Søren Hove: Pensionsreformer kan få utilsigtede konsekvenser

KOMMENTAR: Pension og tilbagetrækningsalder bliver et stort tema i år. Politikernes beslutninger kan få store økonomiske konsekvenser af velkendte og mindre kendte årsager, skriver Søren Hove Ravn.

Et af de store emner i samfundsdebatten i 2020 bliver utvivlsomt danskernes tilbagetrækningsalder.

For det første har regeringen som bekendt lovet vælgerne et udspil, som skal sikre udvalgte grupper muligheden for tidligere tilbagetrækning. Nok så væsentligt skal Folketinget i 2020 tage stilling til den såkaldte levetidsindeksering, som vil sige, hvorvidt pensionsalderen fortsat skal stige, i takt med at danskerne lever længere.

Begge dele kaster sandsynligvis store politiske slagsmål af sig, men også for økonomisk interesserede er der gode grunde til at følge med – både af åbenlyse og af hidtil oversete årsager.

Levetidsindekseringen stammer fra det såkaldte velfærdsforlig i 2006. Senest vedtog politikerne i 2015, at pensionsalderen fra og med 2030 stiger fra 67 til 68 år. I 2020 er det så igen tid til, at politikerne skal tage stilling til, om pensionsalderen skal stige endnu mere på et senere tidspunkt, eksempelvis i 2035.

Det vil formentlig være nødvendigt, hvis man skal overholde intentionen i velfærdsforliget, om at tilbagetrækningsalderen skal stige i takt med den forventede levetid.

Når Finansministeriet regner på rigets finanser flere årtier frem, spiller netop denne mekanisme en nøglerolle i forhold til at sikre, at finanspolitikken er holdbar på langt sigt.

Det bringer os til de åbenlyse økonomiske konsekvenser: Hvis politikerne ikke har lyst til at vedtage en ny stigning i den generelle pensionsalder, så mangler der et betragteligt milliardbeløb i statskassen. I 2019 beregnede Finansministeriet, at det vil koste 59 milliarder kroner om året, hvis levetidsindekseringen helt opgives.

Der er imidlertid også andre og mere oversete økonomiske aspekter i spil. Der er efterhånden solid evidens for, at de faldende renteniveauer på tværs af en række vestlige lande i de senere årtier i betydelig grad kan forklares med den demografiske udvikling i de samme lande, som alle har oplevet stigende levetid og en stigende andel af ældre borgere.

Denne evidens kommer blandt andet fra komplicerede økonomiske modelberegninger, men idéen er relativt simpel. Hvis folk har udsigt til flere år som pensionist, fordi levealderen er steget mere end pensionsalderen, så har de også brug for en større opsparing at leve af i alderdommen.

Når mange mennesker sparer mere op, så stiger udbuddet af kredit, hvilket reducerer prisen herpå, det vil sige renten. Flere studier finder, at demografiske faktorer i sig selv har reduceret renten med omkring 1,5 procentpoint over de seneste to-tre årtier.

Sammenhængen mellem tilbagetrækningsalder og renteniveau var emnet for et interessant speciale i økonomi, som jeg var vejleder på i 2019. Her viste den studerende for det første, at det nedadgående demografiske pres på renterne kun forstærkes i fremtiden.

Men hun fandt også, at denne effekt helt kan elimineres, hvis tilbagetrækningsalderen stiger i takt med pensionsalderen, præcis som levetidsindekseringen sigter mod. Forklaringen er naturligvis, at denne mekanisme modvirker behovet for at spare op til flere år på pension.

Der er selvfølgelig flere væsentlige forbehold. Danmark er en lille åben økonomi, så den danske rente påvirkes af demografiske forhold i udlandet såvel som i Danmark foruden en række faktorer uden relation til demografien.

Ikke desto mindre er sammenhængen mellem tilbagetrækningsalder og renteniveauer en overset, men betydelig faktor, som politikere i Danmark og andre lande bør tage højde for, når de tilrettelægger pensionsreformer.

Ikke mindst fordi lave renter medfører en række andre udfordringer, som rækker fra en svækkelse af centralbankernes muligheder for pengepolitisk stabilisering af økonomien til at sikre fremtidige pensionister et tilfredsstillende afkast på deres opsparing. 

-----

Søren Hove Ravn (født 1984) er ph.d. og lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Steen Gade: Kan fremtidens fødevarer produceres uden landbrug? Steen Gade: Kan fremtidens fødevarer produceres uden landbrug? Næste artikel Louise Opprud: Flyvende kaffedroner og takeaway-robotter vil levere vores varer Louise Opprud: Flyvende kaffedroner og takeaway-robotter vil levere vores varer
Messerschmidt bliver næstformand i DF

Messerschmidt bliver næstformand i DF

ROKADE: Søren Espersen stopper i DF's gruppeledelse. Det giver plads til, at Morten Messerschmidt kan overtage posten som næstformand i partiet.