Snit af målinger: SF kan fejre landsmøde med udsigt til bedste valgresultat i 10 år

SF står til at forbedre sit valgresultat fra 2019 og få den højeste vælgertilslutning i ti år. Det viser Altingets nye kvalitetsvægtede snit af målinger. Fremgangen kan blandt andet tilskrives den trio, som står i spidsen for partiet, siger Altingets politiske kommentator.

SF-formand Pia Olsen Dyhr kan fejre landsmøde med medvind i målingerne. Arkivfoto fra SF-landsmøde i 2020. 
SF-formand Pia Olsen Dyhr kan fejre landsmøde med medvind i målingerne. Arkivfoto fra SF-landsmøde i 2020. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Det er et parti i fremgang, som i weekenden samles til landsmøde i Kolding.

SF har udsigt til sit bedste valgresultat siden 2011.

Det viser det nye kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålingerne i august, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge snittet af målinger står SF til at få 8,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det er den højeste opbakning målt til partiet i Altingets målingssnit siden november 2011. Hvis tallene holder stik, er partiet på vej mod sit bedste valgresultat i 10 år siden 2011-valget, hvor 9,2 procent af vælgerne satte kryds ved liste F.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Den stigende tilslutning er sket støt siden folketingsvalget, hvor SF fik 7,7 procent af stemmerne og 14 mandater. Det mandattal står til at blive forøget med to ekstra.

Trioen bag fremgangen

Den stigende tilslutning fra vælgerne kan ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, forklares med tre navne:

"SF er solidt kørende med trekløveret Pia Olsen Dyhr, Jacob Mark og Karsten Hønge, der appellerer til hver sit segment,” siger han og tilføjer, at partiet også vinder på balancen mellem at vise tænder overfor regeringen på udvalgte tidspunkter og være en loyal samarbejdspartner resten af tiden.

”Partiet har vist lidt kant til regeringen på det sidste både ved debatten om det nu skrottede udrejsecenter på Langeland og ved en harsk kritik af Jeppe Kofod. Samtidig er SF'erne grundlæggende loyale over for regeringen, så partiet er igen blevet et tillokkende alternativ for de socialdemokrater, der gerne vil have drejet skuden en smule til venstre.”

SF skal samles til landsmøde i weekenden. Hvad betyder sådan en nyhed for partiet og Pia Olsen Dyhr?

”Landsmødet skal bruges til at puste kampgejst ind i partiets kommunale valgkamp, og her er en sådan nyhed naturligvis som sendt fra himlen. Et godt gæt er, at SF-formanden lige nævner det en gang eller to under landsmødet for eksempel i landsmødetalen,” siger Erik Holstein.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

S står fortsat til historisk opbakning

SF’s fremgang smitter ikke af på den samlede blok, som står til 94 mandater, hvilket er to mandater mindre, end de røde partier vandt sammen med Alternativet ved folketingsvalget i 2019.

Det er til dels Alternativet, som ikke længere står til at komme over spærregrænsen, og Radikale, der trækker nedad i blokkens samlede vælgeropbakning. Radikale står til 5,6 procent, hvilket er tre procentpoint mindre, end partiet fik ved valget.

Foruden SF står Enhedslisten og Socialdemokratiet også til at opnå en større tilslutning end ved sidste folketingsvalg. Her skiller regeringspartiet sig fortsat ud. Med 29,5 procent står partiet nemlig stadig til at kunne få det bedste valgresultat i 20 år. Det er selvom partiet ikke længere får samme tårnhøje opbakning, som blev set under coronakrisen.

I de seneste tre snit af målinger har Socialdemokratiet ligget lige omkring 30 procent. Har partiet fundet et nyt naturligt lejde efter coronakrisen? 

"Jeg vil lige se det først. Der er en risiko for, at Socialdemokratiet falder lidt efter coronakrisen, og der har de seneste måneder været en række møgsager. Afghanistan-krisen blev bestemt ikke tacklet overbevisende, og efterspillet herfra er langt fra slut,” siger Erik Holstein.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Fremgang til Venstre

På den anden side af den politiske midte er der også et andet parti i fremgang. Det er dog en fremgang, der kommet til i løbet af kortere tid end tilfældet er for SF. Det er nemlig Venstre, som efter sin store nedtur i årets første måneder nu har formået at genvinde en anelse af det tabte terræn. Partiet går fra 12,8 procent i det sidste snit af målinger inden sommerferien til 14 procent af stemmerne.

Fremgangen sker efter en periode uden den interne uro, som kendetegnede partiet i årets første måneder, hvor både Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg og Britt Bager smækkede med døren.

Det er netop den nuværende stabilitet, der er forklaringen på partiets nye medvind, mener Erik Holstein. En stabilitet, der ikke lader til at være blevet påvirket af, at Venstre kort tid efter sommerferien mistede endnu et folketingsmedlem, da Tommy Ahlers tog afsked med Christiansborg og dansk politik:

”Tommy Ahlers farvel ser ikke ud til at have skadet partiet som sådan, og det mindsker skaden, at Ahlers ikke forlod partiet i bad standing,” siger den politiske kommentator.

Selvom partiet nu oplever en lille fremgang, betyder det ikke, partiets vælgerkrise er på vej mod en afslutning, understreger Erik Holstein.  

”Det er alt for tidligt at glæde sig for Ellemann. Venstre risikerer en vasker ved kommunalvandet, og hvis Løkke får succes med sit nye parti, mens Støjberg går til DF, kan det ende helt galt for Venstre. Så Ellemann skal undgå sen hel serie landminer, før han kan puste ud,” siger han.

Venstre mangler fortsat at vinde en del vælgere tilbage, hvis partiet vil nå sit valgresultat fra 2019, hvor 23,4 procent stemte på partiet. Der er også 3,2 procentpoint op til den tilslutning, som partiet kunne mønstre i snittet af målinger i december, som var lige før januars massive vælgerlussing.

Bag artiklens tal

Risbjergsnittet 

  • Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Kantar Gallup/Berlingske, Epinion/Altinget og DR & YouGov/BT og Voxmeter/Ritzau gennemført i den seneste måned. I alt er der 6.585 interview med i opgørelsen (fraregnet 'ved ikke'-svar).
  • Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partiers tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Det vil sige, hvor mange procentpoint der skal flyttes for at få det nye snit. 
  • Den statistiske usikkerhed i denne måling er maksimalt +/- 1,1 procentpoint. 

Om snittet

  • Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste måneds meningsmålinger. Det vil sige, at der tages højde for, hvor præcist institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt). Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og "andre" er med i beregningerne.
  • Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger. 
  • Snittet kan citeres som "Professor Kasper Møller Hansen for Altinget".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00