Betina Hagerup
Nicolai WammenStatens It-råd får ny formand

Finansminister Nicolai Wammen (S) har udpeget medlemmerne af Statens It-råd for en ny periode. Heriblandt Betina Hagerup som ny formand for rådet.
Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Betina Hagerup er bl.a. også medlem af bestyrelsen for Alrow Media, der udgiver Altinget i de skandinaviske lande og Mandag Morgen.
Rådet består af ledere fra det offentlige og private erhvervsliv, der bidrager med erfaring inden for it-området.
Betina Hagerup ser frem til at stå i spidsen for Statens It-råd:
”Der er sket meget, siden it-rådet blev dannet, og it-styringen er på et helt andet niveau i dag. Samtidig er der stadig mange ting at tage fat på,” siger den nye formand og fortsætter:
”Som formand vil jeg arbejde for at hjælpe myndigheder med, at den statslige it-portefølje er vedligeholdt, opdateret og sikker, samt at projekter kommer i mål som planlagt. Jeg ser meget frem til samarbejdet med resten af det nye råd.”
Udover valget af ny formand har finansministeren udpeget Anne Marie Jess Hansen, direktør for CBS Executive Fonden og tidligere medlem af Statens It-råd Aino Olsen, underdirektør i DR Teknologi, som de to nye medlemmer.
Samtidig udtræder den tidligere formand for rådet Mogens Pedersen, kommitteret i Digitaliseringsstyrelsen og formand for Statens It-råd fra 2011 til 1. juni 2022, og tre andre medlemmer:
- Erik Andreasen, fhv. underdirektør i Danske Bank og medlem af It-rådet siden 2011
- Karin Markmann Bentsen, selvstændig konsulent og rådgiver
- Line Find, partner i Mancofi
Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Tanja Franck takker den afgående formand og de tre medlemmer for deres indsats:
”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige en kæmpe stor tak til de afgående rådsmedlemmer for deres indsats. Herunder en særlig tak til Mogens Pedersen, som har ydet en stor indsats som formand for Statens It-råd,” siger hun og fortsætter:
”Med Betina Hagerup som ny formand for Statens It-råd og med Anne Marie Jess Hansen og Aino Olsen med ombord som nye medlemmer tror jeg på, at rådet fortsat kan levere en værdifuld rådgivning til statslige myndigheder.”
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"


































