"Skab plads til frihed på arbejdspladsen"

INTERVIEW: Lektor i filosofi Anne Marie Pahuus mener, at regeringens midler til at få befolkningen til at arbejde ekstra knytter sig for meget til økonomi. Hun opfordrer til at give plads til kreativitet og frihed.
Torbjørn Næs Bertelsen

Med regeringens skattereform i hus melder spørgsmålet sig. Vil det lykkes regeringen at få folk til at tage en ekstra tørn på arbejdet? Det er jo netop det hele øvelsen går ud på.

Om få år går de store årgange på pension, og de små årgange skal tage over. Derfor er det nødvendigt at tage en ekstra tørn, hvis der skal blive råd til fremtiden velfærd.

Derfor er regeringen mantra," det skal kunne betale sig at arbejde", nu blevet griflet ned i aftaleteksten til skattereformen. Men kommer det til at virke? Og får flere danskere lyst til at tage en ekstra time bag kontorpulten, fordi de får lidt mere ud af det, på lønsedlens nederste linje.

Det mener Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi ved Center for Subjektivitetsforskning under Københavns Universitet, ikke.

Hun mener, at stemningen i befolkningen bevæger sig mere over i retning af, at det bliver betragtet som prestige, hvis man formår at holde et sundt adskilt forhold mellem ens arbejdsliv og ens fritidsliv. På samme måde mener hun at se en tendens til, at folk synes, at det er en kedelig personkarakter ikke at kunne skelne mellem arbejde og fritid.

Hvorfor mener du, at det bliver vigtigere for folk at skabe plads til frihed?
Det er selvfølgelig skønt, hvis man kan føre arbejdslivet over i fritidslivet. Men vi tænker meget over at gøre ting i fritiden for at have en plan med det. Der skal gerne være et mål det, man laver i fritiden. På den måde kan arbejdsmentaliteten brede sig ind i fritiden. Den koncentration man har på arbejdspladsen, tager man med sig, og det mener jeg ikke er godt.

Min tese er, at folk vil gerne arbejde meget og også gerne arbejde meget koncentreret. De vil også gerne have travlt. Men de vil også gerne have nogle åndehuller, hvor man har lejlighed til at tænke over, hvorfor det egentlig var, at man valgte at blive det, man uddannede sig til.

Anne Marie Pahuus
Lektor i Filosofi, Center for Subjektivitetsforskning under Københavns Universitet.

Kigger man på andre kulturer, så har de en meget anderledes arbejdskultur. Tænk på sydeuropæerne. De siger "mañana" (spansk: i morgen, red.). Den stramme ramme, der er i arbejdslivet kan være svær at lægge fra sig, og derfor er det nødvendigt med pauser.

Min tese er, at folk vil gerne arbejde meget og også gerne arbejde meget  koncentreret. De vil også gerne have travlt. Men de vil også gerne have nogle åndehuller, hvor man har lejlighed til at tænke over, hvorfor det egentlig var, at man valgte at blive det, man uddannede sig til.

Hvordan vil folk indrette sig?
Vi skal øve os på fritiden, mens vi er på arbejde. Det bliver afgørende at arbejdspladserne giver fantasierne mere plads, så vi ikke skal søge over mod erstatningsprodukter som bordfodboldborde, som skyder op på flere arbejdspladser, men i stedet giver plads til, at man kan lege indenfor de rammer, man nu engang er udlært i. Der er jo nok en grund til, at man har taget en uddannelse indenfor et bestemt område. Det er vel nok fordi man synes, det område er rigtig rigtig spændende.

Hvorfor synes folk, at det er en kedelig karakteregenskab, hvis man ikke kan skelne mellem arbejde og fritid?
Man kan sige, at folk, der har den last, også er tilbøjelige til at have blikket rettet stift mod lønsedlen. De har en tendens til at lukke sig om deres arbejde, og den effektivitet folk har i deres arbejde vil også smitte af på deres fritidsliv.

Der findes nogen folk, der har en lidt kedelig karakteregenskab, at de vil søge netværk hele tiden. Det oplever jeg da også selv som filosof. Folk kan godt have brug for mine kompetencer, men det at være på arbejde er også en rolle eller en maske, om man vil. Den har man også brug for at tage af og på.

Hvordan vil du karakterisere en person, der har svært ved at skelne mellem arbejde og fritid?
Sådan en person vil man ofte opleve som uglad, uden at de er alvorlige. Det er lidt som om, at de personer ikke har nogen sindsoprivelse, og at der ikke er noget i deres omgivelser, der vækker deres begejstring. Kun hvis de mærker en mulighed for at knytte en kontakt, som kan bruges i arbejdslivet, vækker det deres begejstring.

Er det realistisk, at vi vil arbejde mere eller længere i fremtiden?
Det er det kun, hvis vi får lov til at øve os på at holde fri, hvis du forstår. Og at arbejdsgiverne giver os tid og rum til det.

Også selvom vi får flere penge ud af det?
Det er ikke nok. Det er jeg stensikker på. Løn- og personalegoder kommer fremadrettet ikke til at gøre den afgørende forskel på, om man vil arbejde mere. Til gengæld vil folk strække sig langt, hvis de kan mærke, at de har et meningsfuldt arbejde. Forudsætningen for at man føler, at man laver et meningsfuldt arbejde er, at man bliver mindet om ,hvorfor det var man valgte det fag, det nu var, man valgte. Derudover er det meget vigtigt, at man oplever, at man får anerkendelse for det arbejde, man udfører.

På den måde mener jeg, at regeringen er helt galt afmarcheret, når den kigger så meget på løn. Det er en tanke, der hører til i industrialismens århundrede. Der er ikke nogen tæt forbindelse mellem motivation til at arbejde ekstra og løn. Til gengæld er motivation mere knyttet til meningsfuldhed, som kommer af at opleve, at man er havnet på den rette hylde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00