Om  
Søren Gade

Søren Gade fortsætter som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn

Folketingets formand, Søren Gade, fortsætter i en række bijobs – blandt andet rollen som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn. Samtidig stopper han som kommitteret for Hjemmeværnet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sabine Dybdahl Christoffersen

I forbindelse med at Søren Gade (V) er blevet valgt som formand for Folketinget, har han meddelt, hvilke hverv han vil fratræde, og hvilke hverv han vil fortsætte. Det oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.

Mens Søren Gade stopper i rollen som kommitteret for Hjemmeværnet, fortsætter han i rollen som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn. Ifølge Ekstra Bladet sikrer denne post ham 304.000 kroner om året.

"Jeg vurderer, at de hverv, jeg viderefører, ikke vil medføre vanskeligheder i forhold til mine pligter som formand og min mulighed for at lede møderne i Folketingssalen," udtaler Søren Gade, der fortsætter:

"Efter min vurdering er det vigtigt, at jeg som folkevalgt også er i berøring med livet, som det leves uden for Christiansborg. Det er den væsentligste årsag til, at jeg ønsker at bevare nogle hverv." 

I rollen som formand for Folketinget får Søren Gade et vederlag på cirka 1,7 millioner kroner om året. Det svarer til det vederlag, som statsministeren får. 

Søren Gade frasiger sig følgende hverv:

  • Kommitteret for Hjemmeværnet (lønnet)
  • Bestyrelsesmedlem i Allarity Therapeutics (lønnet)
  • Formand for InterForces landskomité (ulønnet)
  • Adm. direktør i CSR Invest Aps (ulønnet)
  • Bestyrelsesformand i TECLEAF ApS (ulønnet)
  • Formand for samarbejdsorganisation Europe-India Business Council (ulønnet)

Søren Gade fortsætter i følgende hverv:

  • Bestyrelsesformand for Esbjerg Havn (lønnet)
  • Bestyrelsesmedlem for Samfonden (lønnet)
  • Ambassadør for ngo’en Waste Free Oceans (ulønnet)
  • Formand for Mindeparken for Jyllandsslaget (ulønnet)
  • Medlem af det rådgivende museumsråd for Langelands Museum (ulønnet)
  • Bestyrelsesmedlem af Fulton Fonden (ulønnet)
  • Ambassadør for Stafet For Livet for Kræftens Bekæmpelse (ulønnet)
  • Protektor for Tarmkræftforeningen (ulønnet)

Som ny formand for Folketinget er det en pligt at oplyse, hvilke hverv man agter at varetage under formandsperioden. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)

0:000:00