Staten kræver millioner tilbage fra skoler

BESKÆRING: Midt i budgetåret tvinges erhvervsskolerne til pludselig at levere 100 mio. kr. tilbage til staten på grund af lav lønudvikling. Også landets friskoler rammes hårdt. Skolerne kritiserer metoden.

Finansministeriet får drøje hug fra erhvervsskoler og friskoler, som i løbet af kort tid&nbsp;skal levere et trecifret millionbeløb tilbage til statskassen på grund af den lave&nbsp;pris- og lønudvikling.<br><br>
Finansministeriet får drøje hug fra erhvervsskoler og friskoler, som i løbet af kort tid skal levere et trecifret millionbeløb tilbage til statskassen på grund af den lave pris- og lønudvikling.

Foto: Wikipedia
Erik Bjørn Møller

De budgetansvarlige på landets 62 erhvervsskoler fik sved på panden mandag, da Finansministeriet pludselig meddelte, at skolerne i løbet af kort tid skal levere i alt 100 mio. kr. tilbage til statskassen.

Kravet skyldes, at Finansministeriet har dikteret en såkaldt dispositionsbegrænsning på statens budgetter i 2015 – og den betyder, at fx landets erhvervsskoler står til at få taxametrene beskåret med cirka én procent. Det samme gælder eksempelvis privatskoler og frie grundskoler, der også står til en markant beskæring af det tilskud, de ellers har budgetteret med.

Finansministeriet finder nemlig grundlag for at nedsætte budgetterne, da det har vist sig, at lønninger, forbrugerpriser og nettopriser ikke er steget så meget som ellers forudsat i finansloven for i år.

Ødelægger planlægning
Ingen af skolerne benægter, at de skal af med pengene igen. Men den pludselige statslige manøvre udløser voldsom kritik fra Danske Erhvervsskoler, der ikke bryder sig om fremgangsmåden. Især ikke, fordi staten gerne venter med at regulere til året efter, hvis lønudviklingen skulle betyde, at skolerne stod til flere penge.

Fakta
Finansministeriet har dikteret en såkaldt dispositionsbegrænsning på statens budgetter i 2015, fordi løn- og prisudviklingen har været mindre end forudsat i finansloven for i år. På Undervisningsministeriets område betyder det, at der skal spares i alt 314,7 mio. kr. Her står landets 62 erhvervsskoler til at skulle af med cirka 100 mio. kr., mens eksempelvis også de frie grundskoler rammes hårdt af kravet.
Forklaringen på, at Finansministeriet finder grundlag for at nedsætte budgetterne er, at man har ændret skønnet over, hvor meget lønninger og priser stiger i 2015. Da finansloven for 2015 blev forhandlet på plads, regnede man med løn- og prisstigninger på 1,5 pct. Nu skønner Finansministeriet, at stigningerne kun bliver på cirka 0,5 pct. 
På skolernes område er det Undervisningsministeriet, der har ansvaret for at gennemføre nedskæringen. 

”Det er særdeles uhensigtsmæssigt for skolernes planlægning og en betænkelig styringsmetode, at man midt i et budgetår melder sådan en beskæring ud. Det kan have konsekvenser for skolerne, der i forvejen står midt i en vanskelig tid på grund af EUD-reformen,” siger Peter Amstrup, der er formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne.

Beklagelig praksis
Han suppleres af Per Påskesen, der er formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne.

Desuden påfører det skolerne en masse bøvl både internt med budgetter og planlægning, men formentlig også eksternt, fx når man skal drøfte finansiering med sin bank eller kreditforening.

Peter Bendix Pedersen
Formand for Dansk Friskoleforening

”Vi beder jo ikke om at beholde penge, vi ikke har haft udgifter for. Men det ville give rigtig god mening, at man i stedet foretog denne regulering på det kommende års finanslov, som det har var helt normal praksis indtil for få år siden. Det giver os mulighed for at planlægge og tage højde for det i næste års budget,” siger han.

De peger begge på, at det ”desværre” er blevet en praksis fra Finansministeriets side, at man henter penge hos skolerne midtvejs i et budgetår – og kalder det ”uhyre uhensigtsmæssigt, at skolerne ikke kan regne med at disponere over de penge, som de har fået i bloktilskud.”

”Mener man selvejet alvorligt for uddannelsesinstitutionerne, må man også give os reel mulighed for at handle og disponere over de penge, vi bliver stillet i udsigt ved årets begyndelse og lægger budgetter efter,” siger Peter Amstrup.

Lad det gælde begge veje
Per Påskesen påpeger, at staten aldrig har set noget problem i at vente med reguleringen til året efter, når skolerne står til flere penge, fordi pris- og lønudviklingen har været større end forventet.

”Lad det nu også blive praksis, når det går den anden vej og lad os få rimelige arbejdsvilkår, så vi kan føre de politiske ambitioner på samfundets vegne ud i virkeligheden,” siger han.

Også landets frie grundskoler kan se frem til en akut beskæring på én pct. af tilskuddet for 2015. Også her skaber Finansministeriets fremgangsmåde voldsom utilfredshed.

Svært for skolerne
”Det rammer utroligt hårdt, og det er meget svært for skolerne at agere i det her, for de kan jo ikke pludselig skaffe sig andre indtægter eller pludselig fyre lærere,” siger formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen.

”Det her underminerer tilliden til forudsigeligheden i tilskudssystemet. Desuden påfører det skolerne en masse bøvl både internt med budgetter og planlægning, men formentlig også eksternt, fx når man skal drøfte finansiering med sin bank eller kreditforening,” siger Peter Bendix Pedersen - og stiller et retorisk spørgsmål:

"Og så er det jo nærliggende at spørge om, hvordan det ville været gået, hvis skønnet over pris- og lønstigningerne i 2015 var blevet ændret opad i stedet for nedad. Var vores tilskud for 2015 så blevet sat tilsvarende op?"

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00