det er nok ikke mindst derfor, at vi modtager så meget had fra tabermændene.

Tabermændene i underbukser - sådan tænker jeg altså på dem - hader muligvis Diez, fordi hun både er hoven, smuk og klog, men det har intet at gøre med resten af samfundet.

Kort sagt er tabermændenes had ikke noget bevis på, at kvinder er undertrykt, men netop på, at kvinder har vundet.

Dette gælder også de kvinder, der deltager i den offentlige debat.

Kvinder i debatten har store fordele

Jeg er - for at pointere det åbenlyse - selv kvinde i den offentlige debat. Selvom jeg har været forskånet for voldtægtstrusler, har jeg også fået ekstremt ubehagelige kommentarer. Alligevel vil jeg slå fast, at der er flere fordele end ulemper ved at være kvinde i den offentlige debat.

Læs også

Det en kendt sag, at redaktører aktivt søger kvindelige debattører og kvindelige profiler til deres programmer. Det har medført, at kvinder har nemmere og ikke sværere ved at komme til orde og blive lagt mærke til.

Jeg påstår dermed ikke, at kvinder ikke fortjener deres stillinger. Men uanset hvordan man vender og drejer det, har kvinder en kæmpe fordel, når det kommer til at blive bemærket. En fordel, som mænd ikke har, når de befinder sig i underskoven af talent.

Når kvinder så er blevet bemærket, bliver de behandlet godt og seriøst på lige fod med mænd i alle seriøse medier.

Det er min erfaring.

Her vil feminister indvende, at medier stadig interesserer sig langt mere for kvinders udseende end mænds udseende. Men det er om noget privilegieblindt, hvis kvinder ikke tror, at det primært er en fordel at være en ung, smuk kvinde i debatten.

Det må være kvindernes tur til at tjekke deres privilegier.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Groes

Antropolog, forfatter, forsker og foredragsholder
ph.d. (Københavns Uni. 2010), cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2002)

Anne Kirstine Cramon

Selvstændig kommunikationsrådgiver, debattør, radiovært, 24syv
cand.mag.

Christian Bitz

Forfatter, foredragsholder, tv-vært, forskningschef, Herlev Hospital
cand.scient. i human ernæring (Københavns Uni. 2004)









0:000:00