Esben Baltzer NielsenTidligere S-rådgiver bliver pressechef i Vattenfall
Det svenske energiselskab Vattenfall har ansat ex-rådgiveren Esben Baltzer Nielsen i en nyoprettet stilling som presse- og PA-chef.
Det skriver den svenske energigant og kalder i en pressemeddelelse Esben Baltzer Nielsen for "en god profil, som er velbevandret både politisk og i servicering af pressen."
Den nyudnævnte pressechef var fra 2011 til 2013 særlig rådgiver for daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S), ligesom han tidligere har slået sine folder som politisk rådgiver for Socialdemokratiet.
I 2013 tog han springet til Dansk Energi, hvor han siden har arbejdet som chefkonsulent i public affairs-afdelingen.
Hos Vattenfall skal Esben Baltzer konsolidere svenskernes indtog på det danske marked, hvor firmaet blandt andet opfører havvindmølleparken Kriegers Flak.
"Jeg glæder mig til at være en del af den udvikling og til at sikre, at Vattenfalls ambitioner for det danske energimarked er velkendt blandt såvel medier som politiske samarbejdspartnere," siger Esben Baltzer Nielsen.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly















































