Efter en hel nat med slagsmål om EU-budget: Lange udsigter til hvid røg i Bruxelles

TOPMØDE: Maratonforhandlingerne fortsætter i Bruxelles, hvor EU’s stats- og regeringschefer har forhandlet om EU’s langsigtede budget siden torsdag eftermiddag.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, er en af statsminister Mette Frederiksens tætteste allierede i kampen om EU's budget.
Den svenske statsminister, Stefan Löfven, er en af statsminister Mette Frederiksens tætteste allierede i kampen om EU's budget.Foto: European Union
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: De stridende parter i det store EU-budgetslagsmål er stadig langt fra at blive enige om, hvordan EU skal bruge sine penge de næste syv år.

Det er status fredag morgen, efter formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har gennemført en lang nat med forhandlinger om rammerne for EU’s budget fra 2021 til 2027.

I stedet har rådsformanden indkaldt til en ny runde af forhandlinger klokken 11 fredag formiddag.

Det er forventningen, at han vil tage bestik af sine drøftelser med de 27 stats- og regeringschefer og præsentere et nyt bud på et kompromis, som fredagens forhandlinger kan tage udgangspunkt i.

Fakta
Hvad er EU’s langsigtede budget?
Budgettet fastsætter grænserne for EU's udgifter og strækker sig over en periode på syv år, og det kaldes for den flerårige finansielle ramme (FFR). Den FFR, som regeringslederne netop forhandler, skal gå fra år 2021 til og med 2027.  
Budgettet skal stemmes igennem med enstemmighed af medlemslandene.  

Den danske holdning til den flerårige finansielle ramme har under både den nuværende og den tidligere regering været, at et mindre EU bør være lig med et mindre EU-budget. Holdningen er, at medlemslandene bør prioritere frem for at hæve regningen.

Som rådsformand er det ham, der har været ansvarlig for at lede forhandlingerne mellem de 27 stats- og regeringschefer, der er meget uenige i, hvordan EU skal bruge sine penge de næste syv år.

Dansk alliance stejler fortsat i fællesskab
Mens Charles Michel har været travlt beskæftiget helt indtil tidlig fredag morgen i forsøget på at finde fælles fodslag mellem EU-cheferne, har det samme ikke været tilfældet for alle EU-lederne.

Fra klokken 20 torsdag aften startede han bilaterale forhandlinger, hvor han mødtes enkeltvis med de 27 ledere. Det betød, at den tyske kansler, Angela Merkel, forlod topmødet allerede klokken 22, mens den franske præsident, Emmanuel Macron, gjorde hende kunsten efter en time senere.

Og i takt med at natten er skredet frem, har resten af stats- og regeringscheferne også forladt topmødet efter deres møde med Charles Michel. For den danske statsministers, Mette Frederiksens (S), vedkommende afsluttede hendes møde efter sigende kort tid efter midnat.

Ulig de andre EU-chefer mødtes Mette Frederiksen dog ikke alene med Charles Michel. Mødet foregik i selskab med den svenske statsminister, Stefan Löfven, Hollands premierminister, Mark Rutte, og Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

De fire udgør sammen en af de mest markante alliancer i slagsmålet om EU-budgettet. De går under navnet ”de fire sparsommelige” og har et fælles mål om at fastholde EU-budgettet på 1,00 procent af EU’s bruttonationalindkomst (BNI) og beholde deres rabatter.

Selvom alliancen ikke er ny, blev dens sammenhold og styrke understreget på topmødet, hvor de fire ledere bliver fremhævet som nogle af de afgørende spillere i slagsmålet. Og de har indtil videre ikke forhandlet med Charles Michel på tomandshånd.

Fælles for de fire lande i alliancen er, at de sammen med Tyskland er de eneste medlemslande, der har en rabat, og de er EU’s største nettobidragsydere.

Uenighed om budgettets størrelse
Der er ikke sluppet meget ud om, hvordan den lange række af møder er forløbet. Men en af de store knaster skulle netop være Danmark, Holland, Sverige og Østrigs store utilfredshed med budgettets størrelse, som Charles Michel har lagt op til, skal være 1,074 procent af BNI.

”Det forslag, der ligger nu, går den forkerte vej,” sagde den danske statsminister, Mette Frederiksen, torsdag, inden hun gik til forhandlinger.

De fire lande har opfordret til, at Charles Michels nye kompromisforslag skal rykke sig tættere på den rene ene procent, hvis det skal give mening at fortsætte forhandlingerne.

De sparsommelige lande står dog ikke helt alene. Selvom den tyske kansler, Angela Merkel, afholder sig fra at melde sig ind i en alliance, lagde hun også inden mødets start vægt på, at nu skulle Charles Michel begynde at lytte til ønskerne fra nettobidragsyderne.

Stadig usikkert, hvornår aftalen kan falde på plads
Det er endnu uvist, om dette EU-topmøde kan resultere i en budgetaftale. Rådsformand Charles Michel er selv meget opsat på, at det nok skal lykkes.

”Der er mange interesser, der er mange bekymringer, og de er alle legitime. Men jeg er overbevist om, at det er muligt at lave fremskridt i løbet af de næste timer eller næste dage. Jeg er overbevist om, at alt, som en beslutning kræver, er på bordet,” sagde han torsdag inden mødestart.

Mette Frederiksen er modsat ikke lige så optimistisk.

”Jeg tror simpelthen, at vi står alt for langt fra hinanden til, at der er en aftale indenfor de næste par døgn,” sagde hun torsdag.

”Jeg laver da et kompromis, når det er de rigtige ting, der ligger på bordet. Men det, som er lagt frem i dag forud for topmødet, er langt væk fra det, som er den danske position, og det kan jeg ikke se et kompromis på baggrund af,” tilføjede hun.

I teorien har medlemslandene indtil årets udgang til at nå til enighed. Men det har dog den konsekvens, at en række af EU’s støtteprogrammer vil blive forsinkede. Det mest optimale vil derfor være, at der falder en aftale på plads i løbet af foråret.

Dokumentation

Budget-alliancerne

Frugal five
Danmark, Sverige, Holland, Østrig og Tyskland.

I teorien består den danske statsministers alliance af hele fem lande, der går under navnet De Sparsommelige Fem. Men Tyskland har allerede nu givet udtryk for fleksibilitet i forhold til at lade EU-budgettet stige, efter Storbritannien forlader EU-samarbejdet, og dermed er det kun fire af landene, der har svoret, at de ikke vil lade nogen af de andre i stikken, hvis EU-Kommissionen eller andre medlemslande tilbyder dem noget i bytte for, at de støtter et større budget.

Friends of Cohesion
Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien.

De 16 medlemslande mødtes i starten af november til et møde i Prag, hvor de sammen skrev under på deres fælles holdning til EU-budgettet for 2021 til 2027. Fællesnævneren for punkterne i det dokument er, at samhørighedsmidlerne er en vigtig del af budgettet.

Gruppen rækker meget længere tilbage end denne omgang budgetforhandlinger. Alliancen så nemlig allerede dagens lys, dengang medlemslandene forhandlede om budgettet for 2007 til 2013.

Tilhængerne af landbrugsstøtten
Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Kroatien, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Malta.

Denne alliance er ikke lige så tungtvejende som de to førstnævnte, men den er stadig værd at bemærke, da den er anført af det store EU-land Frankrig. Alliancen består af de lande, der bakker op om at fastholde det nuværende niveau af landbrugsstøtte, hvilket også er et område, som EU-Kommissionen har foreslået at skære på med henblik på at bruge midler på nye prioriteter såsom forskning, klima og sikkerhedspolitik.

Nogle af landene i denne gruppe tilhører også andre alliancer. Men det skyldes, at kampen i denne gruppe udelukkende handler om landbrugsstøttens plads i budgettet og ikke selve budgettets størrelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00