SF i EU: Derfor stemmer vi nej til "verdens vigtigste klimalov"

At kunne finde ud af at sige okay til færre penge, men til gengæld sørge for, at pengene bliver brugt bedre, at gå med til at give en tå for at afværge, at hele foden forsvinder, at kæmpe for at få mest mulig indflydelse ud af sit mandat, men stadig acceptere, at vælgerne også har stemt på dem med andre holdninger, der sidder med ved forhandlingsbordet: Det er sådan, vi laver politik. Eller det var det. 

Vi har nemlig en aktør med, som man ikke kan forhandle med. Ja, som end ikke sætter sig ved bordet: Klimaet. 24. juni skal Europa-Parlamentet stemme om EU's klimalov. Den bliver kaldt "verdens vigtigste klimalov", og det med god grund.  

Til november mødes verdens ledere atter engang til FN-klimatopmøde, COP26, hvor de skal sætte handling bag de løfter, som de gav hinanden håndslag på med Parisaftalen i 2015. Og her kan EU's (manglende) ambitioner få afgørende betydning for, hvordan resten af verden agerer.  

Vage ambitioner
Vi så effekten af det jammerlige resultat fra COP15 i København, hvor EU mødte op med vage ambitioner. Og her overfor den store succes til COP21 i Paris, hvor EU havde fyldt rygsækken fornuftigt op. 

Vi ved, hvor afgørende det er, at klimaloven lever op til problemets omfang. Det gør den klimalov, der ligger på bordet efter medlemslandenes og Parlamentets forhandlinger i slutningen af april, langt fra, og derfor må vi stemme nej. 

Vi har set under coronapandemien, at vi magter at sætte alt ind, når det er nødvendigt. Og det er det i allerhøjeste grad med klimaet

Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Margrete Auken (SF)
Medlemmer, Europa-Parlamentet

Forstå os ret – der er rigtig gode elementer i kompromiset. Der er et europæisk klimaråd efter dansk forbillede, ambition om at blive et klimaneutralt kontinent i 2050, at alle nye lovforslag og budgetter skal være i tråd med klimamålene. Det er alt sammen godt. Men det nytter ikke, når loven ikke leverer på sit hovedformål: Nemlig at sikre, at EU lever op til Parisaftalen. 

Ifølge videnskaben skal vi i EU reducere med mindst 65 procent i 2030, hvis vi skal overholde, hvad vi skrev under på i Parisaftalen. Det kæmpede vores grønne gruppe for, mens parlamentets mandat landede på 60 procent. Men efter forhandlingen med regeringerne blev det endelige EU-resultat kun 55 procent, hvilket faktisk kun giver 52,8 procent reel reduktion. Suk. 

Er ikke godt nok
Vi hører igen og igen, at klimaloven er historisk. Og det er sandt, at det er et kæmpe skridt.

Men aldrig så langt et skridt er for kort, hvis der mangler en halv meter til kløftens anden side. Det her er ikke en normal politisk forhandling, hvor vi kan tillade os selv den luksus at acceptere et rimeligt politisk kompromis, for klimaet forhandler ikke. 

Vi har set under coronapandemien, at vi magter at sætte alt ind, når det er nødvendigt. Og det er det i allerhøjeste grad med klimaet. Desværre er der tydeligvis stadig politikere, der ikke har opdaget, at klimaet ikke venter, selv om vi lover, at vi nok skal skrue op for ambitionerne om fem år.  

Det har vi, og det forslag til EU's klimalov, der ligger på bordet, er ikke godt nok til, at vi kan støtte det. Og det er vigtigt, at det bliver sagt tydeligt af i hvert fald parlamentets grønne gruppe.