Støttepartier ønsker ny økonomisk plan for at sikre penge til velfærd og klima

FORHANDLINGER: En kommende regering risikerer at holde den offentlige økonomi i unødvendigt stramme tøjler, hvis den holder fast på de nuværende 2025-mål. Radikale, Enhedslisten og SF vil i stedet se frem mod 2030.

Det er for kortsigtet for en ny regering at basere sin økonomiske politik på en målsætning om først og fremmest at sikre balance i økonomien i 2025.

Det er vurderingen fra både SF, Enhedslisten og Radikale, der onsdag forhandlede økonomiske spørgsmål med Socialdemokratiet i forsøget på at finde grundlaget for en ny regering.

I stedet for de aktuelle økonomiske 2025-planer ønsker de tre partier at løfte blikket og se frem mod 2030, når de økonomiske prioriteringer skal lægges fast.

”Det er en af de ting, vi tager med ind til forhandlingsbordet,” siger Radikales finansordfører, Martin Lidegaard.

Radikale er det eneste af de fire partier i rød blok, som forud for valget har fremlagt en egentlig 2030-plan.

Også i SF fordrer partiets politik, at der bliver set mere langsigtet på økonomien, end en 2025-plan lægger op til.

Kræver langsigtede investeringer
”Vi vil meget gerne diskutere økonomi frem mod 2030. Både i forhold til velfærd, men også i forhold til vores klimamål. Vi vil have en klimalov, og det kræver, at vi også skal have et længere lys på i forhold til de ting, der skal investeres i,” siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Hos Enhedslisten hæfter finansordfører Rune Lund sig ved, at Finansministeriet i sine prognoser forudsætter en vækst i det offentlige forbrug, der er noget højere i årene efter 2025 end frem mod 2025.

”Der ligger noget råderum efter 2025, som kan finansiere den bund under velfærden, vi ønsker. Derfor er det helt oplagt, at vi får kortene på bordet både i forhold til, hvad vi partier hver især mener, at grundforløbet i de offentlige udgifter skal være både frem til 2025 og 2030,” siger Rune Lund.

For Radikale skal en økonomisk 2030-plan både kunne sikre ønsket om at prioritere klimainvesteringer og bane vejen for at indfri valgløftet om at sikre 5.000 nye pædagoger.

”Det er pædagoger, som skal uddannes og opkvalificeres. Og det kan som flere af de andre ting, vi også skal nå og har på tegnebrættet, simpelthen først nås efter 2025,” siger Martin Lidegaard.

Altinget har siden tirsdag forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. Men partiet har ikke svaret tilbage.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal, hvor du får endnu mere baggrund og flere perspektiver på en eventuel 2030-plan.

Forrige artikel Martin Henriksen får ny rolle i Dansk Folkeparti Martin Henriksen får ny rolle i Dansk Folkeparti Næste artikel Folkemødet i tal: Her er de mest populære emner, ordstyrere og debattører Folkemødet i tal: Her er de mest populære emner, ordstyrere og debattører