Kommentar af 
Steen Gade

Steen Gade: Grøn omskoling for alle bliver 20'ernes projekt

KOMMENTAR: Det virker, som om regeringen mener, at december 2020 var en slutsten i den grønne omstilling. Men arbejdet er først lige gået i gang, skriver Steen Gade og kalder på en grundlæggende omskoling af den måde, vi diskuterer klima på.

Regeringen har fået ualmindeligt mange dumpekarakterer for sin klimaindsats i 2020, skriver Steen Gade.
Regeringen har fået ualmindeligt mange dumpekarakterer for sin klimaindsats i 2020, skriver Steen Gade.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Egentlig et underligt år - 2020. Måske det første år i danmarkshistorien, hvor den grønne dagsorden - takket være både politisk og folkeligt pres - holdt sig i top-3 hele året med en stribe af grønne vedtagelser.

Og samtidig det år, hvor regeringen har modtaget et utal af dumpekarakterer - langt flere end normalt - fra grønne organisationer og andre politikere. Mon ikke mange vælgere - også de, der følger nogenlunde med - står ret rådvilde tilbage?

For hvordan hænger det sammen? Er det statsministerens betragtning om, at når regeringen nu har nået at få lavet aftaler, der giver 30 procent CO2-reduktion til 2030, så er "det ikke så ringe" (og enhver, der kender nogen nord for Limfjorden, ved, at det betyder nærmest "skide godt" på københavnsk), eller har Dan Jørgensen (S) fortjent dumpekaraktererne 00 og minus 3 fra de fleste grønne organisationer?

Det virker på mig, som om begge parter er ved at gøre sig - nok ufrivilligt - færdige med debatten. Nu skulle vi have det meste fixet! Som om december 2020 var en slutsten i den grønne omstilling, hvor alt skulle være på plads. Hvor mærkeligt det end kan lyde.

Fakta
Steen Gade (f. 1945) er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For er der noget, der er sikkert, er det, at det ikke er slutstenen. Vi er nemlig først lige gået i gang med at skifte til et lidt højere gear... Og herfra skal det kun gå hurtigere og hurtigere. Og blive mere og mere omfattende. Måned for måned, år for år i de næste mange år.

I den proces vil man altid kunne argumentere sagligt for, at det er alt for lidt. Det er 70 procent CO2-reduktion i 2030 jo også, skal vi huske - og jeg er overbevist om, at vi kommer til at tage en ny kamp om at øge målet i løbet af det tiår, vi nu for alvor tager fat på.

Den største risiko, jeg ser for den grønne omstilling i de næste 10 år, er, at vi som borgere bliver rådvilde og ikke kan - eller vil - holde fokus.

Steen Gade

På samme tid kommer vi nok også til at høre - til hudløshed - at vi allerede har sat så meget i gang... at det ikke er så ringe. 

Jeg forstår baggrunden for begge kommunikationsformer, men jeg tror ikke på nogen af dem, for der er brug for noget meget mere alvorligt. Som jeg ser det, er det nemlig helt afgørende at undgå frustrationer og rådvildhed. De fører let til pauser og tilbageslag. Grøn omskoling kunne man kalde det. 

Helt overordnet handler det om, at mange flere tilegner sig det sprog og den forståelse, vi finder i mange internationale miljørapporter om behovet for systemiske ændringer i vore samfund. Altså helt grundlæggende ændringer - og det er meget mere end en ny slags biler! Nemlig at få skabt fælles forståelse for, at vi i dag - område for område - ikke lever bæredygtigt.

At få introduceret en langsigtet grøn økonomisk tænkning i stedet for det, vi kender. At få ind under huden, at det alt sammen handler om ressourceforbrug, og at vi - som et af verdens rige lande - bruger langt ud over vores del af klodens ressourcer. Samt at klimakrisen, biodiversitetskrisen og klimaændringerne kræver stadig nye og krævende svar af os og vil gøre det i mange tiår fremover.

Altså en grundlæggende omskoling, hvor et flertal af politikere, erhvervsledere, medier og alle os andre diskuterer på en anden måde end i dag. Hvor vi både indser og kommunikerer klart, at det står meget ringe til med klima, biodiversitet, natur og miljø, og hvor vi samtidig værdsætter de fremskridt, der sker. Begge dele samtidigt - og meget gerne utålmodigt.

Vi skal turde indse, at omskolingen kræver en stejl indlæringskurve for hele samfundet, og vi lærer, mens vi handler. Det bliver nemlig fast arbejde igennem hele 20'erne.

Og det starter allerede nu i januar med fokus på landbrug. Det gælder klima, hvor der er rigtig meget at hente, samtidig med klare forbedringer af natur og biodiversitet. 

Det gælder et midtvejsmål for CO2- reduktionen i 2025. Hockeystaven dur jo ikke, men satsning på langsigtede teknologiinvesteringer er samtidig vigtige, når vi skal videre end 70 procent. En generel klimaafgift skal sættes på skinner.

Finanslovsaftalen indeholder mange nye grønne muligheder, og kampen for en biodiversitetslov efter samme model som klimaloven skal sættes på dagsordenen. 

Og så er vi nu så heldige, at vi har fået etableret et klimaråd, der i løbet af kort tid skal vurdere regeringens indsats indtil nu. Folketinget har jo heldigvis etableret en mekanisme, der ikke lader en regering i ro. For - Mette Frederiksen - det er faktisk ikke godt nok, samtidig med at vi anerkender, at der er sket rigtig meget. Begge dele.

Når min første klumme her i 2021 kredser om risikoen for rådvildhed og dermed risiko for svækket indsats, bygger det på dyrekøbte erfaringer gennem mange år. Miljøbevidstheden i Danmark var således højere i 1987 end i 2015, og den var lige så høj i 1971 som i 2015.

På spørgsmålet om vælgerne mente, at miljø var det vigtigste problem, var toppen på 15 procent af befolkningen i 1987. I det hele taget viser Jørgen Goul Andersens analyse af miljø-, energi- og klimapolitiske holdninger igennem 40 år (offentliggjort i 2019), at miljøbevidstheden i befolkningen svinger op og ned.

Og som en, der i 2001 sad i orkanens øje, da miljøbevidstheden gik i bund, og regeringsskiftet med Fogh ved roret nedprioriterede alt grønt, må jeg tilstå, at den største risiko, jeg ser for den grønne omstilling i de næste 10 år, er, at vi som borgere bliver rådvilde og ikke kan - eller vil - holde fokus.

Holder vi derimod tungen lige i munden og hverken tror, at vi er ved at være i mål, eller at vi slet ikke gør noget, så giver 2021 alle chancer for et endnu grønnere år med klima, miljø, biodiversitet og natur som en topprioritet.

Kommunalvalgkampen bør udnyttes fuldt ud til endnu en grøn valgkamp, Den europæiske grønne pagt giver mulighed for at sætte nye langsigtede grønne dagsordener i hele Europa, der er et afgørende klimatopmøde i Skotland til december, og der er stor folkelig aktivitet i dronningeriget, så forudsætningerne for en grundlæggende grøn omskoling af os alle er faktisk rigtig gode. Måske har de aldrig været bedre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00