Søndergaard: Tilvalgsordningen er volapyk

Af Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

Regeringen har fremlagt sit ”forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning”.

Undskyld mig, men det er ren og skær volapyk. Hvis regeringen får sin vilje ved folkeafstemningen, så er retsforbeholdet ikke ”omdannet”, men væk – helt væk.

I 1992 stemte befolkningen det EU-begejstrede flertal i Folketinget ned. Den ønskede ikke etablering af en EU-stat med en fælles mønt, et fælles militær, en fælles retspolitik og et fælles statsborgerskab. Og hvis de andre lande alligevel gik videre, så ønskede den danske befolkning ikke at være med.

Derfor fik vi de fire undtagelser. Det var ikke politikernes, men befolkningens undtagelser. De sikrede befolkningen mod, at politikerne på disse områder overgav magten til EU, uden at det blev godkendt ved en folkeafstemning.

Det er dét, som vil blive afskaffet på retsområdet, hvis retsforholdet ophæves den 3. december. Så vil det ikke længere være op til befolkningen at godkende overdragelse af magt til EU, men alene et flertal på Christiansborg.

Men én ting er hævet over enhver tvivl: At afskaffe retsforbeholdet vil uundgåeligt give mindre demokratisk indflydelse til den danske befolkning.

Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

Betyder det nu noget særligt? Handler det ikke bare om Europol og så nogle tekniske detaljer, som umiddelbart kan lyde meget tilforladeligt? I Enhedslisten mener vi nej.

Mindre demokratisk indflydelse
For det første er det ikke en teknisk detalje, at udenlandske domstole f.eks. kan beslutte overvågning af danske borgere eller ransagning i danske hjem. Det er ikke en detalje, at udenlandske myndigheder f.eks. kan pålægge borgere i Danmark en udgift, som de ikke ville have haft efter danske regler. Det er derimod til skade for retssikkerheden og for gennemskueligheden.

For det andet handler denne folkeafstemning ikke alene om at give politikerne mulighed for at underlægge Danmark 22 aktuelle retsakter. Den handler om, om vi vil give et flertal i Folketinget bemyndigelse til i al evighed at underlægge Danmark et uendeligt antal EU-bestemmelser vedrørende retspolitikken – og uden at disse politikere nogensinde igen behøver at spørge befolkningen ved en folkeafstemning.

Hvilke konsekvenser vil det få? Det er svært at forudsige præcist. EU’s overnationale retspolitik kan omfatte alt, lige fra hvad der er ulovligt, hvem vi straffer, hvor meget vi straffer, hvordan vi straffer, familieret, børnesager, arveret og alt muligt andet, som griber dybt ind i den enkelte borgers hverdag.

Men én ting er hævet over enhver tvivl: At afskaffe retsforbeholdet vil uundgåeligt give mindre demokratisk indflydelse til den danske befolkning. Bare ét eksempel: Et lille flertal i Folketinget vil sænke den kriminelle lavalder og sætte børn under 15 år bag tremmer. Det kan man mene om, hvad man vil. Men hvis det bliver gennemført og viser sig at gå helt galt, så kan vælgerne sammensætte et nyt folketing, som kan lave beslutningen om igen.

Sådan forholder det sig ikke, hvis der på et tidspunkt bliver en EU-lov om en lavere kriminel lavalder, som et flertal i det danske folketing tilslutter sig med stemmetallet 90-89. Så fanger bordet. Så kan den danske befolkning stemme, præcis som den har lyst til, og samtlige folketings-medlemmer kan ønske den kriminelle lavalder sat op igen. Det ændrer bare intet. EU-lov står over dansk lov.

Regeringen ønsker befolkningens retsforbehold afskaffet. Det kan tydeligvis ikke gå hurtigt nok. Lykkes det for dem, så kan det aldrig nogensinde gøres om igen. Derfor er det en historisk afgørelse, som den danske befolkning står over for den 3. december.