
Lars Bo Jeppesen skal være ny nordisk direktør hos amerikanske Snap Inc., som er virksomheden bag Snapchat.
Det skriver Ekstra Bladet.
Lars Bo Jeppesen kommer til den amerikanske tech-virksomhed med mere end 20 års erfaring som direktør, blandt andet fra Promovator og Dentsu Aegis Network i Norden, Benelux, Central- og Østeuropa.
Senest har han været direktør for Parken Sport & Entertainment, hvor han valgte at fratræde sin stilling i maj 2021 efter blot 13 måneder i stillingen. Han har desuden siddet i en række bestyrelser i internationale og danske virksomheder, heriblandt som bestyrelsesformand for Isobar i Norden og Letz Sushi.
"Snapchat har en fantastisk kultur, og jeg er begejstret for at blive en del af det nordiske team på et så spændende tidspunkt for virksomheden. Snaps mission om at give folk mulighed for at udtrykke sig selv og opdage verden ved at kombinere det, de ser i den virkelige verden, med en digital oplevelse gennem AR (augmented reality, red.), er fremtiden," siger Lars Bo Jeppesen.
En af Lars Bo Jeppesens første opgaver bliver at ansætte nye medarbejdere til det salgshold i København. Han tiltræder officielt stillingen mandag 4. april.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"














































