
Efter søndagens anden valgrunde står det klart, at Nataša Pirc Musar bliver Sloveniens næste præsident. Det skriver Ritzau og nyhedsbureauet dpa ifølge Jyllands-Posten.
Nataša Pirc Musar lover, at hun som præsident vil stå for menneskerettigheder og demokrati.
Posten som præsident er overvejende ceremoniel. Men hun bliver formelt leder for Sloveniens hær. Samtidig kan hun komme til at spille en vigtig rolle i magtkampen mellem den tidligere nationalkonservative premierminister Janez Janša, som går under tilnavnet "Europas Trump", og fløjen af midter- og venstrepartier.
Ved parlamentsvalget i april tabte Janez Janša magten, og i stedet vandt centrum-venstre.
Nataša Pirc Musar er uddannet som jurist, og i rollen som advokat har hun blandt andet arbejdet for fri adgang til information. Hun har desuden været advokat for Melania Trump, som er gift med USA's tidligere præsident Donald Trump.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel


















































