
Maj Jensen Christensen, der er sekretariatsleder for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, stopper ved udgangen af oktober. Hun rykker med familien hjem til Danmark, og venter indtil efter sommerferien med at kigge efter nye muligheder.
Det bekræfter hun over for Altinget.
Maj Jensen Christensen har været sekretariatsleder siden december 2019. Hun er uddannet cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra CBS og har tidligere været generalsekretær for Unge Europæiske Socialister, næstformand og senere forbundssekretær i DSU samt student i Socialdemokratiet.
Stillingen som ny sekretariatsleder skal besættes fra 1. oktober 2024. Sekretariatslederen skal fungere som "bindeled mellem politikerne, medarbejderne, Socialdemokratiet i Danmark og S&D Gruppen i Europa-Parlamentet", lyder det i opslaget.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke

















































