Signe Bøgevald: Statsstøttede medier er gift for demokratiet

Armlængdeprincippet er dødt.

Hvis det ikke var klart før Radio24syvs lukning, så er det det i hvert fald nu. For det helt grundlæggende problem med statsstøttede medier er, at hvis de ønsker at overleve, må de også passe på ikke at fornærme dem, der bevilliger dem finansiering. Nemlig politikerne.

Mens politisk indflydelse over medier er gift for demokratiet, så er frie borgere og en fri presse det bedste værn mod falske nyheder og deslige.

Det tidligere folketingsmedlem fra Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen udtalte i 2011, at visse medier skulle passe på, hvis de ikke ønskede at miste deres mediestøtte, når han engang kom til magten. Her tænkte han særligt på de "borgerlige medier", der talte imod den socialdemokratiske dagsorden og turde udfordre socialdemokratismens præmisser.

Men det er ikke tilfældet, at Henrik Sass står alene med denne ambition. Det viser forløbet omkring Radio24syv tydeligt. Men hvis vi for alvor ønsker at gøre medierne frie, så kræver det, at vi accepterer, at statsstøttede og -ejede medier er gift for demokratiet.

I snart en del år har vi hørt om såkaldte fake news som en af de største trusler mod demokratiet samt den frie og oplyste samtale. Men den slags foregår jo ikke i Danmark, måtte man høre.

Det er grundlæggende et demokratisk problem, at nyhedsdækningen i Danmark bliver kontrolleret af de selvsamme politikere, som medierne jo gerne skulle turde kritisere og kontrollere.

Signe Bøgevald Hansen

Her er mediebilledet ikke polariseret som i det skræmmebillede, som USA lader til at være for mange. For vi har jo statsejede og støttede medier, der ikke er afhængige af rige pengemænds kommercielle interesser. Og ja, det er måske rigtig nok, at for eksempel DR ikke er afhængig af kommercielle interesser. Men til gengæld er man afhængig af politikernes gunst.

Det er klart, at de danske statsmedier ikke er lige så forbundne til den politiske magt i Danmark, som de er i autokratiske styrer som Rusland, Kina og Nordkorea. Men det er naivt at tro, at politikerne ingen magt har over de statsdrevne og finansierede medier.

I Danmark betyder politisk indflydelse over medierne ikke attentater på journalister eller politisk censur. Men man tilrettelægger programformater og vinkler på en måde, så man ikke risikerer at miste sin statsstøtte.

I år 2014 var Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti ude at kritisere Ole Bornedals historiske serie '1864' med følgende argumentation: "Det er synd og skam, for da vi gav alle pengene fra Folketinget, håbede jeg, at vi ville få en seriøs og kompetent fortolkning om 1800-tallets store drama."

I det efterfølgende medieforlig blev DR beskåret kraftigt – blandt andet på grund af Dansk Folkepartis aversion mod mediet.