Selveje Danmark advarer: Ny lov vil stigmatisere 10-årige børn

DEBAT: Det er svært at forestille sig en 13-årig hårdt prøvet dreng få en bedre skolegang af at blive sat til at vaske trapper. Det halter med fagligheden i den nye aftale om ungdomskriminalitet, skriver Selveje Danmark.

Af Gitte Landors
Chefkonsulent, Selveje Danmark

Hvis det er for godt til at være sandt, så er det for godt til at være sandt. Det er en lærdom, der er aktuel med den nye aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet indgået 29. juni 2018 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti under overskriften "Alle handlinger har konsekvenser". 

Aftalen har til mål at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Et mål, det er svært at være uenig i. Aftalen bygger dog på en forståelse af børn og unge i vanskeligheder, som lader en del tilbage at ønske. Det samme gør derfor også flere af de initiativer og lovændringer, som aftalen indeholder.

Mange organisationer, forskere og praktikere har kritiseret aftalen og udspillet og lagt mængder af fakta og forskning på bordet, der dokumenterer, at løsningen her er for nem og god til at være sand. Det understreges fra politisk side, at der med aftalen ikke er tale om at nedsætte den kriminelle lavalder, og at børn på ti år ikke skal i fængsel. Men dette til trods så vil aftalen i langt højere grad end tidligere i forhold til børne- og ungdomskriminalitet sætte hårdt mod hårdt.
 
Børn bliver stigmatiserede
Som repræsentant for over 250 selvejende nonprofit-velfærdsorganisationer, herunder en lang række døgntilbud til udsatte børn og unge, så kan vi jo vælge at juble ved tanken om de mange nye "kunder" i butikken, der kan blive en konsekvens af udspillet. Der lægges op til at bruge anbringelse som et redskab til at sikre børn og unge, der begår kriminalitet, en bedre vej.
 
Det er på alle måder et redskab og en hjælp, som nogle af disse børn og unge har brug for, men helt overordnet er det for Selveje Danmark bekymrende, at børn på ti år skal sættes for et ungdomskriminalitetsnævn med den stigmatisering, der kan blive en konsekvens af en tiårigs møde med dommer og politi. Vi kan dog glæde os over, at der i sager for 10-11-årige sikres, at dommeren har gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af sager fra yngre målgrupper. Men som altså stopper ved det 11. år.
 
Fagligheden får sparekniven
Ligeså bekymrende er det, at målgruppen for børn- og ungepålægget udvides til også at omfatte børn på 10-11 år. I effektivitetens navn ønsker man at fjerne kravet om en børnefaglig undersøgelse i de tilfælde, hvor børn eller unge har begået mindre forseelser, som ikke skal for Ungdomskriminalitetsnævnet. I værste fald tvinges børn til at være hjemme på forskellige tidspunkter, uden at det vides, om problemets kerne er at finde i selvsamme hjem.
 
Det samme kan gøre sig gældende i forhold til pålægget om pasning af skole. Her ekspliciteres det, at kommunen straks skal underrette politiet, hvis pålægget ikke overholdes med henblik på at få politiets hjælp til at håndhæve pålægget. Vi har svært ved at forestille os en tiårig blive hentet af politiet og kørt i skole, men signalværdien i aftalen er for os skræmmende.
 
Tankesæt med hullet logik
Jeg vil tillade mig her at gengive et eksempel fra udspillet, som illustrerer ønsker om kommende praksis – og ikke mindst tankesættet bag.
 
"Peter er 13 år gammel, og han er mistænkt for at have begået et gaderøveri og en række indbrud. Peter ryger en del hash, og han har problemer derhjemme. Politiet vurderer hurtigt, at Peter befinder sig i fødekæden til den hårde kerne. Kommunen inddrages med det samme og overvejer straks, om der er behov for midlertidige tiltag. Da Peter er i fødekæden til den hårde kerne, bliver Peters sag hurtigt behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. I nævnet konfronteres Peter med sin kriminelle adfærd. Nævnet fastsætter en straksreaktion, som går ud på, at Peter i en periode skal gøre rent i den lokale boligforening. Nævnet fastlægger også et toårigt forbedringsforløb, som skræddersys til Peters behov. Nævnet bestemmer, at Peter anbringes på en sikret institution i to måneder, og de efterfølgende 12 måneder anbringes Peter uden for hjemmet. Desuden skal Peter deltage i behandling for sit hashmisbrug, og han bliver også pålagt at færdiggøre folkeskolen. Peter får i forlængelse af nævnets afgørelse udpeget en ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen, som følger ham og sikrer, at det fastlagte forløb gennemføres. Peter samarbejder ikke og overholder heller ikke de vilkår, han skal. Derfor sender Peters ungetilsynsførende sagen til nævnet igen, hvor Peter får fastsat skærpede reaktioner. Reaktionerne over for Peter hjælper ham på rette vej, og han gennemfører folkeskolen."  
 
Det er for de fleste med faglig indsigt i området svært at forestille sig en 13-årig i forvejen hårdt prøvet dreng blive "forbedret" ved at stå og vaske trapper. Og det er lige så svært at se, hvordan samme dreng i dette billede – vupti – gennemfører folkeskolen, som han er blevet pålagt – blot fordi han får skærpede reaktioner. Man bliver også lidt i tvivl om, hvad de skærpede reaktioner er, når trappevask, anbringelse og behandling har været oppe af redskabsskuffen. Hvis det er for godt til at være sandt, så er det for godt til at være sandt.
 
Skal mødes med stærk faglighed
Der er vejen frem at lave skræddersyede tilbud, og vi hylder ønsket om en håndholdt og rettidig indsats. Men for os er det vigtigt at fastholde, at de, der syr, skal kende stoffet. Hvis livet på alle måder er svært for en 13-årig dreng med problemer hjemme, hashmisbrug og kriminalitet, så skal han mødes af vedholdende og omsorgsfulde voksne med en stærk faglighed. En faglighed, der matcher drengens behov – ikke for straf – men for hjælp.

Selveje Danmark håber derfor, at den endelige lovgivning på området i højere grad, end tilfældet er i aftalen, får større fokus på omsorg og socialfaglige indsatsers betydning for disse børn og unge. Grundtvig skrev engang, at "ordet skaber, hvad det nævner". Vi frygter, at aftalens konsekvenser bliver en uhensigtsmæssig stigmatisering af en gruppe børn og unge, der vil vokse op med betegnelsen kriminel på visitkortet. Et betegnelse, der på ingen måde vil lette adgangen til fællesskabet.
 
 
 

Forrige artikel Debat: Vores forhold til mad er fyldt med dyreetiske dilemmaer Debat: Vores forhold til mad er fyldt med dyreetiske dilemmaer Næste artikel Søren Hove: Den grumsede økonomiske krystalkugle Søren Hove: Den grumsede økonomiske krystalkugle