36-årige Mikkel Boje bliver fra årsskiftet Socialforvaltningen i Københavns nye direktør. Det oplyser Socialforvaltningen til Altinget.
Mikkel Boje er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2006.
Han kommer fra en stilling som strategichef i Rigspolitiet og har tidligere arbejdet i Aarhus Kommune, Socialministeriet, Justitsministeriet og Struensee & Co.
Administrerende direktør i Socialforvaltningen Nina Eg Hansen ser frem til at byde Mikkel Boje velkommen i direktionen.
"Med Mikkel får vi først og fremmest en direktør med stor viden om og et stort indblik i de områder, han bliver direktør for. Samtidig er han analysemæssigt stærk, troværdig og har den krævede politiske og strategiske tæft, som er et must i en kompleks og politisk ledet organisation som Socialforvaltningen," siger hun.
Også Mikkel Boje selv ser frem til at påbegynde arbejdet som direktør i Socialforvaltningen.
"Jeg har mere end ni års erfaring med det sociale område og brænder for det. Særligt indsatsen for udsatte børn, unge og voksne har jeg arbejdet meget med. Derfor ser jeg det også som et stort privilegium at være med til at udvikle indsatsen for Københavns udsatte borgere sammen med mange dygtige medarbejdere og andre gode kræfter," lyder det fra den nye direktør.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































