Mikkel Boje
Mia NyegaardSocialforvaltning i København fastansætter direktør
Borgerrepræsentationen i København har godkendt 40-årige Mikkel Boje som ny administrerende direktør i Socialforvaltningen. Han var før konstitueret i stillingen.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Mikkel Boje får med sin nye stilling ikke ny arbejdsplads, da han de seneste fire år har været fagdirektør i Socialforvaltningen.
Mia Nyegaard, socialborgmester i København, ser frem til samarbejdet med den nye forvaltningsdirektør.
"Jeg glæder mig meget over at få Mikkel Boje som ny administrerende direktør i Socialforvaltningen. Mikkel har et stort kendskab til socialområdet – og han brænder for det. Han er kendt i forvaltningen som analytisk stærk, helt igennem troværdig og visionær leder, der går op i sin organisation og sine medarbejdere. Mikkel har den krævede politiske og strategiske tæft, som er et must i en politisk ledet organisation som Socialforvaltningen," siger Mia Nyegaard.
Mikkel Boje er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Tidligere i sin karriere har han blandt andet været ansat i Rigspolitiet og Socialministeriet.
Han tiltræder stillingen 1. september
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker

































