Sebastian Mernild: Investering i forskning og uddannelse er den vigtigste vej til grøn omstilling

KOMMENTAR: Forsknings- og uddannelsessektoren skal gøre bæredygtighed til grundstammen i alt, hvad der foregår på universiteterne uden at gå på kompromis med den frie og kritiske forskning. 

Placeholder image
Skal vi lykkes med omstillingen – herhjemme som i eksempelvis USA – skal kommende generationer, der kommer på universiteterne og i forskningen skoles til en bæredygtig og tværfaglig tilgang. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Videnskaben og klimavidenskaben er tilbage i Det Hvide Hus efter fire år med fornægtelse. Klimalederskabet er retur i Det Hvide Hus, og igen blæser der på præsidentielt niveau politiske vinde mod en stigende bæredygtig omstilling af det amerikanske samfund (og verden) mod et kommende lavemissionssamfund og klimaneutralitet.

Med præsident Biden i Det Hvide Hus er der tale om en politisk kovending – væk fra et primært fokus på fossile brændselskilder mod et fokus på vedvarende energikilder og bæredygtig omstilling.

I dag står USA for 15 procent af de globale udledninger og i historisk tid for cirka én femtedel af den samlede udledning af CO2 til atmosfæren. Stigende investeringer i forskning og forskningsbaserede uddannelser i vedvarende energikilder, i sol- og vindenergi samt i udbygningen af el-infrastrukturen er, hvad der blandt andet kan forventes i USA over de kommende år.

En transformation af det amerikanske samfund og dets industri – hvortil der vil blive allokeret i størrelsesordenen 1.700 milliarder dollars – vil finde sted. En amerikansk transformation mod stigende grad af Clean Energy Economy. Målet er, at den amerikanske produktion af elektricitet vil være klimaneutral i 2035 og landet klimaneutralt i 2050. Den amerikanske klimakamp er med ét skudt i gang. Igen!

Fakta
Sebastian Mernild (født 1972) er prorektor og professor ved Syddansk Universitet og uddannet ph.d. og dr.scient. i klimaforandringer, glaciologi og hydrologi fra Københavns Universitet. Mernild er hovedforfatter på den sjette rapport fra FN's klimapanel, IPCC, der ventes i sommeren 2022. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Strategien og udmeldingerne fra den amerikanske præsident er klare og entydige. En specifik plan for virkemidlerne samt implementeringen af disse mod såvel 2035- som 2050-målsætningen afventes stadig. Indtil videre ved vi, at USA blandt andet er på vej tilbage i Parisaftalen (en aftale, den tidligere præsident Donald Trump vendte ryggen), en national klimahandlingsplan vil blive udarbejdet, og et internationalt politisk klimamøde er planlagt til foråret. Klimatopmødet forventes dels at vise amerikansk klimalederskab, dels at arbejde for, at eventuelle udfordringer og knaster før det kommende COP26 (Conference of the Parties)-klimatopmøde i Glasgow i november bliver clearet af.

Over tid er de globale udledninger af drivhusgasser steget. For 2020 viser det sig dog, at de globale udledninger af CO2 var faldet med 6,4 procent i forhold til 2019 – på grund af en delvis Covid-19-nedlukning af verden (og ikke på grund af en bæredygtig omstilling af verden). Det største årlige fald, der er set i et globalt perspektiv. For USA’s vedkommende var faldet på 12,9 procent (til orientering var faldet i Kina på 1,2 procent og i EU på 7,7 procent) fra 2019 til 2020.

Bæredygtighed skal i langt højere grad være udgangspunktet for vores virke og for måden, vi producerer viden på.

Sebastian Mernild

På bekymrende vis har nedlukningen ikke ladet sig aflæse det sted, hvor det har betydning for klimaet, nemlig i atmosfæren. Her steg koncentrationen af CO2 også i 2020 til nye højder (målt til 417 parts per million (ppm) i maj) i et perspektiv på tre millioner år. Og det er først, når CO2-koncentrationen i atmosfæren flader ud eller falder, at man ser et mindre tryk på klimasystemet.

For jo højere CO2-koncentrationen er, jo kraftigere drivhuseffekt og dermed en ophobning af energi i vores jord-atmosfære-system (og dermed en varmepåvirkning af jordkloden) – kort sagt dermed et varmere og vådere klima. Til sammenligning lå koncentrationen i slutningen af 1700-tallet på omkring 280 ppm. Det tog omkring 200 år for CO2-koncentrationen at stige med 25 procent og blot yderligere 30 år at nå en samlet stigning på 50 procent.

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er steget hvert år siden slutningen af 1950’erne, hvor koncentrationen kontinuerligt er blevet målt. Det bekymrende er, at stigningsgraden er accelererende. Og i dag er kloden varmere end på noget andet tidspunkt de seneste 12.000 år. Med den risiko (20 procents sandsynlighed), at vi allerede i 2024 når de 1,5 grader over det førindustrielle niveau. Ifølge Parisaftalen skulle vi tidligst nå de to grader og i bedste fald de 1,5 grader i 2100.

USA vil gå forrest i den globale klimakamp. Hvad kan vi gøre herhjemme i "egen baghave" af supplerende og yderligere tiltag end dem, vi allerede er bekendt med i relation til klimaaftalen (fra juni 2020) og efterfølgende politiske aftaler samt indspil fra klimapartnerskaberne og Klimarådet for at arbejde mod en mere bæredygtig og klimavenlig transformation og fremtid?

Der er ingen tvivl om, at investering i forskning og forskningsbaseret uddannelse er én af vejene – den vigtigste vej – for at omstille samfundet. Men det tager tid. Og adfærdsændringer gør det ikke alene.

EU og Danmark har brug for en bæredygtig og klimavenlig omstilling for at nå klimaneutralitet i 2050. EU og den danske regering har derfor lanceret nye grønne forskningsstrategier, øgede tiltag og forsknings- og innovationspuljer for at imødekomme klimaforandringer, drivhusgasreduktioner og klimaneutralitet i 2050. For EU’s vedkommende vil Green Deal sætte retning for en transformation mod et bæredygtigt og klimaneutralt samfund, hvor den danske regering her i 2021 vil sætte en klar retning for den grønne forskning samt styrke samspillet med erhvervslivet, forskningen og universiteterne.

For at vi ligeledes her i Europa og Danmark skal lykkes med omstillingen, er det essentielt, at der er stigende fokus på bæredygtighed og grøn transformation af for eksempel industrien og uddannelserne på uddannelsesinstitutionerne, inklusive universiteterne, hvor for eksempel begrebet 'livslang læring' og dermed en bredere og dybere forståelse for bæredygtighed gennem livet er i fokus.

Et eksempel er, at Syddansk Universitet har taget bæredygtighedsdagsordenen strategisk til sig ved at have fokus på bæredygtighedsmålene (verdensmålene) inden for såvel forskning som uddannelse, men også at uddannelse ikke kun sker gennem et femårigt uddannelsesforløb, men gennem hele livet. Andre universiteter er fulgt efter med specifikke kurser, uddannelser og centre i bæredygtig udvikling og omstilling inden for forskellige fagdiscipliner.

Skal vi som forsknings- og uddannelsessektor arbejde mod en stigende omstilling af det danske samfund – mod et kommende lavemissionssamfund og klimaneutralitet – har vi brug for en skærpelse af, at bæredygtighed skal være grundstammen i alt, hvad vi laver på universiteterne (uden naturligvis at gå på kompromis med den frie, objektive og kritiske forskning og videnskab).

Bæredygtighed skal i langt højere grad være udgangspunktet for vores virke og for måden, vi producerer viden på. Skal vi lykkes med omstillingen – herhjemme som i eksempelvis USA – skal kommende generationer, der kommer på universiteterne og i forskningen skoles til en bæredygtig og tværfaglig tilgang. Bæredygtighedsforståelsen skal ind i deres DNA, så vi som samfund kan få uddannet ambassadører, der ved, hvordan de skal gribe den store globale omstilling, der er nødvendig i samfundet, an.

Hvorvidt vi taler om en ny klimakurs eller -lederskab i USA eller om bæredygtig forskning og uddannelse herhjemme, er vi en del af samme projekt – samme transformation af vores samfund mod klimaneutralitet. Det handler om at tage samfundsansvar. Det handler om at se mulighederne, ikke mindst i et internationalt perspektiv.

Klimaet og omstillingen kender ingen administrative landegrænser! Det handler om at række ud – og sammen bygge en bæredygtige fremtid.

-----

Sebastian Mernild (født 1972) er prorektor og professor ved Syddansk Universitet og uddannet ph.d. og dr.scient. i klimaforandringer, glaciologi og hydrologi fra Københavns Universitet. Mernild er hovedforfatter på den sjette rapport fra FN's klimapanel, IPCC, der ventes i sommeren 2022. 


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser