Om  
Karsten Filsø
Signe Munk

SF har fundet afløser til klimaordfører på orlov

Karsten Filsø overtager Signe Munks folketingsplads, mens hun færdiggør sin uddannelse som sygeplejerske.

Karsten Filsø skal erstatte Signe Munk i Folketinget de næste tre måneder.
Karsten Filsø skal erstatte Signe Munk i Folketinget de næste tre måneder.Foto: Pressefoto
Max Læbo Wulff

Onsdag 5. oktober havde Karsten Filsø sin første arbejdsdag som medlem af Folketinget. Her overtager han posten for SF’s klimaordfører, Signe Munk, der tager orlov fra sit hverv i Folketinget for at færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske.

Derfor skal den 62-årige Karsten Filsø erstatte klimaordføreren i Folketinget de næste tre måneder.

Det siger Karsten Filsø til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Til dagbladet siger det nytiltrådte folketingsmedlem, at han har vidst, at han skulle erstatte Signe Munk i Folketinget den seneste måned. Men forandringen har alligevel vendt op og ned på SF’erens kalender. Til daglig er Karsten Filsø nemlig en del af byrådet for SF i Holstebro Kommune. Derfor var han ved at gøre sig klar til efterårets kommunalvalg. Og det arbejde vil han fortsætte sideløbende med sit arbejde i Folketinget, gør han klart over for avisen.

”Der bliver ikke tale om orlov. Min stedfortræder er desuden højgravid og skal snart føde. Jeg vil passe arbejdet herhjemme i den udstrækning, jeg magter. Det er nemlig vigtigt for mig at signalere, at jeg stadig er kandidat til kommunalvalget, og der her "kun" er tale om et vikararbejde i tre måneder,” siger Karsten Filsø til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

I Folketinget skal Karsten Filsø sidde i Udvalget for Klima, Energi og Forsyning. I Holstebro Kommune er Karsten Filsø formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget.

Karsten Filsø er desuden formand for Kimo Danmark, der er kommunernes internationale miljøorganisation, og uddannet socialpædagog.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Filsø

MF (SF), suppleant for Signe Munk (indtil 01-01-2022), formand, Kimo Danmark, byrådsmedlem (SF), formand, Natur, Miljø og Klimaudvalget, Holstebro Kommune
socialpædagog

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

0:000:00