Om  
Peter Skaarup
Inger Støjberg

Skaarup bliver folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne

Dansk Folkepartis mangeårige gruppeformand, Peter Skaarup, repræsenterer nu Danmarksdemokraterne i Folketinget.

Inger Støjberg beskriver Peter Skaarup som "den helt rigtige repræsentant for partiet i Folketinget".
 
Inger Støjberg beskriver Peter Skaarup som "den helt rigtige repræsentant for partiet i Folketinget".  Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mette Grube Condrup

Peter Skaarup repræsenterer nu Danmarksdemokraterne på Christiansborg, oplyser han på sine sociale platforme.

Han er det første folketingsmedlem for Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, som vil bruge Peter Skaarups plads i Folketinget til "at søge indflydelse og trække Danmark i en mere snusfornuftig retning", som han skriver i sit facebookopslag. Her deler han samtidig en video med ham og Inger Støjberg, som inden for det seneste døgn er blevet kommenteret og delt flittigt på Facebook. 

Inger Støjberg kalder Skaarup "den helt rigtige repræsentant for partiet i Folketinget". 

"Allerede ved lanceringen af partiet sagde jeg, at det her er et borgerligt parti, og det er i høj grad også et parti, der skal søge indflydelse. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi allerede nu er repræsenteret på Christiansborg. Og jeg synes, den helt rigtige til det er Peter Skaarup", siger Inger Støjberg i videoen. 

"Vi kan jo ikke bestemme, hvornår valget bliver udskrevet, men vi håber selvfølgelig, at Mette Frederiksen meget snart trykker på den valgknap, fordi vi vil faktisk meget gerne have et valg og en ny statsminister", afslutter Inger Støjberg.

Peter Skaarup forlod Dansk Folkeparti i slutningen af juni 2022 med den begrundelse, at han ikke længere havde tillid til Morten Messerschmidts ledelse. Samtidig meddelte han, at han kunne se sig selv i Støjbergs parti, når det blev opstillingsberettiget. 

En uge efter at Inger Støjberg annoncerede sit nye parti, havde partiet fået over 20.000 vælgererklæringer og kunne dermed bliver godkendt til at blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg. Efter endnu en uge, 8. juli, var Danmarksdemokraterne officielt opstillingsberettiget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00