Selvransagelse i Enhedslisten: Skulle vi have væltet regeringen?

BAKSPEJL: Enhedslisten er i gang med selvransagelsen efter fire år som støtteparti. Fik vi for lidt indflydelse, og burde vi egentlig ikke have væltet regeringen i Dong-sagen? Det er centrale spørgsmål, som deler vandene hos liste Ø.

Selvom solen skinner i Gladsaxe, hvor Enhedslisten i denne weekend holder årsmøde, så er alt ikke lutter idyl hos den yderste venstrefløj.

For efter knap fire år som støtteparti for Helle Thorning-Schmidts (S) regering diskuterer partiets medlemmer, om partiet egentlig fik forvaltet mandaterne rigtigt. Om man gik hårdt nok til regeringen eller blev forblændet af ønsket om at levere konkrete resultater. 

Hovedbestyrelsen tegner dilemmaet op i en udtalelse i forbindelse med weekendens landsmøde. Her lyder det blandt andet, om Enhedslisten fandt "den rigtige balance mellem at være modstander af en mere højredrejet økonomisk politik og samtidig få flest mulige konkrete forbedringer igennem."

Det har Altinget spurgt flere centrale skikkelser i partiet om. Et omdrejningspunkt er, om man skulle have ført en hårdere kurs over for regeringen.

En af dem, der mener, at man "ikke helt fandt balancen", er Mikael Hertoft, der er medlem af partiets hovedbestyrelse. Han peger på Dong-sagen, hvor Enhedslisten burde have været hårdere:

”Vi skulle have stillet et mistillidsvotum til finansminister Bjarne Corydon (S) på Dong-salget, fordi han hemmeligholdt væsentlige dokumenter. Vi var i gang med en proces med et mistillidsvotum helt op til valget, men det blev en postgang for sent,” siger han og fortsætter:

”Det var også en situation, hvor der var et stort folkeligt pres på regeringen. Befolkningen synes, at det var meget dumt at sælge Dong.”

Ville styrke venstrefløjen
Han ønskede egentlig ikke at vælte regeringen, fordi der var risiko for et regeringsskifte. Men han erkender, at ønsket om at fjerne finansministeren næsten er det samme. 

"Det er jo statsministerens beslutning, om regeringen går af. Men et valg, der var kommet på, om det var rigtigt eller forkert at sælge Dong, ville have været interessant. For det ville kunne styrke venstrefløjen.”

Mikael Hertoft har i dele af valgperioden udtrykt skepsis over for folketingsgruppens kurs over for regeringen. Et andet medlem af hovedbestyrelsen, Mikkel Warming, retter dog også fokus på Dong-sagen.

”Man kan absolut diskutere, om Corydon skulle have overlevet Dong-salget. Var det hér, man skulle have sagt, at der er en grænse? Jeg er ikke sikker,” siger Mikkel Warming.

Partiets gruppeformand Stine Brix virker mere afklaret. Hun mener ikke, at der var meget logik i at vælte hverken Bjarne Corydon eller regeringen.

”Alt tyder på, at det ikke have gjort nogen forskel i forhold til Dong. Virkeligheden var, at der var et meget stort flertal, der gerne ville sælge Dong. Og det ville der også være efter et valg,” siger Stine Brix.

Hvor er perspektivet?
Hun kalder dog diskussionen om at vælte regeringen for svær, men mener, at Enhedslisten traf de rette beslutninger.

”Hvis regeringen ikke skulle fortsætte, så måtte det være, fordi at man kunne se et perspektiv i det. Og det har jeg haft svært ved. Det, at vi nu står med en borgerlig regering, hvor højrefløjen står stærkt, er et meget godt eksempel på, hvad resultatet ville være blevet,” siger Stine Brix.

Pelle Dragsted, der er tidligere presserådgiver i partiet og nu medlem af Folketinget, erklærer sig uafklaret i Dong-spørgsmålet.

“Jeg har ikke draget min konklusion. Der var et markant flertal i befolkningen, der ikke ønskede at sælge Dong. Det kunne tale for at sige, at vi ikke kunne være parlamentarisk grundlag for en regering, som tromler sådan noget hen over hovedet på danskerne,” siger Pelle Dragsted.

Havde indflydelse
Men han er nu alligevel ret meget på linje med Brix:

“Problemet er, at det ikke havde ændret noget. Vi havde væltet en regering, og der var kommet en anden. Flertallet havde solgt Dong alligevel. En ting er dog helt sikkert: Det må ikke være affekt, der bestemmer, hvornår man vælter en regering.”

Pelle Dragsted erkender, at indflydelsen de seneste fire år ikke var stor. Men han mener, at problemet bliver overdrevet.

“Der bliver ofte sagt, at vi ikke havde indflydelse. Men det er objektivt forkert. Vi rykkede hver gang, vi sad ved et forhandlingsbord, og det gjorde vi rigtig mange gange. Vi var med i tre finanslove,” siger Pelle Dragsted.

Selvom Mikkel Warming er i tvivl om Dong-salget, er han også på linje med Pelle Dragsted. Han mener, at partiet i det store billede ramte en balance mellem vagthund og ønsket om indflydelse.

”Jeg tror ikke, at der er mange, der er i tvivl om, at vi er modstandere af dagpengeforringelserne, skatteforliget og Dong-salget. Og så har vi jo også deltaget i finanslove og fået nogle vigtige ting igennem,” siger Mikkel Warming.

Taburetterne vaklede i 2013
I solen foran indgangen til Grønnemose Skole, som danner rammen om årsmødet, står Per Clausen og Frank Aaen og hyggesnakker. Altinget forstyrrer to af partiets grand old men med spørgsmål om manglende indflydelse, om man egentlig skulle have væltet regeringen, og om det skulle være sket ved Dong-salget.

”Det er meget besværligt at vælte en finansminister på en sag, hvor man stort set står alene. Der var jo massivt flertal for salget af Dong. Og hvis du stiller et mistillidsvotum, som du ikke får vedtaget, så har du jo tabt,” siger Frank Aaen.

Han advarer imod at tage let på at vælte en regering.

”Det kræver meget omtanke at vælte en regering, man selv har støttet. For du får altså et forklaringsproblem, hvis regeringsmagten skifter. Men vi var altså tæt på at vælte regeringen i forhold til dagpenge i foråret 2013,” siger Frank Aaen.

Vi føltes os alene
Per Clausen bakker op. Begge har de dog den erkendelse, at Enhedslisten i den forgangne valgperiode ikke fik så meget indflydelse, som man havde håbet. Og at der nok var for stort fokus på arbejdet i Folketinget, og at man måske skulle have gjort mere for at påvirke befolkningen. Læren af de fire år som støtteparti er altså, at der er meget lidt at stille op med 12 mandater.

”Man tager fejl, hvis man tror, at en anden parlamentarisk taktik ville have forandret ret meget. Det afgørende for at rykke mere ved Socialdemokraterne er, hvad stemningen er i befolkningen. Vi fik indrømmelser, når der også var et stærkt folkeligt krav om det,” siger Per Clausen og fortsætter:

”Men det gik da klart værre, end vi havde frygtet med en socialdemokratisk ledet regering.”

Erkendelse om, at der er brug for folkets krav, har også indtruffet sig hos et af partiets medlemmer af Folketinget. Henning Hyllested, der har siddet i Folketinget siden 2011, mener således, at resultaterne gennem den seneste valgperiode var meget sparsomme.

Men det er bestemt ikke Enhedslistens skyld alene.

”Vi har gjort os den erfaring, at 12 mandater gør det ikke. Vi følte os mange gange lidt alene, og fagbevægelsen skulle fandme have været mere på banen. Jeg savnede bogstaveligt talt noget hjælp. Eksempelvis at der stod 100.000 mennesker ude på Slotspladsen med krav om nyt dagpengesystem,” siger Henning Hyllested.

Enhedslisten holder lørdag og søndag årsmøde på Grønnemose Skole i Gladsaxe.

,

Forrige artikel Nye FN-mål i hus – nu kommer den svære del Nye FN-mål i hus – nu kommer den svære del Næste artikel Her er Enhedslistens nye kandidater til Folketinget Her er Enhedslistens nye kandidater til Folketinget
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.