Simon Aggesen
Laura Lindahl
Nikolaj BøghSimon Aggesen trækker sig som borgmesterkandidat

Det var historisk, da Konservative på trods af mandatfremgang mistede borgmesterposten i Frederiksberg Kommune til Socialdemokratiet ved det seneste kommunalvalg.
Nu træder den tidligere konservative borgmester, Simon Aggesen, tilbage som spidskandidat til borgmesterposten for Konservative.
Det skriver han i et længere Facebook-opslag.
Boligsag i mediernes søgelys
"Jeg brænder for at gøre en forskel for andre og for byen. Det er det, som har drevet mig de sidste 12 år. Men jeg må også erkende, at mit engagement i politik har sin pris," skriver Simon Aggesen, der blev borgmester på Frederiksberg i 2019, og altså nåede at sidde knap tre år på posten.
I det sidste års tid før kommunalvalget kom Simon Aggesens køb af en 460 kvadratmeter stor herskabslejlighed på Frederiksberg i mediernes søgelys. Kritikken gik på, at imens Simon Aggesen selv var imod kortsigtet boligspekulation, opdelte og videresolgte han en del af lejligheden, hvilket han tjente et millionbeløb på.
Dét mediefokus har været hårdt for ham og hans familie, skriver han i Facebook-opslaget:
"Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det har været hård kost for både mig, Josephine og vores nærmeste, at vi og vores beslutninger om, hvordan vi har ønsket at bo, er blevet mistænkeliggjort i landsdækkende medier."
Sagen er blevet undersøgt af både Frederiksberg Kommune, Erhvervsstyrelsen og Ombudsmanden, der alle har lukket sagen uden at rejse kritik.
Afviser fremtid som folketingskandidat
Simon Aggesen fortsætter som menigt byrådsmedlem, imens tidligere folketingsmedlem Laura Lindahl overtager posten som gruppeformand. Nikolaj Bøgh bliver fungerende politisk ordfører, imens Alexandra Bessoy bliver 2. viceborgmester.
Om fremtiden skriver Simon Aggesen, at han fremover vil fokusere på sin familie og det private erhvervsliv. Han afviser, at han vil stille op til det kommende folketingsvalg:
"For mig har mit politiske engagement altid været drevet af at gøre en forskel i mit lokalmiljø. Det har været et privilegium i 12 år at være med til at præge udviklingen i vores helt fantastiske kommune. I en grønnere, mere bæredygtig og mere børnevenlig retning."
Simon Aggesen fik 5436 personlige stemmer ved kommunalvalget.
Omtalte personer

Simon Aggesen
Grundlægger og rådgiver, Mellem, bestyrelsesmedlem, Urban Power, fhv. borgmester (K), Frederiksberg Kommune

Laura Lindahl
Kommerciel Direktør, Home, rådmand og gruppeformand (K), Frederiksberg Kommune

Nikolaj Bøgh
Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Frederiksberg Kommune, public affairs-rådgiver, Grace Public Affairs, fhv. særlig rådgiver, socialminister Henriette Kjær (K)
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
































