Signe Bøgevald: Minksagen handler ikke om mink

KOMMENTAR: Den vigtigste komponent i demokratiet er beskyttelsen af den enkeltes rettigheder. Også selvom et flertal i befolkningen eller en folkevalgt regering er imod et mindretals rettigheder.

Regeringen har tilsyneladende brudt grundloven med sin ulovlige instruks om aflivningen af samtlige mink og har derved totalt smadret et helt erhverv i Danmark. Til skade for minkavlerne, retsstaten og Danmark i det hele taget.

Grundloven er til for at beskytte vores individuelle rettigheder, herunder ejendomsretten. Friheden og vores rettigheder står nemlig højere end enhver regeringsbeslutning. Endda i endnu højere grad, når beslutningen er komplet ulovlig. Derfor er vores vigtigste opgave som demokratiske borgere netop nu at bakke minkavlerne op.

Et flertal af danskere er tilsyneladende enige med regeringen i, at alle mink bør aflives. I hvert fald inden de blev bekendt med, at regeringens ordre var ulovlig.  Et flertal af danskerne bakker også regeringen op og har valgt denne til at lede landet. Men flertalsafgørelser og folkestemninger er blot én komponent af demokratiet. Og det er ikke engang den vigtigste komponent.

Den vigtigste komponent i demokratiet er nemlig friheden og beskyttelsen af den enkeltes rettigheder. Også hvis et flertal i befolkningen eller en folkevalgt regering i givet fald måtte være imod et mindretals rettigheder, som eksempelvis minkavlernes ejendomsret.

Mindretalsrettigheder har altid været relevante, og den mindste minoritet er altså det enkelte menneske. Det er netop den enkelte, som grundloven skal beskytte mod magthaverne og skiftende flertal i befolkningen.

En af vores grundlovsfædre, Orla Lehmann, kæmpede for vores frie forfatning i 1800-tallet. Allerede dengang vidste man, hvor farligt det var at have en egenrådig hersker. I Orla Lehmanns Falstertale fra 1841 pointerede han, hvor vigtig en fri forfatning er – også for bønderne, der egentlig havde været godt tilfredse med den nuværende konge og måske derfor ikke så meget mening i en forfatning, der bandt kongen.

Lehmanns argument lød dog således: Det kan godt være, I er tilfredse med den nuværende konge og hans behandling af landbruget, men uden en fri forfatning, hvilken garanti har I så for, at fremtidige konger ikke knægter jeres rettigheder?  

Lehmann beskriver ikke blot 1800-tallets bønders situation, men også minkavlernes situation i 2020. Nu mærkes det nemlig for alvor, hvorfor det er vigtigt med en stærk kontrol af regeringen. Her er en forfatning et glimrende værktøj.

Derfor må det være en afgørende demokratisk opgave for regeringens støttepartier at trække støtten til regeringen. På samme måde som Inger Støjbergs (V) sag ikke handler om barnebrude, men om retsstatsmæssige og demokratiske principper, så handler minksagen heller ikke om mink, men netop også om retsstat og demokrati. Både højre- og venstrefløj må tage deres demokratiske ansvar alvorligt.

Lige så vigtigt er det dog, at vi som borgere tager vores demokratiske ansvar alvorligt. Grundloven er vigtig, men det er endnu vigtigere, at vi som borgere i et demokrati kæmper og tror på dens værdier og ånd. For hvem skal ellers holde politikerne til ansvar, når de krænker vores rettigheder?

Med de demokratiske rettigheder følger selvfølgelig også pligter. Det lyder meget socialdemokratisk med ”ret-og-pligt-tankegangen”, men det handler om noget meget vigtigere end socialydelser, Arne-pension og velfærdsstat. Ja, det handler om vores grundlæggende rettigheder.

Lige nu gør vi det på bedste vis ved at bakke op om minkavlernes ejendomsret, der er blevet krænket på ulovlig vis. Og hvem ved – måske vi selv en dag får brug for opbakningen, når regeringen vil krænke vores andres rettigheder?

Forrige artikel Søren Hove: Politikerne bør tage et opgør med rentefradraget Søren Hove: Politikerne bør tage et opgør med rentefradraget Næste artikel Lars Olsen: Borgerlig coronakritik sejler under bekvemmelighedsflag Lars Olsen: Borgerlig coronakritik sejler under bekvemmelighedsflag
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.