Rektor for Syddansk Universitet Henrik Dam bliver ved årsskiftet ny formand for Det Kriminalpræventive Råd.
Det oplyser SDU på universitetets hjemmeside.
Han overtager formandsposten efter juraprofessor Linda Nielsen, som har været formand siden 2013.
Henrik Dam er uddannet jurist ved Københavns Universitet og har været rektor for Syddansk Universitet siden 2014. Forinden da var han ansat som dekan i syv år.
Den nyvalgte formand ser frem til at tage arbejdshandskerne på og tiltræder med formålet om, at især forebyggelse af indbrud og hæleri, it-kriminalitet og ungdomskriminalitet prioriteres. Områder, som alle indgår i den strategi, som Det Kriminalpræventive Råd har fastlagt ind til 2017. Han siger:
"Det er en væsentlig samfundsopgave, Det Kriminalpræventive Råd løfter. Med en bred dagsorden inden for forebyggelse handler det om ting, der vedrører os alle som borgere," siger Henrik Dam ifølge SDU.
Det Kriminalpræventive Råd har til formål at forbygge kriminalitet og dermed skabe et samfund, der er baseret på tryghed.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































