Debat

Stig Ørskov: Drop forfaldsmyten – danske aviser har det bedre end længe

Ingen af de fremtidsforskere, der for år tilbage prædikede om avisernes død, fik ret. Aviserne oplever i disse år fremgang, og tilliden til medierne i Danmark har aldrig været højere, skriver Stig Ørskov.

Foto: Christian Als
Stig Kirk Ørskov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Fremtidsforsker: De trykte aviser uddør i 2019".

Sådan lød overskriften, da fagbladet Journalisten i 2010 med dommedagsrøst fældede den snarlige dødsdom over danske aviser på baggrund af en analyse fra den australske fremtidsforsker Ross Dawson.

Det eneste formildende ved Dawsons famøse "newspaper extinction"-analyse var, at 2019-profetien kun gjaldt de britiske aviser. De danske aviser blev spået et lidt længere liv – de ville først uddø i 2023.

Også danske medieeksperter har forsøgt sig som spåmænd. Søren Schultz-Jørgensen skrev i 2014 på Kommunikationsforum, at det var "åbenlyst", at "Ekstra Bladet er døende som trykt publikation".

Vi kan her ved indgangen til 2022 konstatere, at ingen af dem havde ret. Som det hed i en overskrift på Kommunikationsforum 14. januar i år: "Rygtet om printmediernes død er overdrevet".

Der er masser af livskraft overalt i danske medier

Stig Ørskov, direktør, JP/Politikens Hus

Her skrev medieanalytikeren Patrick Arendal Fahlström, at det kan "slås fast, at printmediets nært forestående død ikke er lige på trapperne".

Næsten seks ud af ti skrevne danske medier udgives stadig i papirform. Og "på trods af 20 til 25 års tilløb med fremkomst af digitale, publicistiske medier, dominerer printmediet fortsat".

Cavlingværdig journalistik 

Heller ikke prognosen for Ekstra Bladet viste sig at holde stik. JP/Politikens Hus har netop offentliggjort regnskabsmeddelelsen for 2021, hvoraf det fremgår, at Ekstra Bladet i 2021 stabiliserede omsætningen og øgede overskuddet.

Tilmed har Ekstra Bladet de seneste måneder øget investeringerne i printavisen i form af flere daglige avissider med gedigen og magtkritisk journalistik. Ikke mindst ansporet af ambitionen om at lave endnu mere af den type journalistik, som betød, at Ekstra Bladet 7. januar modtog Cavlingprisen for artikelserien om børn med dansk tilknytning, der opholdt sig i syriske fangelejre.

Ekstra Bladet oplyser dagligt omkring en million danske brugere med sin kritiske og uafhængige journalistik, og med positionen som det suverænt mest besøgte nyhedssite i Danmark viser Ekstra Bladet, at det ikke alene er lykkedes at fastholde et attraktivt printprodukt.

Man har samtidig formået at udvikle en superstærk digital tilstedeværelse, som udgør et betydningsfuldt bidrag til, at flere danskere har adgang til mere uafhængig journalistik end nogensinde før.

Stærk papiravis på trods af digital udvikling 

Som 2021-regnskabet fra JP/Politikens Hus viser, går det også godt for Politiken og Jyllands-Posten. Begge medier er lykkedes med at fastholde en stærk papiravis og samtidig udvikle solide digitale positioner.

Dertil kommer den store vækst fra koncernens rent digitale nichemedier i regi af Watch Medier og Monitormedier, som bidrager til, at JP/Politikens Hus i 2021 realiserede en omsætningsfremgang på 11 procent og et betydeligt positivt resultat.

Men ét er JP/Politikens Hus. Der er masser af livskraft overalt i danske medier. Selv om vi endnu ikke har fået alle årsregnskaberne fra de andre mediehuse, er det tydeligt, at det går ret godt.

Desværre har mediehusene ofte selv været uhyggeligt gode til at bidrage til undergangsstemningen med deres klagesang over markedsudviklingen

Stig Ørskov, direktør, JP/Politikens Hus

Altinget offentliggjorde i november et regnskab, der viste både omsætningsvækst og resultatfremgang. Berlingske Media er i bedre gænge end længe, ligesom medier som Information og Kristeligt Dagblad melder om en stærk udvikling i deres abonnementstal.

Dertil kommer nyetablerede medier som Zetland og Frihedsbrevet, der med ambitiøs journalistik formår at tiltrække digitale abonnenter i tusindvis.

Tillid til medier er rekordhøj

Tilmed bliver der ved med at komme nye medier til.

Ifølge medieanalytiker Patrick Arendal Fahlström er der alene i 2021 lanceret 75 nye danske medietitler. Og også magasinhusene har det bedre end længe, Aller har netop offentliggjort et regnskab, hvor flere års underskud er vendt til overskud.

Der er meget at glæde sig over. Men det måske allermest glædelige er, at udviklingen sker, samtidig med at danskernes tillid til medierne i 2021 nåede det hidtil højeste niveau, der er blevet målt i den årlige undersøgelse af danskernes brug af nyhedsmedier, som udføres af Roskilde Universitet og Reuters Institute i Oxford.

Forfaldsmyterne om dansk journalistik og danske aviser har været mange. Og desværre har mediehusene ofte selv været uhyggeligt gode til at bidrage til undergangsstemningen med deres klagesang over markedsudviklingen.

Men sandheden er, at mange danske medier har været dygtige til at håndtere transformationen fra print til digital, og at mange danske medier har det bedre end længe.

Der er derfor al mulig grund at tage afsked med forfaldsmyterne og i stedet byde velkommen til en velfortjent stolthed over, hvor godt det går for danske medier. Det fortjener ikke mindst vores medarbejdere, som er dem, der først og fremmest har æren for det.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stig Kirk Ørskov

Adm. direktør, JP/Politikens Hus, formand, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, næstformand, Danske Medier
ba.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)