
Tidligere Meta-landechef Pia Tandrup bliver ny nordisk chef for Snapchats moderselskab, Snap.
Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Pia Tandrup ser et stort potentiale for sin nye arbejdsgiver, fortæller hun.
"Jeg har længe beundret virksomheden og Snaps fokus på kreativitet og innovation. Når dette kombineres med et stort publikum, forbrugerindsigt og data, så kan annoncører og partnere skabe reelle forretningsresultater," udtaler Pia Tandrup.
Snap har over to millioner månedlige brugere i Danmark. Appen når ud til 90 procent af mennesker i alderen 13 til 24 år i Skandinavien - og i Danmark er 55 procent af brugerne af app'en over 25 år, skriver selskabet.
"Vi har et meget engageret og voksende community. Og da regionen er hjemsted for mange virksomheder, der ønsker at nå et nationalt og globalt publikum, er der en kæmpe mulighed for at de kan nå deres mål med os på Snapchat,” fortæller Ronan Harris, Snaps præsident for Europa, Mellemøsten og Afrika.
Pia Tandrup var i fire år landechef for Facebooks moderselskab, Meta. Hun blev fyret tilbage i juni i en større omstrukturering, hvor hendes stilling blev nedlagt.
Omtalte personer
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem













































