En gulerod, der på samme tid freder efterlønnen og skaber flere hænder til arbejdsmarkedet.

Sådan betegner SF sit forslag om at skaffe mere arbejdskraft til et jobmarked, der om få år - trods den nuværende krise - vil stå med stor mangel på arbejdskraft.

Forslaget er en del af et større arbejdsmarkedspolitik udspil, som partiet i starten af det nye år vil offentliggøre. Det går i sin enkelhed ud på, at medarbejdere mellem 60 og 65 år skal have et alternativ til efterlønnen, der dermed vil holde dem på arbejdsmarkedet, men blot på et lidt lavere blus og delvist betalt af staten, forklarer SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.

Heller ikke røre efterlønnen efter valg
"Når vi vil bevare efterlønnen skyldes det, at vi ved, at der er mange mennesker, der har brug for efterlønnen. Mange har slidt så mange år på arbejdsmarkedet, at de har brug for efterlønnen, og derfor vil vi ikke være med til at forringe ordningen, og det har vi heller ikke i sinde efter et valg. Men problemet med mangel på arbejdskraft - som SF erkender er der - kan løses på andre måder," siger Eigil Andersen.

I dag er der cirka 140.000 personer på efterløn, og ifølge SF vil en stor del af dem være interesserede i at nedtrappe karrieren i stedet for at droppe jobbet helt og gå på efterløn. SF har beregnet, at godt 8000 personer vil tage imod tilbuddet, men Eigil Andersen vurderer, at langt flere - omkring 35.000 - vil tage håndsrækningen fra staten.

"Mange i alderen 60-65 år kunne jo godt tænke sig at fortsætte på arbejdsmarkedet lidt endnu, hvis de kunne stresse lidt ned. Derfor er der mange tusinde mennesker, der hellere gradvist ville nedtrappe arbejdet i stedet for at gå på efterløn. I dag er systemet alt for firkantet," siger Eigil Andersen.

Ordningen er særdeles attraktiv for staten, fordi den sparer en dyr efterløn, hver gang en person vælger modellen. Og de 10 timer vil være en kolossal lettelse for mange mennesker, der gerne vil trappe ned, men ikke helt opgive arbejdslivet.

Eigil Andersen
Arbejdsmarkedsordfører for SF

Staten betaler en tredjedel
SF's forslag går ud på, at personer på mellem 60 og 65 år med et efterlønsbevis skal kunne trappe arbejdet ned i op til 10 timer om ugen. Prisen for den indtægtsnedgang skal betales af personen selv, arbejdsgiveren og staten med hver en tredjedel som udgangspunkt.

"Ordningen er særdeles attraktiv for staten, fordi den sparer en dyr efterløn, hver gang en person vælger modellen. Og de 10 timer vil være en kolossal lettelse for mange mennesker, der gerne vil trappe ned, men ikke helt opgive arbejdslivet," siger Eigil Andersen.

Forslaget vil netto give staten en gevinst, for selv om den skal betale til ordningen, vil der samlet være en besparelse, fordi staten sparer flere penge, ved at færre går på efterløn. Og tilmed fastholdes flere på arbejdsmarkedet til gavn for hele samfundet.

Men gør det ikke indtryk, at blandt andet FTF og AC, Arbejdsmarkedskommissionen, De Radikale og Konservative vil lave om på efterlønnen for netop at skabe flere hænder?

"Jo, men dette forslag er en del af en større pakke, der tilsammen vil skaffe 80.000 ekstra par hænder. Det handler blandt andet om at give offentligt ansatte på deltid ret til at få fuldtidsjob, bedre integration, færre trafik- og arbejdsulykker, reel afskaffelse af lukkedagene og mindre sygefravær gennem bedre arbejdsmiljø," siger Eigil Andersen.

DF: SF vil ændre efterlønnen
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted tror dog ikke, at forslaget vil virke i praksis.

"Jeg synes forslaget virker som forvirrende, for uanset hvad vil forslaget røre ved efterlønnen. Så ville man også skulle kunne optjene bonus ved efterlønnen ved at tage imod et tilbud om nedtrapning, og hvad sker der, når man er 62 år og vil hoppe fra nedtrapningen til fuld efterløn. Forslaget virker ikke gennemtænkt, og jeg tror heller ikke, at arbejdsgiverne vil være med til at betale for at holde på medarbejderne," siger Bent Bøgsted.

Jens Vibjerg, Venstres arbejdmarkedsordfører, er heller ikke tilhænger af SF's ide.

"I dag kan du jo allerede trappe ned, som det passer dig, og så betaler staten via efterlønnen. Hvis man vil trappe ned fra 37 timer til 30 timer, så får du 7 timers efterløn og 30 timers arbejdsløn. Den er lige så fleksibel, som den kan være, så derfor giver jeg ikke meget for SF's ide," siger Jens Vibjerg.

Men forskellen er ifølge Eigil Andersen, at borgerne vil være bedre stillet med SF's model, for den skattefri efterlønspræmie på 135.700 kroner, som man i dag ikke kan optjene, når man får efterløn eller supplerende efterløn, vil SF beholde. Desuden vil SF sløjfe den regel, der betyder, at pensionerne bliver modregnet i efterlønnen.