Pape kritiserer partimedlems beslutning om ikke at trække sig fra EU-Parlamentet: "Hun er i total fornægtelse"

Det er "dybt bekymrende", at det konservative europaparlamentsmedlem Pernille Weiss er i "total fornægtelse" efter beskyldninger om dårligt arbejdsmiljø.
Sådan lyder det fra Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, der nu har meldt ud, at hun nægter at trække sig fra Parlamentet.
"Det, der fylder mest for mig, er, at der er nogle tidligere medarbejdere, som er blevet syge af at arbejde. At hun er i total fornægtelse over det, synes jeg faktisk er dybt bekymrende," udtaler Søren Pape til TV 2.
Pernille Weiss er blevet opfordret til at trække sig, efter en intern undersøgelse af tidligere medarbejdere har konkluderet, at hun har været med til at skabe et "stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø".
Tidligere onsdag valgte Weiss at modsætte sig den opfordring, og hun insisterer nu på at blive på posten som europaparlamentsmedlem.
"Jeg er konservativ, og det vil jeg blive ved med at være, så jeg forlader ikke Det Konservative Folkeparti," siger Weiss til TV 2 i programmet "Lippert".
Søren Pape understreger overfor TV 2, at han aldrig har bedt Pernille Weiss om at forlade Konservative, men kun om at trække sig som medlem af Europa-Parlamentet, efter at partiet ikke længere ønsker at genopstille hende.
Efter Pernille Weiss' beslutning om ikke at trække sig vil partileder Søren Pape nu se, "hvad der sker fremadrettet".
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Reimer Bo Christensen76 årI dag
Forfatter, Selvstændig kommunikationsrådgiver
Lone Kühlmann81 årI dag
Journalist, forfatter og foredragsholder, fhv. formand for TV 2 (1994-99)
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen




































