Sammenbrud: Topmøde slutter uden aftale om EU-budgettet

TOPMØDE: Det bliver ikke i denne omgang, at der kommer en aftale om EU's langsigtede budget. Der er behov for mere tid, siger formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Første runde af den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), kamp mod et større EU-budget er sluttet uden et resultat.
Første runde af den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), kamp mod et større EU-budget er sluttet uden et resultat.Foto: European Union
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: Efter mere end et døgn med forhandlinger forlader EU's stats- og regeringschefer nu Bruxelles uden en aftale om EU's langsigtede budget.

"Desværre har vi i dag konstateret, at det ikke er muligt at lave en aftale. Vi har konstateret, at vi har brug for mere tid," siger formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, ved et pressemøde fredag aften.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), er ikke overrasket over, at det ikke lykkedes for de 27 medlemslande at nå til enighed om rammerne for EU's budget fra 2021 til 2027. Det havde hun allerede forudset inden topmødets start torsdag.

"Jeg nægter simpelthen at være i dårligt humør over, at det på mange måder går lige efter bogen. Jeg har også prøvet at forhandle en finanslov, og det tager også noget tid. Sådan er det, det er et syvårigt budget," siger hun, da hun forlader topmødet fredag aften.

Sammen med sin alliance bestående af Holland, Østrig og Sverige kæmper hun for at holde EU-budgettet på 1,00 procent af EU's bruttonationaleindkomst (BNI) og en bevarelse af rabatordningen, der blandt andet giver Danmark en milliardrabat på bidraget til EU.

Kompromiset skal findes i indholdet
Sammenbruddet i forhandlingerne sker kort tid efter, at medlemslandene blev præsenteret for et nyt mæglingsforslag fra Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen.

I det nye forslag forslås det blandt andet nu, at budgettet for 2021 til 2027 skal være på 1,069 procent af EU's BNI, hvilket stadig er et stykke fra det danske krav.

Det er Charles Michels og Ursula von der Leyens forsøg på at ramme et kompromis mellem sparelandene og den store gruppe af medlemslande, der gerne vil have et højere EU-budget, som blandt andet kan lukke hullet efter, at Storbritannien har forladt EU-samarbejdet.

Men Mette Frederiksen mener i stedet, at det kompromis skal findes i indholdet af budgettet:

"Selv om vi holder fast i en procent, så kommer vi til at bruge flere penge på det europæiske samarbejde, fordi vi bliver rigere," siger hun og tilføjer:

"Mit håb er, at vi efter det her kommer til at bruge mere energi på indholdet af budgettet og fordelingen mellem klimaet og landbrug og så videre."

Rabat og klima i nyt forslag
Det nye bud på et kompromis er ikke helt nyt forslag. Der er derimod tale om et såkaldt teknisk forslag, som beskriver en række forskellige rettelser af det kompromisforslag, som Charles Michel fremlagde forud for EU-topmødet.

Rettelserne indeholder også lidt godt nyt til Danmark. Der lægges nu op til, at alle fem rabatlande kan få en ny rabat i 2021 til 2027, der har samme nominelle værdi som deres eksisterende rabat. Foruden Danmark tæller rabatlandene Tyskland, Østrig, Holland og Sverige.

Danmark og Sverige får også en rabat for deres bidrag til eurozonens budgetinstrument.

Klimaet, som er en af Danmarks andre prioriteringer, får også mere plads i det nye papir på bordet. Det foreslås, at tiltag til klimaet skal udgøre 27 procent af det samlede budget. Det tal har lydt på 25 procent i tidligere forslag.

Derudover lægges der op til, at der efter en midtvejsevaluering i 2023 skal sigtes efter at lade 30 procent af budgettet i 2027 gå til det grønne.

Utilfredshed fra flere kanter
Det var ikke kun spare-landene, som ikke kunne sige ja til det kompromis, der kom på bordet fredag aften.

På den anden side af forhandlingsbordet står en stor gruppe af lande, der synes, at der har været for meget fokus på kravene fra Danmark, Sverige, Holland og Østrig. Det drejer sig om alliancen af syd- og østeuropæiske lande, som kæmper for at øge budgettet, så der fortsat kan være samme niveau af samhørighedsmidler. Det er de midler, der gives til de fattigste regioner i EU.

"Vi er nødt til at gøre ting bedre, og det kan vi ikke gøre med markant færre ressourcer," siger den spanske premierminister, Pedro Sánchez.

Ligeledes måtte den franske præsident, Emmanuel Macron, sige nej, fordi der ifølge ham ikke var nok midler til landbruget. Frankrig er et stort landbrugsland, og derfor er der et stort pres på præsidenten i forhold til at levere et tilfredsstillende resultat til de franske landmænd.

EU-topmødet har varet siden torsdag eftermiddag, men det har dog primært bestået af en lang række af bilaterale møder på kryds og tværs mellem stats- og regeringscheferne, Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Det er forventningen, at Charles Michel vil indkalde til et nyt budget-topmøde, men det vides ikke endnu, hvornår det skal løbe af stablen.

I teorien har medlemslandene indtil årets udgang til at nå til enighed. Men det har dog den konsekvens, at en række af EU's støtteprogrammer vil blive forsinkede. Det mest optimale vil derfor være, at der falder en aftale på plads i løbet af foråret.

Dokumentation

Hvad er EU's langsigtede budget?
Budgettet fastsætter grænserne for EU's udgifter og strækker sig over en periode på syv år, og det kaldes for den flerårige finansielle ramme (FFR). Den FFR, som regeringslederne netop forhandler, skal gå fra år 2021 til og med 2027. Budgettet skal stemmes igennem med enstemmighed af medlemslandene.  

Den danske holdning til den flerårige finansielle ramme har under både den nuværende og den tidligere regering været, at et mindre EU bør være lig med et mindre EU-budget. Holdningen er, at medlemslandene bør prioritere frem for at hæve regningen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00