Sikkerhedsbranchen: Kom ind i kampen for kontanterne

Af Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør i SikkerhedsBranchen

11. december kom Erhvervsstyrelsen med en såkaldt ’Evaluering til brug for revision af kontantreglen’.

Kontantreglen er den, der tilsiger, at butikker og andre, der sælger ydelser, skal modtage kontanter - noget forbrugerombudsmanden har været nødt til at understrege endnu engang under coronakrisen, hvor flere butikker, helt i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, nu pludselig ikke ville tage imod kontanter.

Evalueringen af kontantreglen er sådan set ædruelig nok – hvis man ser den i lyset af lempelsens egentlige hensigt, nemlig i forhold til at mindske risikoen for røverier. Vi har heldigvis i en længere periode set et faldende antal af røverier i butikkerne. 

Det er såre sandt. Det har bare intet at gøre med kontantreglen. For som rapporten også selv konkluderer, så har røverierne været faldende i en lang årrække - også længe før de nye lempelser blev indført i 2018.

Det, der for alvor bekymrer mig, er, at der mangler helt afgørende overvejelser omkring samfundets robusthed og retten til privatliv i evalueringen. 

Flere banker og kommuner promoverer åbenlyst ideen om det kontantløse samfund. Er det virkelig sådan et samfund, vi ønsker?

Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør, Sikkerhedsbranchen

Overvågning bliver hverdag 
Privatlivet er nævnt med én forkølet linje: ”Derudover anfører flere organisationer også argumentet om retten til privatliv. Argumentet er, at kontanter er det eneste betalingsmiddel, der er 100 procent anonymt”.

Det er til gengæld fuldkomment korrekt. Kan vi ikke blive enige om, at kontanterne er vores eneste mulighed for at fravælge digital overvågning af vores betalinger og forbrugsmønstre?

Måske er det også derfor, vi ser, at Kina helt bevidst går efter at gøre hele landet kontantløst, så de bedre kan overvåge borgernes brug af penge og få total kontrol over alle pengeoverførsler – her har man fra statens side lukket 30.000 hæveautomater og vil gøre borgerne kontantløse i løbet af få år.

Herhjemme er der mange, der ønsker at følge i hælene på Kina. Flere banker og kommuner promoverer åbenlyst ideen om det kontantløse samfund. Er det virkelig sådan et samfund, vi ønsker? Og her undlader jeg så at gå i dybden med finansieringen, for mon ikke et digitaliseret monopol kommer til at koste os dyrt i gebyrer?

Jeg har allerede oplevet, at jeg skal betale gebyrer, når jeg har betalt med kort. Jeg går ikke ind for afskaffelse af de elektroniske betalingsmetoder, men det er vigtigt for danskerne at have muligheden for at kunne benytte begge betalingsformer og helt frit vælge.

Lige så slemt er det, at Erhvervsstyrelsen slet ikke beskæftiger sig med samfundets robusthed. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad et cyberangreb eller bare et seriøst nedbrud på de elektroniske betalingsformer ville medføre, hvis det varede mere end et par timer.

I dag er der i øvrigt større risiko for at blive svindlet på nettet end for at få hugget sine penge på gaden – de kriminelle er naturligvis flyttet derhen, hvor pengene sidder mest løst. De er blevet cyberkriminelle - og det kan ses i statistikkerne.

Jeg bliver nødt til at spørge: Er vi interesseret i at gøre vores land mere sårbart? Lige nu er vi direkte på vej imod et kontantløst samfund, og vi ser allerede nogle af konsekvenserne udspille sig for øjnene af os.

Skubber udsatte ud i kriminalitet
Samme dag, som evalueringen udkom, lukkede nogle af bankerne nemlig endegyldigt ned for kontantkasserne i deres banker, hvilket efterlod hjemløse og socialt udsatte, der ikke er i stand til at huske en pinkode eller passe på et kreditkort, med et helt akut problem: Hvor skal de så kunne hæve de ydelser, de er berettiget til?