Spareøvelsen Løkke ikke kan undvære

ANALYSE: Kommunerne har tabt de første store slag om det såkaldte omprioriteringsbidrag. Men krigen fortsætter. For Lars Løkke Rasmussen (V) er det en vigtig politisk livline.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom til Aalborg med forsonende toner, men uden politiske indrømmelser.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom til Aalborg med forsonende toner, men uden politiske indrømmelser.Foto: Henning Bagger/ Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er ikke populært. Men det er nødvendigt.

Så kort kan man sammenfatte statsminister Lars Løkke Rasmussens svar på den massive kommunale kritik af regeringens omprioriteringsbidrag.

Hundredevis af lokale politikere mødtes torsdag til KL’s årlige topmøde i Aalborg, hvor et stort udsnit af landets borgmestre og menige byrådsmedlemmer udnyttede chancen til at gå i rette med det centrale element i regeringens økonomiske politik.

Og Lars Løkke Rasmussen tager mildt sagt ikke sin mund for fuld, når han erkender, at øvelsen ikke er populær. Heller ikke i hans eget parti.

Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S) præsenterede et forslag om opbakning til KL's kamp mod minusvækst, som fik bred opbakning fra de delegerede til KL's generalforsamling.
Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S) præsenterede et forslag om opbakning til KL's kamp mod minusvækst, som fik bred opbakning fra de delegerede til KL's generalforsamling. Foto: Henning Bagger/ Scanpix
En række faglige organisationer var mødt op for at heppe på KL i kampen mod omprioriteringsbidraget.
En række faglige organisationer var mødt op for at heppe på KL i kampen mod omprioriteringsbidraget. Foto: Henning Bagger/ Scanpix

Men om den også er nødvendig, afhænger i højere grad af øjnene, der ser.

Højsæson for jammer
De politiske sæsoner følger årstidernes gang. Årets politiske hjul er bundet op på den parallelle planlægning af kommunerne, regionerne og statens budgetter.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) holdt sig mere i baggrunden end ved det kommunaløkonomiske forum i januar, hvor han klagede over den kommunale jammer.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) holdt sig mere i baggrunden end ved det kommunaløkonomiske forum i januar, hvor han klagede over den kommunale jammer. Foto: Henning Bagger/ Scanpix
Mette Frederiksen (S) har ikke til sinde at videreføre omprioriteringsbidraget, hvis hun kommer til magten. Men hun vil heller ikke love at lægge det endegyldigt i graven.
Mette Frederiksen (S) har ikke til sinde at videreføre omprioriteringsbidraget, hvis hun kommer til magten. Men hun vil heller ikke love at lægge det endegyldigt i graven. Foto: Henning Bagger/ Scanpix

Traditionen tro falder KL’s topmøde sammen med forårets kommen og indvarsler højsæsonen for politisk klageri.

Økonomien er trængt, og riget fattes penge, lyder den velkendte vise fra Finansministeriet. Hvortil KL svarer igen med det sædvanlige omkvæd om, at kommunerne er ved at knække over og selvstyret på vej i graven.

Foråret 2016 er ingen undtagelse. Og så alligevel. Regeringens introduktion af omprioriteringsbidraget har skærpet konfliktniveauet og optrappet retorikken på begge sider af bordet.

Omprioriteringsbidraget forhøjer så at sige indsatsen for alle parter, allerede inden spillet for alvor er gået i gang.

For kommunerne handler det om kroner og ører til at betale den lokale velfærd. For KL handler det om organisationens egen eksistensberettigelse som kommunernes tillidsmand over for regeringen og Folketinget.

Løkkes livline
For Lars Løkke Rasmussen handler det om politisk valuta, der skal være med til at sikre regeringens overlevelse og manøvredygtighed.

Det er derfor heller ikke så underligt, at Lars Løkke Rasmussen kalder omprioriteringsbidraget for nødvendigt. Det er penge at lave politik for, som han har hårdt brug for.

Løkke presses på den ene side af store og helt reelle udfordringer med at håndtere de mange flygtninge, Danmark og Europa modtager.

Det er ikke uløseligt, men det koster penge. Og efter man har opgivet muligheden for at skrue op for seddelpressen, er midlerne per definition begrænsede.

Oven i det kunne finansminister Claus Hjort Frederiksen på dagen for KL's topmøde præsentere en prognose, der viser, at det statslige indtægtsgrundlag skrumper på grund af de aktuelt lave oliepriser.

På den anden side bokser Løkke daglig med de politiske udfordringer, hans usikre parlamentariske grundlag stiller ham over for. Det er til tider en borgerlig borgerkrig med to fronter.

Omprioriteringsbidraget kan i den sammenhæng bruges til at imødekomme Dansk Folkepartis velfærdsønsker.

Regeringens resterende økonomiske råderum kan så i højere grad reserveres mere liberale mærkesager som skattelettelser.

KL’s forventningsafstemning
Kommunerne og KL måtte i efteråret sande, at slaget om helt at stoppe omprioriteringsbidraget var tabt.

Kommunernes skæbne blev så at sige beseglet, da regeringen med finansloven fik flertal for at forankre omprioriteringen mellem det kommunale og det statslige udgiftsloft direkte i lovgivning.

KL har dog ikke opgivet kampen. Og frem mod topmødet er det lykkedes at få det brede kommunale bagland til at rejse sig i protest.

Formålet med mobiliseringen må dog siges at være tvedelt.

På den ene side er det klart, at KL står stærkere i forhandlingerne over for regeringen, hvis der er en generel stemning om, at man prøver at tvinge en drakonisk økonomisk politik ned over kommunerne.

På den anden side har KL også et stort behov for at signalere viljestyrke og handlekraft over for sine medlemmer. Samtidig skal forventningerne afstemmes, så selv et halvdårligt resultat ved sommerens økonomiforhandlinger vil fremstå som en sejr.

Ingen garantier fra S, men tæt på
Ser man lidt længere frem i tiden, kan KL ikke kun tage solid opbakning fra sine medlemmer til kampen mod omprioriteringsbidraget med fra topmødet i Aalborg.

Også oppositionen på Christiansborg stillede sig op med et klart budskab om, at omprioriteringsbidraget ikke er deres kop the.

Socialdemokraterne har tidligere været noget tøvende på spørgsmål, om de helt vil afvise at videreføre ordningen, hvis de kommer til magten.

Men på topmødet i formand Mette Frederiksens hjemby var hun mere klar i mælet.

”Vi har ingen planer om at have et omprioriteringsbidrag. Jeg er imod mekanismen. Og vi har heller ikke nogen planer om at prioritere fra den nære velfærd til andre formål,” siger Mette Frederiksen.

Et egentligt løfte om at afskaffe omprioriteringen kunne det imidlertid ikke blive til.

Alligevel kan KL fortsat gøre sig forhåbninger om, at omprioriteringsbidraget har en udløbsdato, og at en eventuel ny regering ikke uden videre vil lade det fortsætte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00